Kors og salmenummertavler har i adskillige af landets kirker fået selskab af store, digitale fladskærme. Med tiden vil langt flere kirker få smag for det moderne medie, mener lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Niels Brügger.
Det mærkelige er, at det ikke sker før nu. Kirken har altid brugt medier til at udbrede sit budskab, og fladskærme ligger fint i forlængelse af kirkens kalkmalerier og farverige mosaikker, siger han.
I Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa transmitteres gudstjenesten på seks store skærme, så kirkegængere, der sidder i kirkens sideskibe, nu kan se både alter og prædikestol. Og i Jyllinge Kirke skal skærmene fungere som en slags moderne kalkmalerier.
En digitalskærm gør, at vi ikke behøver at binde os til et bestemt kunstnerisk udtryk, men kan variere det. Vi har talt om at invitere elever fra kunstakademiet til at skildre juleevangeliet eller påskens dramatiske fortælling, siger sognepræst i Jyllinge Mogens Damm.
Ligeledes har Sct. Michaelis Kirke i Fredericia installeret tre store skærme, og det har gjort menigheden mere aktiv i gudstjenesten.
Der er kommet mere volumen på, når kirkegængerne siger fadervor og trosbekendelsen, fordi teksterne nu vises på skærmene, siger sognepræst Bjarne Hvid.
Skærmene har flere steder skabt protester, fordi man mente, de ville skænde kirkerummet. Men der er ingen grund til bekymring, mener arkitekt og kongelig bygningsinspektør Niels Vium:
Fladskærme behøver ikke forstyrre kirkerummet, hvis man blot sikrer, at de placeres harmonisk i forhold til rummets øvrige gamle og nye inventar.