Eksperter kritiserer debatoplæg fra udvalg

Oplæg til en bred offentlig debat om folkekirkens fremtid er for langt og indviklet, mener kommunikationsekspert

"Vi har tænkt meget over, hvordan oplægget skulle præsenteres, og har også forsøgt at disponere meget ensartet og med skematiske oversigter, så det er nemt at læse," siger Hans Gammeltoft-Hansen (Arkivfoto)
"Vi har tænkt meget over, hvordan oplægget skulle præsenteres, og har også forsøgt at disponere meget ensartet og med skematiske oversigter, så det er nemt at læse," siger Hans Gammeltoft-Hansen (Arkivfoto). Foto: Kristian Juul Pedersen.

Det kræver mod at annoncere, at man vil sparke en landsdækkende offentlig debat i gang. Men det er ikke desto mindre, hvad udvalget bag syv modeller for en ny styrelsesordning for folkekirken har planlagt.

Der er dog ingen glædestårer at spore hos de to kommunikationseksperter, der har læst oplægget til debatten.

Og dommen er klar: Debatoplægget fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken er ifølge eksperterne for svært og vil kun vække debatlysten blandt kirkefolket og ikke hos en bredere del af befolkningen.

Det er alt, alt for langt til at være et debatoplæg og dertil skrevet i embedsmandsstil. Et debatoplæg skal begynde med konklusionen og dernæst indeholde en række klare anbefalinger i punktform, som man ønsker at sætte til debat, siger Mark Ørsten, lektor i kommunikation, journalistik og medier på Roskilde Universitet.

Han foreslår, at man i stedet etablerer et debatår om folkekirken, hvor emnerne kan tages op enkeltvis og afsluttes med en konference.

Men lige nu vil det kun være de i forvejen indviede, der kan drøfte det, siger han.

Professor, dr.phil. i kommunikation Anker Brink Lund kalder debatoplægget en behjertet og sympatisk invitation til debat om folkekirkens rolle anno 2013.

Men anskuet ud fra et kommunikationsfagligt synspunkt forekommer det dog tvivlsomt, om det vil komme til at inddrage andre end de i forvejen frelste, undskyld udtrykket. Og ved at fokusere på interne styrelsesforhold og stort set lade præmisserne for en folkets kirke i et multikulturelt samfund ligge, vil dagsordenen nok blive for snæver til at sikre den legitimitet og gennemsigtighed, som organisationer af denne art nødvendigvis må sikre.

Anker Brink Lund mener, at man i stedet skulle have fokuseret oplægget ved at lave en mere åben dagsorden: et debatudspil vedrørende folkekirkens nuværende og fremtidige rolle i civilsamfundet.

Biskoppen over Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen, ved om nogen, hvor svært det er at trække en offentlig, landsdækkende debat op. Hun var formand for Værdikommissionen, der blev etableret af Løkke-regeringen i 2011 og lukket i januar 2012 af den nuværende regering.

LÆS OGSÅ: Teologien forandrer ikke længere verden

Der skal et kæmpe forarbejde til, men jeg mener, at vi godt kunne have gjort det. Det nemmeste er at samle danskerne om enkeltsager, det er langt sværere at få en bred offentlig debat omkring et langt demokrati-løb. Vi gjorde det på den måde, at der altid var tre ude til møderne. En for, en imod og en, der samlede op. På den måde fik folk en chance for at tage stilling, siger hun.

Emnerne omkring en ny styrelsesordning om både indre anliggender og folkekirkens økonomi vil nok mest optage kirkelige kredse, siger biskoppen.

Formand for udvalget om en ny styrelsesstruktur for folkekirken, tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, siger, at det naturligvis havde været nemmere at præsentere to modeller frem for de syv modeller plus varianter i en 49 sider lang rapport.

Men i et udvalg på 20 udvalgsmedlemmer med forskellige indfaldsvinkler hverkan kan eller skal man begrænse udfoldelserne i et idéoplæg om folkekirkens fremtid.

Vi har tænkt meget over, hvordan oplægget skulle præsenteres, og har også forsøgt at disponere meget ensartet og med skematiske oversigter, så det er nemt at læse, siger Gammeltoft-Hansen.

Formanden påpeger også, at debatoplægget bør kunne læses af alle med interesse for folkekirken, og at det nok fortrinsvis vil være de kirkeligt interesserede, der vil deltage i debatten.

Hans Gammeltoft-Hansen mener desuden, at debatoplægget er svært at afkorte, når alle modeller skal præsenteres fyldestgørende.

Måske kunne vi have gjort noget af det bedre, det kan man jo næsten altid, men nu ligger oplægget der, og jeg håber, at både kirkefolket og andre kirkeligt interesserede vil komme til møderne.