Motoren i båden gav flere gange op, da 24-årige Narges flygtede med sin familie fra det krigshærgede Syrien og krydsede Middelhavet i en båd fra Tyrkiet. Hendes femårige datter sad på skødet med hovedet hvilende på hendes skulder under den farefulde færd over vandet.
”Jeg tror, vi var mindst 40 mennesker i en båd, der kun var beregnet til at bære halvdelen,” fortæller Narges fra sin plads ved kaffebordet i Toftlunds flygtningecafé. Hun bor nu med sin mand og datter på det nærliggende asylcenter.
Den cirka 20 dage lange rejse fra Syrien til Danmark fik en ende for knap halvanden måned siden. Da familien nåede Serbiens hovedstad, blev de af menneskesmuglere transporteret til Danmark bag i en varevogn sammen med to andre familier. Pludselig fik de beskeden: ”I er i Danmark nu. I skal gå,” hvorefter chaufføren hastigt kørte væk.
”Vi vidste intet om, hvem han var, og vi kendte heller ikke de to andre familier, som rejste med os. De blev sat af før os, så til sidst var der kun os tilbage bag i bilen. Vi blev sat af i en skov, og vi havde ingen idé om, hvor vi var, og om vi virkelig var i Danmark,” siger Narges, som nu har deltaget i flygtningecaféen tre gange.
Hun er en af de få, der taler engelsk, og hjælper derfor med at oversætte til arabisk, når caféens forskellige aktiviteter præsenteres for de deltagende fra asylcentret. Caféen afholdes en gang om måneden, hvor gæsterne inviteres på kaffe, kage, sang og leg i sognegården i Toftlund. Formålet er at hjælpe de lokale flygtninge med at falde til, siger Toftlunds sognepræst Marianne Zeuthen.
”Selvfølgelig skal vi række en hånd ud til de flygtninge, der kommer hertil. Den måde, vi er sammen på i caféen, gør, at de finder ud af, at vi ikke er farlige, og vi finder ud af, at de ikke er farlige. Vi er alle mennesker,” forklarer sognepræsten, mens hun overværer det igangværende vikingespil ude på græsplænen ved sognegården. Syv børn fra asylcentret løber rundt med kastepinde fra spillet. Når det lykkes at vælte en af træklodserne, bryder de ud i en glædesjubel.
Netop den kirkelige håndsrækning til disse mennesker var en af begrundelserne for, at flygtningecaféen vandt initiativprisen. De seks dommere i Kristeligt Dagblads dommerpanel mødtes i tirsdags for at votere. Efter et par indledende afstemningsrunder stod valget mellem Toftlunds flygtningecafé og hjemmesiden Mere Kirke for pengene. Indledningsvis var især kirkeminister Bertel Haarder den store fortaler for hjemmesideprojektet.
”Hvis der er noget, vi har brug for, er det et sted, hvor vi kan hente inspiration til det lokale menighedsliv,” sagde ministeren om initiativet. Selvom der var bred opbakning til Mere Kirke, var der større konsensus om at hylde det lokale kirkelivs indsats for de flygtninge, som kommer til Danmark.
”Mit hjerte siger helt klart flygtningecaféen. Hvis jeg skulle sige Mere Kirke, ville det være, fordi min hjerne sagde, at det er et initiativ, der er behov for. Jeg vil hellere sætte et hjertekryds,” begrundede ungdomspræst Thomas Nedergaard. For Bibelselskabets generalsekretær, Birgitte Stoklund Larsen, var det, der talte for flygtningecaféen, at man i Toftlund tog udgangspunkt i en aktuel udfordring.
”Det viser en lokal folkekirke, der engagerer sig i det, der sker i lokalområdet. Man fortsætter ikke bare med at gøre det, man altid har gjort, men tager højde for, hvad der foregår her og nu,” påpegede hun. For biskop Henrik Stubkjær handlede flygtningeprojektet om at udvise næstekærlighed.
”Caféen sætter fokus på den aktuelle udfordring i Danmark med hensyn til flygtninge, hvor en af kirkens opgaver er at være gode naboer for de folk, der kommer hertil,” sagde han. Da flygtningecaféen blev kåret som vinder med fem ud af seks stemmer, var det dog uden støtte fra foredragsholder og forfatter Xinxin Gudbjörnsson.
”Jeg har ærgret mig over, at det ikke var et andet flygtningeinitiativ, som blev indstillet. Jeg har selv været med til mange integrationscaféer, da jeg kom til Danmark. Jeg fik en masse venner, men ingen var danske,” begrundede hun. Frem for caféen så hun hellere, at det var de mentorfamilier, som også findes blandt mange i menigheden i Toftlund, der vandt. Her bliver flygtninge inviteret hjem til danske familier, og danske familier besøger flygtningene på asylcentret. Det skaber ifølge Xinxin Gudbjörnsson en større intimitet og udveksling.
”Vi har en dissident iblandt os,” påpegede kirkeministeren i spøg om hendes stålsathed. Kristeligt Dagblads kirkeredaktør, Anders Ellebæk Madsen, mente, at det var første gang, at en dommer i konkurrencen ikke støttede op om vinderen.
”Jeg har vist aldrig oplevet, at en dommer stod fast til sidste ende. De fleste plejer at være meget konsensussøgende og ender med at blive enige,” sagde han.
”Det er også første gang, du har en kineser med,” svarede Xinxin Gudbjörnsson igen med et glimt i øjet.