Skolereformen og dens betydning for placeringen af konfirmationsforberedelsen er blevet beskyldt for at ligne en afkristning af Danmark. Og Undervisningsministeriet og Kirkeministeriet har de seneste år modtaget henvendelser, som viser, at det nogle steder lokalt kan være vanskeligt at finde løsninger på placeringen af konfirmationsforberedelsen i skolen. Løsninger, som både skoler og præster er tilfredse med, og som også følger lovgivningen. Blandt andet har der været eksempler på, at konfirmandundervisningen er placeret uden for skoletiden, hvilket er på kant med loven.
En undersøgelse har desuden vist, at 4 ud af 10 sognepræster synes, at den nye placering af konfirmandundervisningen efter skolereformen har været negativ eller meget negativ i forhold til deres arbejdsglæde.
Kirkeminister Marianne Jelved (R) og undervisningsminister Christine Antorini (S) udsendte i går et brev til kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster, hvor de indskærper reglerne på området og præsenterer forskellige modeller til, hvordan konfirmationsforberedelsen kan tilrettelægges.
”Vi har et tæt samarbejde om de berøringsflader, vi er fælles om. Så det er helt naturligt, at vi i fællesskab følger op på reformen og formidler noget af den relevante viden videre,” siger kirkeminister Marianne Jelved om det fælles brev med henvisning til dets 16 modeller for, hvordan konfirmandundervisningen kan tilrettelægges. Modellerne tager udgangspunkt i, hvad der i forskellige dele af landet er lykkedes. Ifølge kirkeministeren følger man udviklingen på området, hvorfor brevet fra de to ministre er en naturlig handling.
Skolereformen betyder, at skoledagen er blevet forlænget, og kritikken er blandt andet gået på, at ændringerne har skubbet konfirmationsforberedelsen væk fra den vante placering - ofte to sammenhængende timer om morgenen. Marianne Jelved siger, at det drejer sig om at få spredt de gode eksempler, for selvom der er udtrykkelige regler for både skoleundervisning og konfirmationsforberedelse, så er det langtfra ”en umulig kabale”. For eksempel kan længden af skoledagen variere fra dag til dag eller fra uge til uge. Og konfirmandundervisningen kan placeres hen over året uden faste ugentlige dage, ligesom overnatninger og lejre er en mulighed, skole og kirke kan tænke med i planlægningen.
Hans Raun Iversen, lektor ved afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet, kalder brevet ”en historisk markant tilkendegivelse fra ministrene for skole og kirke i fællesskab”. For han kan ikke komme på lignende tilfælde, hvor kirkeministeren har fået undervisningsministeren med til en fælles aktion i en kirkeligt vigtig sag.
”Man kan tolke skrivelsen dobbelt. Der kommer ikke nogen løsning fra toppen, men der er på højeste niveau en anerkendelse af, at der er problemer,” siger han og fortsætter:
”At de to ministre går sammen, er et signal om, at folkekirken hører med i det danske samfund. Den er ikke på tålt ophold, og skolerne skal have en fornuftig samtale med kirken, hvad der mig bekendt også er tilfældet mange steder.”