En kender af den kulturbærende kristendom

Selvom grundtvigsk kristendom ikke ligger i Per Stig Møllers åndedræt, er landets nye kirkeminister en værdikæmper, der vil råbe højere end sin forgænger om kristendommens betydning for dansk kultur, mener forskere og kirkelige iagttagere

Per Stig Møller (K) er foruden kulturminister også kirkeminister.
Per Stig Møller (K) er foruden kulturminister også kirkeminister. . Foto: Rune Evensen.

Det er ikke længere nogen selvfølge, at Christiansborgs politikere kender til Danmarks kristne kulturarv eller folkekirkens særegne struktur.

Derfor var det både et glædeligt og logisk valg, da statsministeren i går meddelte, at Kaj Munk-kender og kulturminister Per Stig Møller (K) overtager posten som kirkeminister efter Birthe Rønn Hornbech (V).

Sådan lyder det fra en række teologer og kirkelige iagttagere, Kristeligt Dagblad har talt med. Den nye kirkeminister er som de færreste politikere en balancekunstner i forholdet mellem stat og kirke, hvor kirken både er en del af staten og en selvkørende maskine.

"Per Stig Møller er helt inde i den balance. Ikke fordi han har været en meget aktiv kirkemand, men fordi han kender dansk kirkehistorie. Han vil ikke overtrumfe biskoppernes beslutninger, og samtidig vil han have klare holdninger til, hvad kirken er og gør," siger sognepræst og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen.

Hun beskriver Per Stig Møller som en "værdikæmper, der ser folkekirken som en nødvendig faktor i dansk kulturliv".

"Det er ikke sådan, at de grundtvigske folkekirkelige normer ligger i hans åndedræt som hos hans forgængere Rønn og Haarder, men som konservativ fritænker ser han folkekirken som en uudryddelig del af dansk kultur. Hvor Rønn ikke kom med store kloge input til den religiøse debat, vil han blande sig meget mere. Han er en mand, der kan rejse debatten om, hvad kristne værdier er, og om der skal være plads til religiøse symboler i det offentlige rum," siger hun.

Ifølge tidligere kirkeminister for De Konservative Torben Rechendorff, som kender Per Stig Møller personligt, er den nye kirkeminister "dybt rodfæstet i kristendommen":

"Han opfatter kristendommen og den evangelisk-lutherske kirke som en væsentlig del af det, der holder sammen på denne nation. Det kan betyde, at nogen af de kulturpolitiske initiativer, han lægger sig fast på, kan få tilført et element af kristen art."

Vurderingen bekræftes af Per Stig Møllers egne ord om kristendommen.

"Jeg hører til den brede danske folkekirkelige kristendom. Jeg mener bestemt, at kristendommen er en del af vores liv og bevidst og ubevidst har været med til at forme os. Så det ligger i rygraden og er en del af både vores hverdagsliv og højtidsliv," siger han.

Ifølge teologiprofessor ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen er Per Stig Møller en åndsperson, som kan styrke folkekirkens selvtillid.

"Han er en kulturpersonlighed, som kender til kirkens afgørende kulturelle betydning for det danske folk. Som sådan er han et fint valg. Med det pres, der er på folkekirken, har den godt af at blive mindet om, at den er en kulturbærende virksomhed," siger han.

Teologilektor Hans Raun Iversen kan ikke få øje på den "kirkelige Per Stig Møller", men det er kun godt:

"Erfaringen gennem de seneste 10 år viser, at jo færre store personlige følelser en kirkeminister har omkring kirken, jo bedre. Ligesom sin forgænger Bertel Haarder tror jeg, Per Stig Møller vil betragte sig selv som folkekirkens pedel: 'Hvis I bliver enige om noget, gør jeg det'. Han er handlekraftig. Men han farer ikke rundt og laver kirkepolitik uden at høre efter, hvad kirken siger," siger Hans Raun Iversen.

Samme tillid til den nye minister lyder fra domprovst og tidligere leder af Grundtvig-Akademiet Henrik Wigh-Poulsen:

"På linje med sin forgænger Rønn har han stor indsigt i folkekirkens særegne konstruktion, og det er bestemt ikke en selvfølge blandt folketingspolitikere længere. Men han farer ikke ud og ændrer en masse, men lader snarere den folkekirkelige organisation hvile i sig selv, som Rønn gjorde det."

johansen@k.dk