Flere lægges i graven uden ceremoni

Bedemandsorganisationer i de skandinaviske lande melder om, at flere fravælger borgerlig og kirkelig ceremoni. Tendensen er udtryk for et ”kolossalt ånds- og kulturskred og manglende respekt for det liv, der har fundet sted”, siger tidligere kultur- og kirkeminister

Hos det danske firma God-afsked vurderer Thorbjörn Bache, at mellem 12 og 15 procent af firmaets begravelser er uden ceremoni. Efterspørgslen er steget mærkbart, siger han.
Hos det danske firma God-afsked vurderer Thorbjörn Bache, at mellem 12 og 15 procent af firmaets begravelser er uden ceremoni. Efterspørgslen er steget mærkbart, siger han. Foto: Jonas Olufsen/Polfoto.

I sidste uge døde en 85-årig kvinde på Amager i København. De efterladte ønskede ikke at markere dødsfaldet med en ceremoni, og kvinden blev derfor kørt direkte fra plejehjem til krematorium og dernæst til en fællesgrav.

Det fortæller bedemand Steen With fra Begravelse Danmark, der er landets største udbyder af begravelsestjenester. Virksomheden oplever en stigende efterspørgsel på begravelser og bisættelser uden hverken kirkelig eller borgerlig offentlig markering.

”Nogle gange er det kun plejehjemspersonalet, der siger farvel, og så forsvinder folk alene ud i ingenting,” siger Steen With.

Danmarks Statistik har ikke tal på, hvor mange der stedes til hvile på den måde, men andelen af ikke-kirkelige begravelser er vokset fra 10 til 13 procent fra 2010 til 2015. Steen With vurderer, at omkring hvert 10. tilfælde i hovedstadsområdet og omkring fem procent på landsplan foregår uden offentlig ceremoni. Hvor mange, der i privat sammenhæng holder en markering, vides ikke.

”Forklaringen er ofte, at de pårørende ikke føler, at de har råd, eller fordi de siger, at der nok ikke vil komme nogen. Og så er de tilfredse med, at vi blot står for det praktiske, udfylder papirerne og kører den døde bort.”

Hos det danske firma God-afsked vurderer Thorbjörn Bache, at mellem 12 og 15 procent af firmaets begravelser er uden ceremoni. Efterspørgslen er steget mærkbart, siger han.

”Mange brokker sig over gebyrerne til det offentlige. Andre siger, at de ikke vil gøre et stort nummer ud af det, og en del forklarer, at kontakten til den afdøde har været dårlig i længere tid. Flere nævner også, at det var afdødes ønske, fordi de ikke ville belaste de efterladte. Men det er et dårligt argument, hvis den døde var medlem af folkekirken, for så mener jeg, at afskeden principielt bør foregå med en præsts medvirken, medmindre andet er nedskrevet,” siger han.

Ifølge Thorbjörn Bache rummer langt de færreste ceremoniløse begravelser private markeringer såsom askespredning. Det skyldes økonomiske hensyn, og at de fleste, der overvejer en markering, vil inddrage en bred kreds af pårørende.

I Sverige har forbundet af svenske begravelsesforretninger (SBF) statistik over de ceremoniløse begravelser, og her fortæller direktør Ulf Lernéus, at 5 procent af alle døde i 2015 blev begravet på den måde – mod 2 procent i 2000. I Stockholm blev 8,8 procent af de afdøde begravet uden ceremoniel markering i 2015. Ulf Lernéus forklarer, at det er de pårørende, der i langt de fleste tilfælde træffer beslutningen.

Ifølge public service-kanalen Sveriges Radio er Sverige det land i verden, hvor flest personer bor alene, og det kan være en af årsagerne, siger han.

”Vi har set en kraftig udvikling i løbet af de seneste få år, som vi oplever som en ekstrem individualisering, hvor folk prioriterer de afdøde familiemedlemmer mindre. Mange vil kun have en ceremoni, hvis det kan blive på en fredag, hvor det er lettest at samle folk efter arbejde. Folk er flyttet fra deres families hjemstavn, og skilsmisser og andre uenigheder medvirker til, at de pårørende fravælger ceremonien.”

Billedet ses også i Norge, hvor Gunnar Hammersmark, der er direktør for brancheorganisationen for begravelsesforretninger, vurderer, at en del tilfælde skyldes problematiske familierelationer.

”Vi ser også udviklingen, selvom det efter min vurdering er i mindre skala end i Sverige og Danmark, primært fordi de skrabede og billige modeller, der sælges på internettet, ikke er nået så langt. På landsplan er det nok omkring fem procent, der ikke får en ceremoni,” siger han.

Mogens Balling, der er direktør for Landsforeningen Liv&Død, fortæller, at man kender til fænomenet. Han mener, at man generelt ved for lidt om baggrunden for, hvorfor folk fravælger offentlig ceremoni.

”Det er klart, at der kan være tilfælde, hvor dårlige relationer eller praktik spiller ind, men min fornemmelse er, at mange vælger en privat mindestund, hvis der ikke er en offentlig markering. Det mest udbredte på plejehjemmene er ’udsyngning,’ hvor de pårørende synger kisten ud af lokalet, inden den køres til krematorium. Og der er der også en del, der vælger at have en mindestund i kapellet,” siger han.

Forhenværende kultur- og kirkeminister Per Stig Møller (K) mener, at behandlingen af de døde er en væsentlig del af et samfunds kultur. Han mener, at de ceremoniløse begravelser er udtryk for en devaluering af menneskelivet.

”Fænomenet udstiller et meget kynisk syn på livet og døden. Det er urovækkende og viser et kolossalt ånds- og kulturskred og manglende respekt for det liv, der har fundet sted. Ud, væk og så hurtigt videre. Sådan har man ikke gjort tidligere i verdenshistorien,” siger han.