Eksperter: Fornyelse kan kvæle folkekirken

Et tiltag fra Kirkeministeriet lægger op til stramning af folkekirkens økonomi. Den nye styreform er benyttet i den stærkt kritiserede politireform, og flere frygter for folkekirkens eksistens

Tegning Søren Moesdal
Tegning Søren Moesdal.

Mens resultaterne fra menighedsrådsvalget kun lige foreligger, blusser en debat om måden at styre fremtidens folkekirke. Kirkeministeriet udsendte tidligere på efteråret sammen med Finansministeriet to breve til landets 10 stifter og til folkekirkens selvstændige institutioner. Brevene dikterer, at folkekirken fremover skal arbejde ud fra såkaldte resultataftaler. Disse resultataftaler træder i kraft den 1. januar 2009, og formålet med dem er at lade stifterne lære af hinanden og effektivisere folkekirkens økonomi, der har haft røde tal på bundlinjen. En af konsekvenserne bliver, at præster blandt andet skal tidsregistrere.

Det betyder, at folkekirken fremover skal styres via det økonomiske begreb New Public Management, og det huer ikke Povl Götke, lektor på Teologisk Pædagogisk Center.

Den nye styreform kommer til at betyde mange kirkelukninger. Kirken har aldrig skullet kunne betale sig økonomisk, for den er et samfundsmæssigt projekt. Folkeskoler, sygehuse og biblioteker er allerede faldet for effektiviseringen under New Public Management, og hvis folkekirken også forsvinder, hvor den ikke er økonomisk rentabel, vil det resultere i yderligere marginalisering af landets randområder, siger han.

New Public Management udhuler ifølge Povl Götke kirken som samfundsinstitution. Det samme gør sig gældende med politireformen fra den 1. januar 2007, siger Peter Skærbæk, professor på Copenhagen Business School med ekspertise i New Public Management. Betjentene bruger nu mange ressourcer på tidsregistrering og administrativt arbejde, hvilket fjerner dem fra borgerne. På den måde kan præsterne også glide væk fra borgerne, pointerer han.

Han forklarer, at New Public Management som økonomisk teori fokuserer på produktivitet og effektivitet, hvilket betyder, at man går efter at frigøre ressourcer. I folkekirkens tilfælde vil det sige fornyelse.

I kirken kan det være svært at frigøre ressourcer, og hvis det ender med, at sognene sammenlægges i store centre, og at præster skal tidsregistrere barnedåb, går det lokale aspekt fløjten, siger han.

Fra Viborg Stift er biskop Karsten Nissen heller ikke begejstret for den nye styreform, som han mener fjerner fokus fra folkekirkens vigtigste opgave at forkynde evangeliet.

Folkekirken bør bruge energi på at støtte sine menigheder, så det er ikke sådan, at vi råber hurra for den nye ordning, siger han.

Men biskop Kjeld Holm fra Århus Stift maner til ro og siger, at de nye tiltag er en del af tidens ånd, der flytter ind i folkekirken. Han ser det ikke som et kæmpemæssigt projekt og mener, at der altid er plads til forbedringer i folkekirken, og hvis stifterne kan lære af hinanden, er det kun fint, understreger han.

Fra Kirkeministeriet fortæller chefkonsulent Rasmus Enemark, at der ikke bliver tale om mere administrativt arbejde, men at kirken nu skal tænke anderledes end tidligere. De nye resultataftaler skal fungere over en fireårig periode, og de vil hjælpe til at styrke dialogen om, hvilke opgaver folkekirken skal løse og hvorfor, siger han.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk