Færre amerikanere er tilknyttet en religion

Andelen af amerikanere uden tilknytning til religion vokser kraftigt og har mulighed for at påvirke USA

Særligt de yngre generationer vender ryggen til kirkelivet. Ifølge PRRI betegner 39 procent af 18-29-årige amerikanere sig i dag som såkaldte ”nones”, altså uden religiøs tilknytning. Det er den største andel målt nogensinde. Arkivfoto.
Særligt de yngre generationer vender ryggen til kirkelivet. Ifølge PRRI betegner 39 procent af 18-29-årige amerikanere sig i dag som såkaldte ”nones”, altså uden religiøs tilknytning. Det er den største andel målt nogensinde. Arkivfoto. . Foto: Brittany Greeson/Reuters.

En voksende andel af amerikanerne vender ryggen til organiseret religion. Ifølge en stor ny rapport fra det uafhængige religionsforskningsinsitut Public Religion Research Institute, PRRI, er andelen af amerikanere uden tilknytning til noget trossamfund vokset fra 14 procent af den voksne befolkning i 2004 til 25 procent i dag. Det gør dem til landets største ”trosgruppe” foran katolikker og hvide evangelikale, der i dag udgør henholdsvis 21 procent og 16 procent af den voksne befolkning.

Særligt de yngre generationer vender ryggen til kirkelivet. Ifølge PRRI betegner 39 procent af 18-29-årige amerikanere sig i dag som såkaldte ”nones”, altså uden religiøs tilknytning. Det er den største andel målt nogensinde.

Rapporten konkluderer, at de amerikanere uden religiøs tilknytning, der er vokset op med religion, ganske enkelt ”er holdt op med at tro på den religiøse lære”, og at de er utilbøjelige til at søge tilbage i kirkens favn på et senere tidspunkt i deres liv. Derfor kan USA være på vej ind i en ny fase, hvor religionens betydning for den nationale identitet falmer.

”Jeg vil ikke sige, at det på nogen måde står i kortene, at vi bliver en fuldstændig sekulær nation, men vi bevæger os ud i ukendt territorium i forhold til vores religiøse identitet. Historisk set betragter de fleste mennesker dette som et kristent land eller som et land, hvor kristendommen spiller en central rolle. Vi kan være på vej ind i en tidsalder, hvor dette ikke længere gør sig gældende,” siger Daniel Cox, der er forskningsdirektør på PRRI, på et pressemøde i forbindelse med rapportens udgivelse.

Rapporten viser dog også , at amerikanere uden religiøs tilknytning generelt betragter tro positivt. Mens kun en ud af fem siger, at moral er forankret i gudstro, så mener en ud af tre, at børn bør opdrages med religion for at lære ”gode værdier”. Og kun en lille andel af de ikke-religiøse – 13 procent – betegner sig som ”ateister”.

”Der er stadig et stigma forbundet med ordet ’ateist’,” forklarer Daniel Cox.

Ifølge PRRI gør tendensen til nedgang i medlemskab sig gældende i så godt som alle trossamfund i USA med ikke-hvide protestantiske kirker og ikke-kristne grupper som den eneste undtagelse. Og den katolske kirke er hårdest ramt: Mens en ud af tre amerikanere er opvokset med den katolske tro, så identificerer kun en ud af fem sig som katolik i dag.

Amerikanere uden religiøs tilknytning identificerer sig overvejende som politisk uafhængige eller som tilhængere af Demokraterne, og de kan takket være deres store og voksende befolkningsandel spille en væsentlig rolle i USA’s politiske liv.

Erfaringerne viser imidlertid, at de er mindre tilbøjelige til at benytte deres stemmeret end den øvrige amerikanske befolkning.

Ved det seneste valg i 2012 udgjorde disse 20 procent af befolkningen, men kun 12 procent af vælgerne.

”For mig er det store spørgsmål: Vil denne gruppe dukke op til november og virkelig lade deres stemmer blive hørt? De kunne øve væsentlig indflydelse på den retning, som landet bevæger sig i politisk, men indtil videre har de valgt at lade være,” siger Daniel Cox.