Flere markante kirkepolitikere siger farvel

Mange politikere med kirkeligt fokus forlader Folketinget ved valget. Men det betyder ikke det store, vurderer iagttagere, for yngre politikere vil tage over på det kirkepolitiske område

Fremover vil Per Stig Møller (K) ikke sidde i Folketinget. Pernille Vigsø Bagge (SF) forlader Folketinget efter dette valg for at være præst. Charlotte Dyremose (K) forlader Folketinget efter dette valg. Fremover vil Birthe Rønn Hornbech (V) ikke sidde i Folketinget.
Fremover vil Per Stig Møller (K) ikke sidde i Folketinget. Pernille Vigsø Bagge (SF) forlader Folketinget efter dette valg for at være præst. Charlotte Dyremose (K) forlader Folketinget efter dette valg. Fremover vil Birthe Rønn Hornbech (V) ikke sidde i Folketinget.

Per Stig Møller fra Det Konservative Folkeparti. Birthe Rønn Hornbech fra Venstre. Charlotte Dyremose fra Det Konservative Folkeparti. Pernille Vigsø Bagge fra Socialistisk Folkeparti. Alle er de politikere, som har blandet sig i kirkepolitikken i den tid, de har siddet i folketinget, to af dem som tidligere kirkeministre. Ved dette valg genopstiller ingen af dem.

Lektor Anders Berg-Sørensen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, peger på, at politikerne har været markante.

Ifølge ham har de præget debatten med forskellige synspunkter: Dels med nationalt konservative holdninger som hos Charlotte Dyremose, dels med klare lutheranske synspunkter som hos Birthe Rønn Hornbech.

Han tror dog umiddelbart ikke, at de synspunkter vil forsvinde fra Folketinget:

”For eksempel er der kommet ret klare meldinger fra den konservative Mai Mercado om, at kristendommen er bedre end islam. Derudover er der også andre personer, der stiller op ved valget, som tidligere har blandet sig i debatten om religion og politik. Blandt andre Naser Khader, Det Konservative Folkeparti, og Ida Auken fra Radikale Venstre, som godt nok i den brede offentlighed er kendt for sine holdninger til miljøet, men som af uddannelse er teolog og også har ytret sig om spørgsmål om religion i det offentlige rum.”

På listen over nuværende medlemmer af Folketingets kirkeudvalg er der fortsat fremtrædende politikere, som genopstiller, mener Peter Lodberg, lektor ved Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet.

Han peger på blandt andre Karen J. Klint, Socialdemokraterne, Mette Bock fra Liberal Alliance og Dansk Folkepartis Christian Langballe som kirkelige stemmer, der formentlig vil fortsætte med at blande sig, hvis de bliver valgt.

”Min umiddelbare vurdering er, at der ikke vil ske det store i den kirkepolitiske debat.

”Der er for eksempel ikke store reformer på bedding. Vi ved selvfølgelig ikke, hvad en ny regering vil komme med, men lige nu og her er den eneste større sag udvalget om forholdene for trossamfund uden for folkekirken. Spørgsmålet er, om en eventuel ny borgerlig regering vil videreføre det udvalg,” siger han.

At politikere med interesse for religion stopper i Folketinget, kan gøre, at nye kommer til, mener Peter Lodberg og fremhæver også, hvordan Mai Mercado fik sat religion på dagsordenen med sin kronik om kristendom og islam.

”Jeg kan sagtens forestille mig, at den værdipolitiske diskussion kan fortsætte med en ny besætning,” siger han.

Men på et mere overordnet niveau har de fire politikere været bærere af en sammenbygning mellem folkekirken og Folketinget, mener Anders Laugesen, vært på ”Mennesker og tro” på DR P1.

”Folketinget har med dem haft fremtrædende politikere med en dyb fornemmelse for den folkekirkelige tradition, som har kunnet oversætte problemstillinger i folkekirken. Det er klart, at når de træder tilbage, bliver den sammenbygning svækket,” siger han.

Anders Laugesen tilføjer, at der selvfølgelig kan være politikere, hvis forhold til folkekirken han ikke kender, men at de i hvert fald ikke synligt markerer sig med synspunkter om folkekirken, og dermed får de svært ved at føre den tradition videre, som flere af de nu afgående politikere har repræsenteret.

”Det handler også om, at Per Stig Møller og Birthe Rønn Hornbech har en dyb dannelse og en grundklang i det kirkelige, som gør, at de har givet perspektiv til det politiske arbejde. Den kristne arv kan få det svært i politik i fremtiden, fordi unge ikke på samme måde bærer den med sig. Der går noget stort tabt for folkestyret, som, jeg tror, vi i de kommende år vil kunne se i politiske debatter,” siger Anders Laugesen.