Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som i dag indleder appelsagen om Italiens ret til at have krucifikser på væggene i de offentlige skoler, har truffet en principiel afgørelse i en anden aktuel og kontroversiel samfundsdebat.
Sagen handler om homoseksuelles ret til at blive gift. Domstolen under Europarådet fastslår i en ny dom, at ægteskab for homoseksuelle ikke er en universel værdi i Europa og derfor heller ikke en menneskeret.
Domstolens afgørelse rammer ligesom i spørgsmålet om krucifikser lige ned i en ophedet europæisk værdidebat.
Sagen var indbragt af to østrigske mænd, som havde fået afslag på at gifte sig med henvisning til, at ægteskabet kun er for mand og kvinde. Det er i strid med Den Europæiske Menneskeretskonventions paragraf 12, der siger, at alle mænd og kvinder har ret til at gifte sig, mente mændenes advokater.
Her er dommen klokkeklar. Formuleringen "mænd og kvinder" kan ikke fortolkes sådan, at mænd og kvinder, uanset partnerens køn, har ret til ægteskab. Menneskeretskonventionen giver ikke landene en pligt til at åbne ægteskabet for homoseksuelle par, fastslår domstolen. Og de europæiske lande, herunder Danmark, har heller ikke pligt til at indføre en form for registreret partnerskab, fortsætter dommen.
"På trods af en hastigt voksende konsensus henimod juridisk anerkendelse af homoseksuelle par er der stadig et flertal af lande, der ikke har juridisk anerkendelse. Derfor bør de enkelte lande have en bred margin til at skønne, hvornår de vil indføre denne anerkendelse,", hedder det i dommen.
Afgørelsen vil i Danmark især blive set i lyset af debatten om en mulig ændring af ægteskabsloven, der kan gøre det muligt for homoseksuelle at blive kirkeligt viet.
Men Stéphanie Lagoutte, som er specialist i menneskerettighedsdomstolens afgørelser ved Institut for Menneskerettigheder i København, mener ikke umiddelbart, at afgørelsen vil få betydning for Danmark.
"Domstolen udtaler sig udelukkende om det civile ægteskab, ikke om trossamfunds eventuelle pligt til at vie homoseksuelle par. Dommen handler desuden om, hvorvidt et land har pligt til at indføre registreret partnerskab, og det er jo ikke et spørgsmål i Danmark," siger Stéphanie Lagoutte.
For tilhængerne af homoseksuelles rettigheder er det især opsigtsvækkende, at domstolen nu for første gang definerer homoseksuelle par som "familier" i henhold til Menneskeretskonventionens paragraf 8, der sikrer beskyttelse af privatliv og familieliv. Af samme grund ser flere interesseorganisationer for homoseksuelle dommen som en halv sejr.
Selvom et flertal af dommerne afviser, at denne nye definition som familie skal udløse juridisk anerkendelse i form af registreret partnerskab, er afgørelsen et eksempel på, hvordan menneskerettighedsdomstolen medvirker til at udstikke grænserne for etiske og samfundsmæssige spørgsmål, som kun indirekte vedrører de grundlæggende menneskerettigheder.