Eksperter tvivler på, om kirkeligt arbejde kan forenkles

Mandø

"Nu har folkekirken flere forskellige lag, også folkelige, og er samtidig påvirket af regler fra andre ministerier. Derfor vil det være meget svært at afbureaukratisere,” siger Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Foto: Johnny Madsen/Biofoto

Afbureau-kratisering af kirken er helt imod tidsånden. Der er en klar konsensus i retning af, at man vil have mere miljø, mere forskning og mere kirke for pengene.
Niels Kærgaard, økonomiprofessor

Afbureaukratisering af folkekirken har været et tilbagevendende tema i folkekirken i årtier. Men eksperter tvivler på, om missionen overhovedet kan lykkes. Menighedsråd og Venstres kirkeordfører erkender, at det er op ad bakke

Det skal være nemmere at lave kirkeligt arbejde. Sådan har det lydt fra en række kirkeministre i Danmark. Senest har kirkeminister Bertel Haarder (V) to gange på kort tid i Kristeligt Dagblad lovet, at der skulle skæres i alt ”unødigt bureaukrati” og ”administrativt bøvl” i blandt andet folkekirken.

Tidligere har kirkeministre som Tove Fergo og Manu Sareen også lovet, at blandt andre menighedsrådene blev forskånet for de store bunker af papirarbejde om eksempelvis økonomien i sognet, kirkegang og godkendelse ved byggerier.

I dag er det imidlertid stadig et altoverskyggende fokus lokalt i folkekirken, og spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at forenkle arbejdet i folkekirken.

Det tvivler flere eksperter i hvert fald på.

En, der ser store udfordringer for en sådan mission, er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen.

”I de fleste tilfælde er lovgivning lavet i forhold til forskellige hensyn, der skal beskyttes. Derfor kan man sjældent afbureaukratisere i større omfang, uden at det har betydning for nogle. Det er ofte det hensyn, der får afbureaukratiseringen til at falde. Nu har folkekirken flere forskellige lag, også folkelige, og er samtidig påvirket af regler fra andre ministerier. Derfor vil det være meget svært at afbureaukratisere,” siger Peter Munk Christiansen.

Også økonomiprofessor Niels Kærgaard fra Københavns Universitet, der har skrevet om ledelse af folkekirken, tvivler på, at det kan lykkes at gøre folkekirken fri for regler, procedurer og andet administrativt arbejde.

”Afbureaukratisering af kirken er helt imod tidsånden. Der er en klar konsensus i retning af, at man vil have mere miljø, mere forskning og mere kirke for pengene; og man vil kontrollere, at man får det. Effektivisering, kontrol og bureaukratisering falder naturligt i munden på folk, der bare har været i nærheden af Finansministeriet. Bureaukratiseringen er noget, der gælder hele den offentlige administration, også folkekirken,” siger Niels Kærgaard, der ser spørgsmålet om afbureaukratisering som en værdikamp i det offentlige i det hele taget.

”Alle taler om djøficeringen og kontrol, og det er derfor et spørgsmål om, hvor meget folkekirken kan gå imod de tendenser. Man kan håbe, at der er en oprørsbevægelse i forhold til centraliseringen, for der er opstået en værdikamp mellem forskellige holdninger til, hvor meget tillid man skal have til folk, der bruger af det offentliges penge. Det opgør med tidsånden skal vi have, for det er svært at have frivillige i for eksempel et menighedsråd, når systemet er udsat for så megen kontrol.”

I gårsdagens udgave af Kristeligt Dagblad beskrev teologiforsker Karen Marie Leth-Nissen, hvordan høje krav til at forstå regnskaber, personaleledelse og bygningsvedligeholdelse har betydet, at menighedsråd ønsker at blive friholdt for arbejde, der ellers vedrører det lokale arbejde. Netop i Landsforeningen af Menighedsråd erkender man, at menighedsrådene ikke på noget tidspunkt kommer til at leve en regelfri tilværelse. Men der er stadig sten at fjerne fra vejen, siger formand Søren Abildgaard.

”Det er fuldstændig rigtigt, at menighedsrådene er underlagt lovgivning, der henregner til den offentlige forvaltning generelt. Det gælder for eksempel lovgivning om arbejdsmiljø. Når det er sagt, så jeg tror stadig, at man ved hjælp af fleksibilitet og ved at drøfte, hvad der skal godkendes, og hvornår der skal søges dispensation, kan gøre det administrative besvær mindre,” siger Søren Abildgaard.

Kristeligt Dagblad har flere gange forsøgt at kontakte kirkeminister Bertel Haarder (V), men uden held. Venstres kirkeordfører, Louise Schack Elholm, vil ikke love, hvor stor en del af folkekirken der kan lettes for forskelligt administrativt arbejde.

Der er nemlig tale om en vanskelig proces, siger kirkeordføreren:”Der er ikke, fordi der ligger en masse punkter og venter på, at vi bare kan fjerne dem. Vi vil gerne afbureaukratisere og gøre det lettere at være kirke, men hvordan det konkret skal ske, det må vi se på. Der er jo også en grund til, at reglerne er lavet, så det er en besværlig proces.”