Flere præster stiller krav om tro ved dåben

Omdiskuteret indvandrerpræster ikke ene om at stille krav til dåbsforældre. Men præster bør døbe alle, lyder kritik

EU-politikere skal gøre noget ved hjemløseproblemerne i EU, mener hjemløseorganisationer.
EU-politikere skal gøre noget ved hjemløseproblemerne i EU, mener hjemløseorganisationer. Foto: Marianne Grøndahl/ Denmark.

Folkekirkens præster må godt sætte grænser for, hvem der kan blive døbt. Det er holdningen blandt en række præster, som selv har erfaringer med at stille betingelser til dåbsforældre.

Dermed står den omdiskuterede sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh ikke alene med sin holdning, at man som præst kan stille krav til forældres tro.

Han afviste forleden i Kristeligt Dagblad at døbe et barn, hvis forældrenes ønske var af kulturelle grunde eller på grund af traditionen, og hvis de siger, at de ikke tror på det her.

LÆS OGSÅ: Indvandrerpræst kræver tro ved dåben

Den udbredte holdning i folkekirken er ellers, at præster ikke må stille betingelser for dåben, og tidligere er præster blevet afskediget for at gøre det, påpeger juraprofessor og ekspert i kirkeret Ditlev Tamm.

Men i praksis gør flere præster som migrantpræsten. Sognepræst Orla Villekjær, Sønder Felding Sogn, sætter klare grænser for, hvem der kan blive døbt.

"Grænsen går dér, hvor forældrene undervejs i dåbssamtalen uprovokeret markerer synspunkter, som ikke kan forenes med den kristne tro. Hvis de for eksempel er buddhister eller Jehovas Vidner, eller hvis det kun handler om kulturelle eller traditionsmæssige grunde, siger han og giver et eksempel.

Under en dåbssamtale fandt han ud af, at han sad over for to Jehovas Vidner.

Faderen syntes, det var noget mærkeligt noget, at Jesus også er Gud, og det troede han ikke på. Jeg fortalte, at det jo var det, de sagde ja til ved dåben. Derfor måtte jeg udsætte dåben. Men det endte med, at konen sagde, at hun godt kunne sige ja, og så blev dåben gennemført, siger Orla Villekjær.

Sognepræst i Fredens-Nazaret Sogn Børge Rasmussen har oplevet et dåbsforældrepar, der direkte sagde, at de ikke troede på kristendommen og ikke ville love at påtage sig opgaven at oplære i den kristne tro.

LÆS OGSÅ: Dåb: Kloge ord fra bispen

Der sagde jeg til dem, at vi har et problem. De valgte selv at finde en anden præst til dåben, men ellers havde jeg måttet sige til dem, at jeg ikke kunne døbe deres barn, med mindre de kunne finde faddere, der i stedet kunne have trosansvaret, siger Børge Rasmussen og tilføjer:

Jeg kræver ikke, at forældre skal være superkristne, men de skal i det mindste ikke værge sig mod troen. Hvis forældre siger, de ikke tager ansvar for den kristne oplæring og nægter, at andre kan tage det ansvar, har kirken ikke mandat tilat døbe.

Der er en frygt i kirken for at stille for store krav til folk, herunder dåbsforældre, mener rektor for Dansk Bibel-Institut og tidligere sognepræst Børge Haahr Andersen.

Men jeg mener, at vi skylder folk at være tydelige omkring, hvor stor vægt vores dåbsritual lægger på, at dåb og tro og kristen oplæring hænger uløseligt sammen. Jeg siger selv til forældre, at det vigtigste ved oplæring er at have en kristen praksis og at sætte ord på troen i det private rum, siger han.

Men præster har pligt til at døbe alle uden at blande sig i forældrenes tro, mener sognepræst i Havdrup Kirke Kristine Stricker Hestbech:

"Vi skal ikke være smålige med dåben. Ellers bliver der pludselig utrolig meget, vi skal kunne krydse af for at have gjort os fortjent til at komme ind i kirken. Hvis et barn er blevet udstyret med forældre, som slet ikke er troende, men alligevel gerne vil have barnedåb, må vi foretage dåben og lægge resten over til Vor Herre.

Det er dog forståeligt, at præster gerne vil have korrespondance mellem dåb og alvor, mener juraprofessor Ditlev Tamm, som forsker i kirkeret.

Hidtil har holdningen i kirken været den, at præster gerne må indskærpe dåbens vigtighed, men at der ikke må stilles betingelser for dåben end ikke krav om tro. Der er sager om det her, der har ført til afskedigelse for år tilbage. Det undrer mig, at præster tør tage dette op igen, siger han og fortsætter:

"Jeg har respekt for præster, der tager deres opgave alvorligt, og jeg har været kritisk over for den hidtidige strenge praksis. Jeg finder, at tiden er inde til en diskussion af spørgsmålet, for det kan omvendt heller ikke være sådan, at hver præst stiller egne betingelser.