Færre ser kristendom som kriterium for danskhed

Genrebilleder af præst i

Færre danskere ser kristendommen som et kriterium for at være ”rigtig dansk”, og det gælder både for unge og ældre. Foto: Paw Gissel

Færre danskere ser kristendommen som et kriterium for at være ”rigtig dansk”, og det gælder både for unge og ældre. Her ses kirkegængere i Vor Frue Kirke i København. Arkivfoto. Foto: Keld Navntoft / Scanpix Danmark

Sekulariseringen og et generationsskifte har betydet , at færre danskere ser kristendommen som forudsætning for at være dansk. Det er konklusionen i ny undersøgelse. Kirkeministeren mener, at udviklingen skyldes uvidenhed hos danskerne

Færre danskere ser kristendommen som et kriterium for at være ”rigtig dansk”, og det gælder både for unge og ældre. Det viser en international undersøgelse foretaget i 33 lande, heriblandt Danmark.

I 2003 mente 15 procent af den voksne befolkning, at det at være kristen var en meget vigtig forudsætning for at være dansk, men i 2013 var det kun 9 procent, der delte den opfattelse. Blandt de 70-79-årige mente 45 procent i 2003, at kristendom var et meget vigtigt kriterium for danskhed. I 2013 var det nu kun 21 procent, der mente sådan.

Professor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet står bag den danske del af undersøgelsen og er samtidig aktuel med en ny bog om forandringer i danskernes nationale forestilliner.

Ifølge ham skyldes nedgangen i antallet af danskere, der ser kristendommen som afgørende for danskhed, at vi har haft et generationsskifte.

”Hovedårsagen er, at krigsgenerationen er døet ud af analysen, mens en ny er kommet til. For den nye generation betyder religion ikke meget, og buddet er, at det aldrig vil komme til det,” siger Christian Albrekt Larsen.

Det skyldes dog ikke, at der er et ungdomsoprør på vej imod kristendommen, understreger Christian Albrekt Larsen. Danskerne har snarere tilpasset sig til en multikulturel virkelighed, hvor det er sværere at forbinde danskhed med kristendom.

Christian Albrekt Larsen forudser, at idéen om en autentisk dansk kultur vil blive erstattet af en republikansk forståelse af danskhed, som man eksempelvis ser den i Frankrig, hvor kristne symboler og tørklæder er bandlyst fra det offentlige rum.

Dermed står danskernes syn på kristendommen i modsætning til Venstre-regeringens. Sidste år vakte det opsigt, at det i regeringsgrundlaget var indskrevet, at ”Danmark er et kristent land”.

Ifølge kirkeminister Bertel Haarder (V) kan det stigende antal danskere, der nedtoner kristendommens betydning for danskhed, forklares med sekulariseringen, men også med en stigende uvidenhed i den danske befolkning.

”Utrolig meget i vores kultur har rødder i kristendommen, men det ved de færreste, og så er det så taknemmeligt at svare, at det at være dansk ikke har noget med kristendommen at gøre. Derfor har vi også generelt brug for en større kulturel tydelighed, som både gælder de kristne elementer og den danske kultur generelt,” siger Bertel Haarder.

Han ser derfor langtfra resultaterne som anledning til at liste religion ud af det offentlige rum, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ønskede det tilbage i 2006.

Det interessante er da også, at der generelt er en spænding mellem politikernes og danskernes syn på kristendommen som markør for danskhed. Det fortæller Hans B. Dabelsteen, postdoc på institut for statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han har forsket i blandt andet forholdet mellem folkekirke og stat.

Den spænding kan spores mindst tilbage til Grundlovens tilblivelse i 1849, og i nutiden ses den blandt andet i diskussionen om, hvorvidt folkekirken har en særstatus i Danmark, om stat skal skilles fra kirke, og om andre trossamfund skal ligestilles.

”Men der er et politisk projekt om at binde staten og kristendommen sammen, og som jeg forstår rationalet, skyldes det, at man ikke ønsker en offentlig sfære klinisk renset for religion. Den rene republikanske samfundsmodel har også den udfordring, at man ikke kan tale om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det kan blive en legitim bekymring i forhold til de forandringer, vi står over for, hvis vi ikke kan tale om folkekirken, sproget og traditionerne,” siger Hans B. Dabelsteen.

Helt generelt skal man dog passe på med at måle danskernes kristendom. Det mener Uffe Østergaard, professor med speciale i europæisk identitetsdannelse ved Copenhagen Business School.

”Jeg betvivler ikke svarene, men når folk svarer, som de gør, skyldes det måske, at de tænker kristendommen som dogmerne og om, hvor ofte de selv går i kirke. Der er det helt oplagt, at danskernes kirkelige aktiviteter er faldende. Men jeg mener samtidig, at kristendommen er blevet indlejret mentalt i danskerne, så den er identisk med danskernes værdier. Så jeg ser egentlig svarene som et udtryk for, at danskerne ser kirken som en instans, der er institutionaliseret i samfundet. Det er en anden betydning af kristendommen, men det betyder ikke, at den er svækket. Det er, som nu afdøde biskop Jan Lindhardt sagde det: ’Danskerne behøver ikke at gå i kirke om søndagen, fordi de kan gå i deres danskhed hver dag’,” siger Uffe Østergaard.