Flere trossamfund forsvarer brug af religiøse domstole

Politikere lægger afstand til muslimske shariaråd. Men også katolikker og jøder har religiøse råd parallelt med det danske retssystem. Vi skal huske religionsfriheden, siger iagttagere

Debatten om de muslimske shariaråd afspejler en helt grundlæggende debat om, hvordan et sekulært og liberalt samfund som det danske skal håndtere religiøse retssystemer og den retslige pluralisme i det hele taget, mener lektor i religion og politik.
Debatten om de muslimske shariaråd afspejler en helt grundlæggende debat om, hvordan et sekulært og liberalt samfund som det danske skal håndtere religiøse retssystemer og den retslige pluralisme i det hele taget, mener lektor i religion og politik. Foto: Mikkel Østergaard.

”Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad man tror på, men man skal holde sig til den danske lovgivning. Sharia overruler den danske lovgivning, så det kan jeg kun tage afstand fra.”

Sådan lyder det fra Trine Bramsen, rets- og menneskerettighedsordfører for Socialdemokraterne, efter TV 2’s afsløring af, at Fredens Moské ved Aarhus har benyttet et shariaråd, der dømmer ud fra islamisk lovgivning, ligesom også andre politikere har taget afstand fra det muslimske retssystem.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har ligeledes argumenteret for, at religion og retsvæsen ikke skal blandes sammen.

Men det er ikke usædvanligt, at trossamfund har egne domstole, som fungerer parallelt med det danske retssystem. Den katolske kirke i Danmark har sin kirkelige domstol, og det samme har Det Jødiske Samfund i Danmark.

Ifølge Henrik Reintoft Christensen, lektor med religion og politik som forskningsområde på Aarhus Universitet, behøver religiøse retssystemer ikke udgøre et problem.

Han mener, at debatten om de muslimske shariaråd afspejler en helt grundlæggende debat om, hvordan et sekulært og liberalt samfund som det danske skal håndtere religiøse retssystemer og den retslige pluralisme i det hele taget.

”Det handler om at forstå, at der er grupper, der ønsker en anden form for løsning af konflikter. Der er troende mennesker, der er fuldt bevidste om, hvad de gør, og de har sandsynligvis ingen problemer med, at eksempelvis rabbinereren mægler for dem i en konflikt. Der behøver ikke være problemer forbundet med det,” siger Henrik Reintoft Christensen.

Han vurderer, at manglende viden om trossamfunds indretning kan skade trossamfundene i denne debat:

”Der er selvfølgelig problemer forbundet med et alternativt retssystem, hvor man opfordrer en mand til at få kone nummer fire, når man lever i et samfund, hvor det ikke er tilladt. Men det, at vi har levet i et samfund, hvor alle har været enige om normerne, kan med tiden have skabt en mindre forståelse for religiøse principper. Forudsat at alle er indforståede med, hvad man gør i en religiøs konflikt, kunne man sagtens forestille sig, at mægling uden om retssystemet kunne være en god løsning for religiøse grupper,” siger Henrik Reintoft Christensen.

Ligesom det er tilfældet med shariarådet, bruges den jødiske domstol blandt andet, hvis et jødisk ægtepar ønsker at lade sig skille. Parterne kan ikke igen gifte sig ved en jødisk ceremoni, før den jødiske skilsmisse er gennemført.

”Vi har ikke lov til at lave en religiøs skilsmisse, før staten har lavet den sekulære, så vi laver den religiøse bagefter. Det er et godt eksempel på, at man lever i et samfund, hvor der er vigtige regler, som skal overholdes, og som er fælles for alle. Religion kan så være en tilføjelse,” siger overrabbiner Jair Melchior.

Han finder det i det hele taget besynderligt, at nogle politikere har rettet deres vrede mod religiøse retssystemer.

”Hvis politikere blander sig i det enkelte menneskes religion, vil det ødelægge det demokratiske fundament,” mener Jair Melchior.

Også for biskop i den katolske kirke i Danmark Czeslaw Kozon er det vigtigt, at der er plads til religiøse domstole.

Ligesom Jair Melchior mener han dog, at det bør være et krav, at religiøse domstole ikke opererer i strid med den gældende lovgivning.

”Også sharialoven kan vel betragtes som en sådan intern religiøs lov, som naturligvis ikke må erstatte den civile ret. Hvis dens praksis og afgørelser ikke strider imod landets love, ikke mindst hvad angår straffe og sanktioner, er det legitimt for et trossamfund at have en sådan lov, og også at medlemmerne frivilligt kan følge den,” siger Czeslaw Kozon.

Forfatter, præst, samfundsdebattør og forhenværende radikal landsformand Asger Baunsbak-Jensen har fulgt debatten om religiøse retssystemer nøje. Han kobler diskussionen om de åndelige domstole tæt sammen med den kritik, der er blevet rejst mod religiøse friskoler og deres ret til at indrette sig på egne præmisser.

”Vi skal sørge for, at de mennesker, der har en anden kulturel baggrund – jøder, katolikker og muslimer – har ret til at indrette sig, som de vil, uden at staten skal gribe ind og belære dem om moralske spørgsmål. Den moralske dannelse skal de selv have lov at stå for,” siger Asger Baunsbak-Jensen om den verserende debat.

Han oplever, at frisindet og rummeligheden er på vej ud, hvilket på sigt kan knægte religionsfriheden.

”Frihedsrettigheder og de danske demokratiske kendetegn bliver indskrænket, når vi har været igennem en periode som nu, hvor religionsforskrækkelsen vinder frem. Vi skal passe på, at vi ikke er sensationsdyrkende og ønsker lovindgreb, fordi vi hører om andre religioners måde at indrette sig på, som vi ikke kender til selv,” siger Asger Baunsbak-Jensen.