Flertal vil gøre kristendomskundskab til religion

Flertal ønsker faget kristendom i folkeskolen omdøbt til religion, viser ny undersøgelse. Oppositionen vil rejse ny debat med beslutningsforslag

Til efteråret fremsætter Socialdemokraterne, De Radikale og SF et beslutningsforslag om at ændre kristendomsfaget i folkeskolen, så det kommer til at hedde religion i stedet. -
Til efteråret fremsætter Socialdemokraterne, De Radikale og SF et beslutningsforslag om at ændre kristendomsfaget i folkeskolen, så det kommer til at hedde religion i stedet. -. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Hvis den socialdemokratiske leder Helle Thorning Schmidt sætter sig i Statsministeriet efter næste valg, er det ikke bare slut med muligheden for at blive fritaget fra kristendomsundervisningen i folkeskolen. Faget vil også skifte navn.

Allerede til efteråret fremsætter Socialdemokraterne, De Radikale og SF et beslutningsforslag om at ændre kristendomsfaget i folkeskolen, så det kommer til at hedde religion i stedet. Indholdet vil være stort set det samme, men signalværdien vil være en anden. Og ingen elever, heller ikke dem med muslimsk baggrund, skal kunne fritages.

– Socialdemokraterne kan ikke stemme om beslutningsforslaget, da vi er en del af folkeskoleforliget. Men vi ønsker en debat om sagen, siger Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne.

Hendes ønske om fornyet debat om et navneskift for kristendomsfaget bakkes op af et flertal i befolkningen. En ny undersøgelse gennemført for Kristeligt Dagblad af Capacent Epinion blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år i marts i år viser, at 54 procent af danskerne nu går ind for, at "faget kristendom i folkeskolen skal erstattes af et bredere religionsfag". Det er en stigning på tre procentpoint i forhold til marts 2006, hvor 51 procent i en tilsvarende undersøgelse for avisen ønskede et bredt religionsfag i stedet for kristendom i folkeskolen.

– Det viser jo, at befolkningen mener, at børnene skal høre om det hele, siger lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen, som er medforfatter til flere bøger om danskernes gudstro og mentalitet.

– Meningsmålingen er også er godt eksempel på, at den symbolpolitik, som regeringen og især Dansk Folkeparti omfatter kristendom med, er ude af trit med befolkningen, tilføjer han.

Formand for Folketingets Uddannelsesudvalg Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti, er uforstående over for, at så mange er skræmte af ordet kristendom.

– Det handler jo om det, vi er. Om vores rødder og kulturarv, som vores velfungerende samfund er bygget på, siger hun.

Hun mener med andre ord ikke, at faget skal skifte navn eller indhold.

Det gør konstitueret uddannelsesordfører for De Konservative, Rasmus Jarlov, heller ikke.

– Kristendommen har en særstatus i det danske samfund og i Grundloven. Det er et vilkår, man må leve med, hvis man bor i Danmark, siger Rasmus Jarlov.

Hvad angår meningsmålinger mener han, at nogle af dem skal man reagere på, mens man må stå fast i andre sammenhænge.

– Og i forbindelse med denne meningsmåling skal vi stå fast, siger Rasmus Jarlov.

Heller ikke undervisningsminister Tina Nedergaard fra Venstre har noget ønske om en ændring.

Men der findes en kattelem for skoler, som for eksempel Herningvej Skole i Aalborg, hvor skolelederen forleden krævede at kunne ændre fagets navn. Det oplyser specialkonsulent Lone Basse fra Undervisningsministeriet.

Folkeskoleloven rummer en forsøgsbestemmelse, hvor kommunalbestyrelsen for en eller flere af kommunens skoler kan søge Undervisningsministeriet om tilladelse til at fravige loven for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk