Ekskluderer danskheden de religiøse mindretal i vores land?

Vor Frue Kirke i København set fra

Vor Frue Kirke i København set fra Rundetårn. Scanpix Denmark

For rigtigt at høre til skal man nemlig følge den lutherske tilgang til religion og gøre sin tro usynlig. Det er problematisk
Heiner Bielefedt

Dansk kristendomskultur er problematisk for inklusionen af religiøse mindretal, mener FN . Men en privat tro er ikke ekskluderende, siger teolog

Det er fascinerende, at Danmark er så homogent et land og fortsat bygger på sin kristne historie – men det er ikke godt for religionsfriheden.

Det konkluderede FN’s særlige rapportør for tros- og religionsfrihed, Heiner Bielefeldt, i denne uge efter sit officielle besøg i Danmark. Her fik Danmark overordnet ros for at respektere trosfriheden, men også kritik for ikke at favne religiøse minoriteter. Ifølge Heiner Bielefeldt bygger forståelsen af danskhed i dag på en luthersk tro, hvor religion er noget privat, hvilket kan ekskludere religiøse mindretal, særligt muslimer.

”På mit besøg har jeg hørt mange sige, at selvom man som muslim har en dansk universitetsuddannelse, kan sproget flydende og har boet i Danmark længe, så føler man sig ikke integreret. For rigtigt at høre til skal man nemlig følge den lutherske tilgang til religion og gøre sin tro usynlig. Det er problematisk,” sagde Heiner Bielefeldt under et pressemøde tirsdag, hvor han også anbefalede, at man i Danmark med regeringen i front ændrer forståelsen af danskhed og gør den mere inkluderende.

Og Heiner Bielefeldt har en god pointe med sin kritik, mener generalsekretær i Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen.

”I det tidligere meget homogene Danmark har det været uproblematisk at have et grumset overlap mellem kultur og religion, og kristendommen har været så selvfølgelig, at vi er blevet blinde for, hvornår den er og ikke er der. Men den tætte sammenvævning mellem kristendom og kultur bliver udfordret, når flere har en anden tro, for kan de så også være en del af pakken? Vores forståelse af tro kan virke ekskluderende, og det store spørgsmål er, hvordan vi bevæger os i retning af en mere åben danskhed uden at give afkald på vigtige værdier.”

Kritikken fra FN er teologiprofessor på Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen dog ikke enig i.

Han roser Heiner Bielefeldts arbejde under besøget i Danmark, men mener, at FN-rapportøren på netop spørgsmålet om begrebet danskhed har misforstået noget.

”Det er sandt, vi ofte opfatter religion som noget privat i Danmark, men det er ikke ensbetydende med, at vi ekskluderer mennesker med en anden tro. Heiner Bielefeldt antager, at hvis man går ind for en usynlig religion, så er enhver synlig religion farlig. Men i Danmark er det ikke mennesker, der værner om kristendommen, men snarere de religionsforskrækkede, der finder alle former for tro skadeligt og disintegrerende,” siger han og tilføjer, at misforståelsen kan ligge i, at folkekirken og den kristne tro de seneste år har fyldt meget i den danske identitetspolitik.

”Men dette har intet at gøre med den kristne tros betydning for danskerne. Vores folkekirke eksisterede først, efter loven om religionsfrihed blev skrevet og har derfor altid været inkluderende.”

De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, er enig i, at en væsentlig del af det at være dansk har med kristendommen at gøre, og at den kristne tro er mindre synlig i samfundet.

”Men jeg ser det netop som en styrke, at man ikke altid skilter med sin tro, og jeg mener, muslimer her kan lære noget af Luther. Men jeg oplever ikke den del af danskheden som ekskluderende. Religiøse minoriteter har gode forhold i Danmark, og begrebet danskhed ændrer sig også i takt med udviklingen,” siger han og tilføjer, at han ikke ser grund til at gøre mere på baggrund af FN’s kritik.

”Bare fordi FN siger noget, er det ikke nødvendigvis sandheden, og for mig virker det som forudsigelige konklusioner. Jeg er ikke tilhænger af en total udvidelse af begrebet danskhed, for så bliver alt ligegyldigt, og da størstedelen af danskerne stadig er medlem af folkekirken, skal man ikke ændre noget for et lille mindretal. Vi har religionsfrihed, ikke religionslighed – og det skal vi heller ikke have,” siger Naser Khader.

Alternativets formand Uffe Elbæk er derimod enig med Heiner Bielefeldt i, at vores forståelse af danskhed skal ændres.

”Vi skal definere et nyt ’vi’, som alle føler, de kan spejle sig i. Det store fokus på kristendommen svarer ikke til, hvordan Danmark ser ud i mit hoved. At se det at være dansk som at være kristen er en enorm indsnævring af vores forståelse af det at være dansker.”