Både FN og EU har besluttet at rette fokus mod de flygtninge, der opholder sig i nærheden af deres eget hjemland. Det europæiske råd konkluderede efter topmødet i Thessalonika i sidste uge, at »en række medlemslande har planer om sammen med FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR at undersøge, hvordan flygtninge kan ydes bedre beskyttelse i deres hjemregion«.
Samtidig har UNHCR har i de seneste dage haft travlt med at lægge afstand til det britiske forslag om at oprette sikkerhedszoner for flygtninge i nabolandene til flygtningenes hjemlande for at forhindre dem i at flygte til Europa.
- Vi har aldrig talt om sikkerhedszoner, som er et meget uklart begreb. Vi ønsker under ingen omstændigheder at forhindre flygtninge i at rejse videre. Men vi vil gerne fjerne nogle af de forhold, som inciterer flygtningene til at fortsætte deres rejse fra nærområderne til Europa, siger talsmand for UNHCR, Rupert Colville, til Kristeligt Dagblad.
UNHCR lægger ikke skjul på, at færre flygtninge i EU er den gulerod, som skal få de rige lande, herunder EU-landene til at bruge flere penge på flygtningene i nærområderne. I forvejen bor tre fjerdedele af verdens 12 millioner flygtninge i de fattige lande. Pakistan har modtaget tre millioner afghanske flygtninge, og mellem tre og fire millioner flygtninge bor under horrible forhold i lejre i Afrika.
- Hvis forholdene bliver bedre i disse lande, vil flygtningene vælge at blive der. Men det forudsætter, at vi samarbejder med landene i syd, som ikke vil blive ved med at bære flygtningebyrden, hvis de får fornemmelsen af, at de rige lande bare vil sende sorteper videre for selv at slippe, understreger Rupert Colville.
I den europæiske sammenslutning af flygtningehjæpsorganisationer, ECRE, som blandt sine 74 medlemmer i 31 europæiske lande tæller Dansk Flygtningehjælp, er man forsigtigt positiv over for den nye udvikling.
- Vi har længe opfordret EU og medlemslandene til at sørge for bedre beskyttelse af flygtningene i nærområderne, hvor langt de fleste flygtninge opholder sig, og hvor leveforholdene er hårrejsende. Derfor er det positivt, at der nu bliver fokuseret på disse flygtninge, siger generalsekretær for ECRE, Peer Baneke.
- Men det må ikke ske med bistandsmidler på bekostning af fattigdomsbekæmpelsen. For de lokale befolkninger vil ikke finde sig i, at der oprettes særlige skoler eller hospitaler kun for flygtningene. Og udgangspunktet skal altid være at hjælpe flygtningene, ikke at holde dem fra døren, siger Peer Baneke.
ECRE er mindre begejstret for et andet UNHCR-forslag, som går ud på at udskille asylsansøgere fra lande, der normalt ikke skaber flygtninge. Ifølge forslaget skal disse flygtninge samles i særlige EU-lejre, ikke uden for EU's grænser som England har foreslået, men på EU-grund.
Trussel mod systemet
De få asylsøgere, som får tilkendt asyl i disse lejre, vil så blive fordelt mellem EU-landene. Det er et forsøg på at skille økonomiske migranter fra flygtningene, fordi UNHCR skønner, at sammenblandingen af emigranter og flygtninge er en trussel mod asylsystemet.
- Hvis de nationale asylmyndigheder arbejder tilfredsstillende, er der ingen grund til, at de ikke selv skulle kunne sortere økonomiske indvandringskandidater fra, mener ECRE.
For UNHCR er der tale om et forsøg på at etablere en overordnet styring af flygtningestrømmene med den såkaldte Konvention Plus, en videreudvikling af gængs praksis efter en toårig konsultationsproces af alle 146 lande, som har underskrevet FN's Flygtningskonvention fra 1951.
Et tidligere vellykket eksempel er løsningen af problemet med de vietnamesiske bådflygtninge, der begyndte som en flygtningestrøm og udviklede sig til at omfatte et stort antal økonomiske emigranter. Strømmen blev standset efter et samarbejde mellem UNHCR, Vietnam og de lande, bådflygtningene plejede at flygte til.