Opgør med Grimhøj: Unge muslimske kvinder siger fra over for radikal islam

Fra venstre mod højre: Natasha Al-Hariri, Sherin Khankan og Geeti Amiri er eksempler på det voksende antal yngre muslimer, som taler de radikale muslimske miljøer imod. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Nikolai Linares/Bax Lindhardt / Scanpix Danmark

Stadig flere unge muslimer melder sig på banen i et opgør med de radikale muslimske miljøer herhjemme. En markant udvikling, som desværre drukner i den polarisering, der præger den offentlige islamdebat, mener islamforsker

Nok er nok. Det er tid til et opgør med de islamister, som uhindret har fået lov til at sætte dagsordenen for islam i Danmark.

Sådan lyder meldingen nu fra flere unge, især kvindelige muslimske debattører, efter at det forleden kom frem, at Grimhøj-moskéen i Aarhus underviser muslimer om de islamiske regler for stening og pisk. 

De yngre debattører tæller kvinder som Natasha Al-Hariri, Geeti Amiri, Sherin Khankan, Ayse Dudu Tepe, Elmas Berke, men også de mandlige journalister Aydin Soei og Jakob Sheikh, som alle har markeret sig tydeligt i samfundsdebatten, og som med forskellig baggrund artikulerer et markant opgør med radikal islam herhjemme.

Mens Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen blæser til "kulturel frihedskamp" på muslimernes vegne, påpeger den jurastuderende samfundsdebattør Natasha Al-Hariri, at opgøret har været undervejs længe, men at medierne først nu for alvor har fået øje på det.  
 
"Det handler om, at vi er en stor majoritet af unge muslimer, der ikke kan genkende det billede af islam, som Grimhøj og andre radikale muslimske miljøer er med til at tegne i medierne. Når der er mange unge kvinder, som markerer sig, skyldes det, at køn og forholdet mellem mand og kvinde står centralt i debatten. Men også fordi vi gerne vil sige: Hey, vi er nogen, der ikke er undertrykte, som går på arbejde hver dag, og som i øvrigt lever et helt almindeligt liv i Danmark anno 2016," siger Natasha Al-Hariri.

I et Facebook-opslag, som er blevet delt af flere hundrede mennesker, direkte henvendt til Grimhøj-imamerne og dem, der kommer i de miljøer, skriver hun blandt andet:  

"Jeg vil ikke forklare, retfærdiggøre eller holde hånden over en eneste af jer. Ryd op i rækkerne, kære moskéer. Skil fårene fra bukkene og giv jeres unge et sted at komme. Indtil da beder jeg min bøn i hjemmet."

Selvom stadig flere moderate muslimske stemmer markerer sig i debatten, erkender hun, at det muslimske selvopgør også er op ad bakke.

"Der er mange aktører i debatten, som ønsker at skabe splid mellem muslimer og resten af det danske samfund. Men det kan aldrig være mediernes skyld at sætte de faktiske forhold til debat. Når TV2 kan lave denne dokumentarserie, er det, fordi problemerne findes. Men man kunne da godt ønske sig, at der blev brugt flere kræfter i medierne og blandt politikere på at tegne et mere nuanceret og helhedsorienteret billede af muslimer i Danmark - og ikke hele tiden tage udgangspunkt i et lille og ekstremt, men højtråbende mindretal," siger Natasha Al-Hariri.

Islamforsker og professor mso. ved Det Teologiske Fakultet i København Thomas Hoffmann vurderer også, at det voksende antal unge debattører kan være begyndelsen på det selvopgør blandt muslimer i Danmark, som gang på gang er blevet efterspurgt i debatten.

En udvikling, som indimellem drukner i den polarisering, der præger den offentlige debat om islam, men som ikke desto mindre er markant, siger han.

"Det voksende antal unge muslimske debattører er helt klart udtryk for en bevægelse. Flere af dem har peget på problemerne i de islamistiske mijøer længe, men der er kommet langt større fokus på deres stemmer i debatten. De 'brune' debattører, som de beklageligvis kaldes, går fra stærkt islamkritiske stemmer til folk som har et åbent trosforhold, og repræsenterer dermed også en bredde som i sig selv er velgørende og som vi ikke havde for føje år siden. Men samlet set er det udtryk for en bred front mod det i vidt omfang patriarkalske kontrolsystem, som stadigvæk trives i nogle muslimske miljøer," siger Thomas Hoffmann.

Også fra mere officielt hold er det muslimske genmæle tydeligere efter Grimhøj-dokumentaren end tidligere. Efter den første TV2-udsendelse tirsdag i denne uge var Dansk Islamisk Center sammen med en række store muslimske organisationer hurtigt ude med en pressemeddelelse, der tog afstand fra Grimhøj-imam Abu Bilals udtalelser i dokumentaren.

Natasha Al-Hariri ser det som et positivt signal, at muslimske organisationer, der repræsenterer op mod 100.000 danske muslimer, svarer hurtigt og tager klart afstand, men Thomas Hoffmann mener, at der fra officiel muslimsk side fortsat er tale om en forblommet retorik, der ikke tager fat om sagens kerne.

"Pressemeddelelsen er klart er en reaktion og afstandstagen fra Grimhøj-imamen og de islamfortolkninger hans ligesindede repræsenterer, og det skal selvfølgelig anprises. Men samtidig forekommer pressemeddelelsens tale om åbenhed en smule forblommet, når Grimhøj faktisk ikke nævnes med ét ord, men blot omtales i vendinger som 'Vi anerkender og er bevidste om, at der er udfordringer i visse segmenter af de muslimske miljøer'," siger Thomas Hoffmann. 

"Derudover forekommer det mig stadig vanskeligt helt at finde ud af, om de faktisk - formelt og moralsk - tager afstand fra de koraniske hudud-straffe, herunder stening, men også sådan noget som pisk og håndafhugning. De gør det klart, at man skal følge dansk lovgivning og på ingen måde agere som magt- og straffeinstans, men det ville være interessant at få skåret ud i pap, hvad deres teologiske position er på disse straffe – som jo altså er årsagen til hele denne misere. Hvis de ikke klart og utvetydigt kan lægge afstand til disse straffeformer af religiøse årsager, ville det være mere åbent og formålstjenligt at forklare hvorfor. Det bliver bare noget med, at her i Danmark gælder dansk ret, men det melder Grimhøj-moskéen jo også ud og på den måde bliver det en smule uklart, hvad pressemeddelelsen egentlig ønsker at opklare. Så har jeg umiddelbart større tiltro til at de unge muslimers tydeligere stemme i debatten kan flytte noget, om end det da også er et positivt tegn, at så forskellige foreninger og moskéer har valgt at tale med én stemme i denne sag," siger han.