Det er ikke utidig indblanding i folks privatliv, når en katolsk lærer i kristendom afskediges, fordi han har ladet sig skille og giftet sig igen i strid med den katolske kirkes lære. Det siger Menneskerettighedsdomstolen i en sag om en kristendomslærer ved et gymnasium i Kroatien, som netop er blevet afgjort.
Dermed bekræfter dommerne i Strasbourg en europæisk retspraksis, som går langt ud over danske domstoles vurdering af trossamfundenes ret til at stille krav til medarbejdernes trosgrundlag. Kirkernes egne, interne regler står over de love, der gælder i resten af samfundet, har dommerne skønnet flere gange. Det forklarer professor i ret og religion Lisbet Christoffersen fra Roskilde Universitet:
”Domstolen har i stigende grad støttet den katolske kirkes opdeling af verden i et verdsligt retssystem og et parallelt, kanonisk retssystem. Det handler om kirkens autonomi i kirkelige spørgsmål, som er et historisk krav i den katolske kirke. Det er en retsopfattelse, som også anerkendes i ortodokse og reformerte lande,” siger hun.
Denne retsopfattelse strider i vid udstrækning mod den danske retspraksis. Flere sager er endt ved domstolene, der sætter strammere grænser for kirker og kirkelige organisationers ret til at stille krav til medarbejdernes respekt for arbejdsgiverens trosprincipper. Denne ret gælder kun for personer, der tegner organisationen udadtil eller på anden måde inkarnerer de kirkelige organisationers værdigrundlag.
I 2011 fandt Ligebehandlingsnævnet for eksempel, at det ikke var diskrimination, da Kirkens Korshær i en jobannonce søgte en organisationskonsulent, der skulle være medlem af folkekirken. Men det var det derimod, da Korshæren stillede et krav til en kantineassistent om at efterleve Korshærens værdier.
Den nye afgørelse får ikke direkte konsekvenser for retspraksis i Danmark, vurderer Lisbet Christoffersen.
”Det siges i dommens konklusioner, at der skal tages hensyn til staternes vurderingsmargin. Det vil sige, at domstolen anerkender trossamfundenes ret til at styre interne forhold, men hvordan det udspiller sig i de enkelte lande, kan variere. Sagen har dog indirekte konsekvenser. Den tydeliggør, at Menneskerettighedsdomstolen finder, at trossamfundenes autonomi i forhold til krav til medarbejderne er langt større, end det ser ud til, man er parat til at anerkende i Danmark,” siger hun.