Er Reformationen grunden til Danmarks rigdom?

I en ny bog forsøger tidligere overvismand Niels Kærgård at give svar på, om Reformationen har haft betydning for Danmarks økonomi. Svaret er et rungende ”måske”, fordi en firkantet debat ikke bidrager med noget positivt

"Hvis man kigger på de gamle politikere af min generation såsom Mogens Lykketoft, Bertel Haarder, Marianne Jelved, så ved man, hvilket livssyn de står for. Men en del af de yngre er jo væsentligt mere prægede af, at de er uddannet cand.scient.pol.’er og kender en elementær udgave af nationaløkonomien, som de så prøver at udføre,” siger professor Niels Kærgård. –
"Hvis man kigger på de gamle politikere af min generation såsom Mogens Lykketoft, Bertel Haarder, Marianne Jelved, så ved man, hvilket livssyn de står for. Men en del af de yngre er jo væsentligt mere prægede af, at de er uddannet cand.scient.pol.’er og kender en elementær udgave af nationaløkonomien, som de så prøver at udføre,” siger professor Niels Kærgård. – . Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

De nordeuropæiske lande er gjort af et specielt stof. De kan både bryste sig af velfungerende demokratier, solide økonomier, lykkelige folk og en høj grad af lighed. Men hvad har egentlig forårsaget denne velstand, og kan man tillægge Luthers 500 år gamle reformation en betydning?

Det forsøger jordbrugsøkonom på Københavns Universitet og tidligere overvismand Niels Kærgård at svare på i den nyudgivne bog ”Hvorfor er vi så lykkelige – om reformationen og økonomien”. I løbet af tekstens 70 sider forsøger han at beskrive den indflydelse, som Reformationen har haft på de nordiske velfærdsstater.

”I en verden, hvor vi er relativt historieløse, er 500-året en god anledning til at overveje de lange trends i historien. Det er vigtigt at huske tilbage på Luther og overveje, om Reformationen har nogle aspekter, som det er værd at lade sig inspirere af i dag,” siger Niels Kærgård.

Niels Kærgårds argumenter for, at Reformationen skulle have haft en indflydelse på Danmarks rigdom, baserer sig blandt andet på en undersøgelse om, at helt op til 20 procent af danskerne på dagpenge vælger at arbejde på trods af en gevinst på under 500 kroner. Da socialminister K.K. Steincke (S) grundlagde velfærdsstaten med en stor socialreform i 1933, var den dybt rodfæstet i protestantismen.

I kraft af sin mangeårige interesse for velfærdsstatens historie og sin plads i Integrationsministeriets integrationstænketank i 2000’erne er videnskabsmanden Niels Kærgård med egne ord ”blevet tvunget” til at forholde sig til religionens indflydelse på økonomien.

Kærgårds ekspertise fremgår da også i bogen, hvor han argumenterer for religionens betydning for nationalstatermed inddragelse af de verdenskendte teoretikere Samuel Huntington og Adam Smith samt hjemlige teologer som K.E. Løgstrup og D.G. Monrad. Han konkluderer, at der i nutidens Danmark kan føres flere tråde tilbage til de lutherske værdier, men så siger Niels Kærgård også stop. Ifølge den tidligere overvismand kan man ikke entydigt sige, at den protestantiske arbejdsetik er grunden til, at de nordiske lande er rige og lykkelige.

”Hvis jeg skulle konkludere håndfast på det, ville jeg sige, at det er let at se, at nogle tendenser fra Reformationen har slået igennem. Men der er mange nuancer og modsatrettede tendenser,” fastslår han.

Den konklusion blev i en anmeldelse i nærværende avis tidligere på måneden kritiseret for at være ”mumlebetonet”. Kritikken bider dog ikke på Niels Kærgård.

”Man kan diskutere, hvilken rolle religionen spiller i et samfund, men man skal være forsigtig med at være for skråsikker. I det øjeblik man gør det for firkantet og eksempelvis siger, at Reformationen er grunden til velfærdsstaten og islam skyld i så meget andet, så opstiller man nogle firkantede modsætninger, som vi skal prøve at undgå,” siger han og påpeger, at konklusionen bliver sværere at drage på grund af de protestantiske landes mange fællestræk. Eksempelvis at de alle har nem adgang til Atlanterhavets handels-muligheder.

”Det er svært at sige, om opsvinget skyldes Luther eller Columbus. Det havde været meget nemmere at afgøre, hvor meget religion betød, hvis Norge havde været katolsk, Sverige muslimsk og Danmark protestantisk,” siger han.

Mens Niels Kærgård ikke er meget for at lægge vægt på Reformationen som grundsten for Danmarks rigdom, vil han gerne kritisere de danske politikere for ikke at skæve nok til den protestantiske arbejdsetik. Den danske samfundsdebat handler, ifølge professoren, for meget om økonomiske incitamenter i stedet for værdier og etik. Politikerne har mistet tilliden til Luther, Reformationen og grundholdninger i det hele taget.

”Politikerne bliver mindre og mindre prægede af Reformationen. De er med til at slå arbejdsmoralen ihjel med deres økonomiske incitamenter. Hvis man kigger på de gamle politikere af min generation såsom Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Marianne Jelved (R), så ved man, hvilket livssyn de står for. Men en del af de yngre er jo væsentligt mere prægede af, at de er uddannet cand.scient.pol.-er og kender en elementær udgave af nationaløkonomien, som de så prøver at udføre,” siger han.

Ifølge professoren bør der i den offentlig debat gives mere plads til værdi- og livssynsdiskussioner. Dermed kan reformatorernes debatter på flere områder give inspiration. Den offentlige debat i dag er præget af for mange med hurtige og klare meninger med uigennemtænkte grundholdninger og manglende basal viden, mener han.

”For min skyld må religionen meget gerne komme ud af det offentlige rum, for man kan ikke argumentere med religiøse argumenter i en politisk debat. Men debatterne bliver meget forfladigede, hvis de reduceres til økonomiske argumenter og skarpe standpunkter. Grundholdninger og livssyn må også ind i debatterne, og de baserer sig for den enkeltes vedkommende også på religion.”

Her vender Niels Kærgård tilbage til den bog på 70 sider, hvori han argumenterer frem og tilbage om, hvorvidt Martin Luther for 500 år siden skabte dagens velfærdsdanmark. Den ”mumlebetonede” konklusion er essentiel for Niels Kærgård i en kompliceret verden, hvor man skal være åben for moralske synspunkter.

”Det er ulykkeligt for samfundsdebatten, hvis den bliver for firkantet.”