Familieliv i klasseværelset

FRIE GRUNDSKOLER: På Trekronergades Freinetskole i Valby er fag og klassetrin slået sammen. Skemaet sammensætter eleven selv, men det er umuligt at fravælge læsning, skrivning, regning og fællesskabet med de andre

Børnene sidder i en rundkreds med ørerne slået ud, mens Esther og Tine gør klar til at læse den historie op, de har forfattet til klassens fælles historiebog »Kongeørnen«. Rundt om sidder cirka 30 klassekammerater i alderen 6-12 år og et par voksne.

- Historien hedder »Den væmmelige gyser«, forklarer Esther, og med let skælvende stemmer læser de to børn et drabeligt eventyr om skeletter, slanger i kommodeskufferne og »en hel hær af beskidte, døde mennesker«.

Efter oplæsningen skal de andre elever sige deres mening. Flere synes, historien var velskrevet, men at den blev læst for hurtigt op.

- Jamen, hvis der nu er nogle ting, man ikke kan lide, fordi det er så uhyggeligt, så hjælper det at læse det hurtigt op, forklarer Esther.

Oplæsningen er et af de faste elementer på Trekronergades Freinetskole i den københavnske bydel Valby. En fri skole, som ellers er ret løst struktureret. Elever på første til sjette klassetrin har timer sammen, og hver elev er selv med til at bestemme sit skema. For den franske pædagog Freinet var det afgørende, at undervisning bygger på barnets egne erfaringer og beslutninger.

- Jeg synes, man lærer tingene nemmere her, fordi man selv er med til at bestemme. Og så er det en mere kreativ skole, siger Frederikke fra 5. klassetrin, som indtil for år siden gik i en folkeskole på Nørrebro.

- På min gamle skole var jeg bange for dem i 9. klasse, men her er de mere flinke, fortæller Frederikke, som da vi besøger skolen er ved at skrive en avis om elevernes lejrtur sammen med sin klassekammerat Mette.

De to piger fortæller også gerne om en 21 sider lang historie, de har skrevet om en pige, der hedder Margoritta.

- Vi har skrevet på den hele året. På et tidspunkt talte vi om, at den skal udkomme som bog. Der kommer også en fortsættelse, Margoritta 2, og vi er ret spændte på, hvad der videre skal ske, fortæller Mette.

Rundt om i lokalet arbejder børnene med forskellige emner. Lærke fra 2. klasse tager livtag med firetabellen, men har svært ved at huske, hvad der er imellem 12 og 20.

Eksperiment

Andre er ved at skrive opgaver ind på computer, nogle laver geografi, og atter andre er smuttet hen i musikrummet.

Dét går dog ikke i denne time, påtaler læreren, Hanna Jessen, da drengene kommer tilbage fra musikrummet. Der er nemlig ikke helt frit slag. Nogle timer foregår i musikrummet og de andre værksteder, nogle i klasseværelset. Og discipliner som læsning, skrivning og regning kan man ikke bare springe over.

- Vi prøver at sætte en fælles overskrift på undervisningen, men give god plads til barnets individualitet, siger Hanna Jessen.

- Som lærere er vi selvfølgelig med til at bestemme, hvad der skal ske, men vi tager eleverne med. Det er det, Freinet kaldte »Det famlende eksperiment«. Børnene skal lære ved selv at undersøge, evaluere og derefter forbedre på det, der gik mindre godt, forklarer hun.

Ud over dansk og matematik er gymnastik og musik obligatorisk. Det er mere vekslende, hvor meget børnene får fortalt inden for fag som natur og teknik, historie eller kristendomskundskab. Hos Freinet er børnenes egne historier lige så vigtige som litteraturens og religionernes fortællinger.

- Vi har været med til at lave et teaterstykke om Jesusbarnet. Det var kedeligt, men det er nok, fordi vi ikke ved så meget om det, siger Frederikke, som syntes, det var sjovere, da børnene opførte musicalen »Grease«, og da de lavede en videofilm på engelsk om deres skole.

- Vi laver mange sjove ting her. Men måske lærer børnene mere på en normal skole.

Fakta

Freinetskoler

Trekronergades Freinetskole bygger på ideer formuleret af den franske pædagog Celestin Freinet (1896-1966), som lægger stor vægt på barnets frie valg og personlige erfaring. Freinetskolerne hører under Sammenslutningen af Frie Skoler, som organiserer i alt 48 såkaldte lilleskoler med tilsammen 5850 elever. Ud over Freinet er skolerne inspireret af andre »reformpædagoger« som John Dewey, Paulo Freire og Anton Makarenko.

Tema

Frie grundskoler

For 150 år siden fik Danmark sin første friskole. I den anledning har Kristeligt Dagblad besøgt fem forskellige frie grundskoler for at beskrive, hvordan skolernes hverdag ser ud her op til starten på skoleåret 2002/2003. De tidligere artikler i serien blev bragt den 24. og 26. juli.