I gennemsnit sker der i Sverige næsten dagligt forbrydelser mod kristne bygninger eller mennesker.
Det viser en ny opgørelse over hadmotiverede forbrydelser, der er foretaget af det svenske Forbrydelsesforebyggende Råd (Brå).
Ifølge opgørelsen var der sidste år 334 anmeldelser om hadforbrydelser mod kristne, hvilket er en stigning på 75 procent fra 2013, hvor tallet var 191, og en tredobling siden 2010, hvor antallet var 97.
Samlet set er antallet af anmeldelser af hadforbrydelser steget fra 5139 i 2010 til 6269 i 2014.
Her medregnes forbrydelser med både racistiske, religiøse og seksuelle motiver.
Göran Larsson, der er professor i religionsvidenskab ved Göteborgs universitet, skrev sidste år en rapport om religiøse gruppers vilkår i Sverige.
Han mener, at en stor del af udviklingen skyldes bedre oplysning om muligheden for at anmelde, men også, at voksende konflikter mellem trosretninger bærer en del af skylden.
”Klimaet mellem de religiøse grupper som kristne, muslimer og jøder er blevet hårdere. Samtidig fortæller mange religiøse ledere, at de oplever manglende forståelse for religion, hvor mange svenskere opfatter religiøse som afvigende, hvilket skaber spændinger,” forklarer han.
Værst står det til i Malmø, en by, hvor der bor mange muslimer og jøder. Her blev der i 2014 anmeldt 808 hadforbrydelser.
Jødiske organisationer har i flere år meldt om, at de føler sig truet og oplever hetz på grund af deres religion, og generelt er Skåne en region med stor debat om konsekvenserne af det multikulturelle samfund. Ifølge Göran Larsson kan globale konflikter ses i problemerne i Malmø.
I 2014 blev der i Sverige anmeldt 492 forbrydelser med islamofobisk motiv mod 272 i 2010 og 267 med antisemitisk motiv i 2015 mod 161 i 2010.
”Vi ser et mønster i, at konflikter rundt om i verden viser sig i Sverige, og det betyder, at muslimer og jøder er udsatte, når bomberne brager i Mellemøsten,” siger Göran Larsson.
Han mener også, at den markante vækst i forbrydelser mod kristne de seneste fem år i vid udstrækning skyldes et større fokus på vigtigheden af at anmelde forbrydelserne.
”Det er kun ganske få år siden, at had mod kristne blev indført som særskilt kategori i de undersøgelser, og det gør, at der naturligt vil gå nogle år, før den viden spreder sig. Når det er sagt, er der i de seneste år sket et skred, hvor det at være kristen af mange i dag ses som unormalt, og det kan lede til større skepsis og i nogle tilfælde had,” forklarer han.
Af hadforbrydelser mod kristne er 35 procent relateret til overfald eller overgreb, mens langt størstedelen skyldes graffiti eller anden skade mod kristne bygninger og kirker.
Göran Larsson mener, at det største problem ved hadforbrydelserne er, at kun ganske få af sagerne fører til opklaring og dom, og at løsningen derfor er at sætte større fokus på problemet hos politiet og i retsvæsenet.
Desuden opfordrer han til, at man skal arbejde forebyggende for bedre relationer mellem de religiøse grupper.
David Brax, der forsker i hadforbrydelser og underviser i etik ved Göteborgs universitet, mener, at bedre politiarbejde og viden om had-motiverede forbrydelser er vejen frem.
”Hadforbrydelser er udtryk for gruppebaserede modsætninger, og derfor kan det virke helt åbenbart, at antallet af forbrydelser mindskes, hvis disse spændinger mindskes,” skriver han i en e-mail.