Flygtning i praktik som domprovst

Folkekirken er en stor arbejdsplads, og derfor har den også et ansvar for at introducere mennesker til arbejdsmarkedet, siger domprovst Thomas Frank. Han har i sit provsti netop fået to flygtninge i praktik

 Det er tilfældigt, at det blev en kristen flygtning, der kom i praktik hos domprovst Thomas Frank, fortæller han. Opgaven er at introducere flygtninge til stillinger, hvor religiøst tilhørsforhold ikke spiller en rolle. -
Det er tilfældigt, at det blev en kristen flygtning, der kom i praktik hos domprovst Thomas Frank, fortæller han. Opgaven er at introducere flygtninge til stillinger, hvor religiøst tilhørsforhold ikke spiller en rolle. - . Foto: Michael Drost-Hansen/Polfoto.

På vej over for at besøge en ældre kvinde fra kirken siger domprovst i Viborg Stift Thomas Frank til sin praktikant Mihretab Haile Weldu:

”Når du får en e-mail fra mig, kan du jo svare tilbage, at du har fået den. Du kan skrive ’Hej Thomas, jeg har set din besked’. Så kan jeg være sikker på, at den er nået frem.”

Han smiler, mens han taler – langsomt og tydeligt – til den 42-årige eritreer, som flygtede til Danmark for godt to år siden. Og selvom praktikanten forstår det hele og taler dansk, foregår kommunikationen tilsyneladende endnu ikke helt uden problemer.

Det er fjerde uge, at Mihretab Haile Weldu er i praktik hos domprovsten, som har sat ordningen i stand med jobcentret.

”Vi har masser af arbejde med flygtninge, der handler om mission og forkyndelse. Men dette handler om folkekirken som arbejdsplads. Vi er en stor arbejdsplads, og derfor giver det mening at, vi hjælper med at introducere mennesker til arbejdsmarkedet,” siger Thomas Frank.

Mihretab Haile Weldu har hjulpet ham ved stiftsrådsmøder, menighedsrådsmøder, plejehjemsbesøg og konfirmandundervisning. I dag skal han med på hjemme- besøg hos pensionisten Ruth Riger-Kusk, som Thomas Frank kender fra kirken.

Værtinden har dækket bord og serverer kaffe, kringle og boller med ost og marmelade.

”Mihretab, kan du fortælle Ruth lidt om, hvad dine familieforhold er?”, siger Thomas Frank, efter at de har siddet lidt.

”Ja, jeg er gift. Og jeg har to børn. To piger på otte og 12 år. Min familie bor i Etiopien. De flygtede fra Eritrea,” siger han.

”Hvor lang tid er det siden, du kom her til Danmark?”, spørger Ruth Riger-Kusk.

”Jeg kom i 2014. Jeg har boet i et asylcenter, inden jeg kom her til Viborg Kommune,” svarer han.

”Nå, nå. Ja. Du taler godt dansk,” siger værtinden.

Efter lidt mere småsnak spørger Thomas Frank, om ikke praktikanten kan fortælle om den ortodokse kirke i Eritrea. Han fortæller, hvordan de fejrer jul og påske, og Ruth Riger-Kusk fortæller historier om, hvordan folkekirken var, da hun var yngre.

Mihretab Haile Weldu var skolelærer, da han boede i Eritrea. Derfor er det oplagt at bruge ham i konfirmandundervisningen, siger Thomas Frank.

Det har han gjort en enkelt gang, og han regner med at gøre det igen. Første gang viste han et diasshow med billeder og video om kirken i Eritrea.

”Konfirmanderne sagde, at de syntes, du var sej. De håber, at du kommer igen næste gang, så det skal du have lov til,” siger Thomas Frank til praktikanten, som griner.

På grund af sproget bliver det dog vanskeligt for ham at arbejde som lærer i Danmark lige med det første. Han håber at kunne finde arbejde i en anden branche.

”Jeg vil gerne have fast arbejde. Jeg har en familie, der kommer herop, så det er vigtigt, at jeg kan tjene penge. Måske som gartner. Eller buschauffør,” siger han.

Før efterårsferien begyndte en anden flygtning i praktik i provstiet. Han er også fra Eritrea, og han arbejder tre dage om ugen på Viborg Kirkegård, hvor Thomas Frank håber at flere flygtninge kan begynde senere.

”Ambitionen er, at vi får flere i praktik. Og det er på kirkegården i første omgang. Det er et meget håndgribeligt arbejde, hvor et fejlfrit dansk ikke nødvendigvis er et krav fra første dag. Men jeg kan også forestille mig, at vi kan få praktikanter hos kirke- og kulturmedarbejderne,” siger han.