Folkekirke og folkeskole nærmer sig hinanden

”Skolerne bærer ikke på de samme fordomme som tidligere. I dag er det ikke farligere at tale om kristendom, end det er tale om hinduisme og Harry Potter. Her har Folkekirkens Skoletjeneste åbnet nogle døre, og skolerne kan i dag bedre se sig selv i det samarbejde, end når det er præsten, der kommer ud til skolen i præstekjole,” siger Finn Andsbjerg Larsen. Arkivfoto. Scanpix Danmark

Når kirken byder sig til på forskellig vis, så er forskrækkelsen om at indgå i et samarbejde med kirken blevet mindre for skolerne
John Rydahl

Konfirmationsforberedelse er ved at genvinde pladsen i skoletiden, og Folkekirkens Skoletjeneste har succes hos lærerne. Samtidig viser ny undersøgelse, at færre danskere end for fire år siden ønsker kristendomskundskab omdøbt til religion

Efter at forholdet mellem skole og kirke flere gange har været på skilsmissekurs, har de to parter nu fornyet deres ægteskabsløfte.

Sådan lyder analysen fra Brian Arly Jacobsen, der forsker i blandt andet forholdet mellem stat, nation og religion ved Københavns Universitet. Vurderingen kommer på baggrund af flere nylige undersøgelser, der viser, at folkeskolen og folkekirke har nærmet sig hinanden. Det ses blandt andet ved et stigende antal lærere, der efterspørger undervisningsmateriale fra Folkekirkens Skoletjeneste, ved flertallet af kommuner, der vil være del af et forsøg om konfirmationsforberedelse i skoletiden og ved flere skolers deltagelse i julegudstjenester.

Endelig viser en ny undersøgelse præsenteret af DR Nyheder, at færre danskere i dag, 54 procent, ønsker at faget kristendomskundskab skifter navn til religion end i 2012, hvor 65 procent ytrede samme ønske i en lignende undersøgelse.

”I virkeligheden kan tilnærmelsen virke paradoksal, fordi religion ofte bliver fremstillet som et kontroversielt forhold, men det er især, hvis det er andres religion, der er tale om. Og det er måske her forklaringen på det paradoksale skal findes, for når man samtidig diskuterer de andres religion så meget, så kan der opstå en modreaktion, hvor man vender blikket mod den religion, man tilhører. De fleste danskere tilhører i dag stadig folkekirken og reflekterer måske i højere grad over, hvad det betyder, at kirken også er en del af skolen,” siger Brian Arly Jacobsen.

Også politisk er der sket et paradigmeskifte i forholdet mellem folkekirke og folkeskole. Hvor Socialdemokraterne i 2012 havde det som en af deres mærkesager og som muligt lovforslag, at kristendomskundskab skulle skifte navn, ser partiets undervisningsordfører, Annette Lind, ikke det store potentiale i spørgsmålet:

”Jeg undrer mig over, at man bliver ved med at tage diskussionen op. For mig handler det om indholdet, og indholdet ændrer sig ikke, uanset hvad faget hedder,” siger Annette Lind, der dog påpeger, at hun stadig ønsker, at faget omdøbes til ”religion”.

Det ønske deler John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen.

”Det vil være en mere sober betegnelse at kalde faget religion, fordi religionerne er kvalitativt sidestillet i undervisningen,” siger John Rydahl.

Han anerkender også, at der er sket en tilnærmelse mellem skole og kirke i de senere år. Ifølge John Rydahl skyldes forbrødringen, at kirken har åbnet sig for skolen.

”Den afstand, der blev skabt i 1970'erne af overvejende politiske grunde, er nok ved at aftage, og i dag har skolen fundet sine egne ben i religionsundervisningen, fordi der er skabt et ligeværdigt samarbejde mellem skole og kirke. Når kirken byder sig til på forskellig vis, så er forskrækkelsen om at indgå i et samarbejde med kirken blevet mindre for skolerne,” siger John Rydahl

Spørger man Finn Andsbjerg Larsen, leder af Folkekirkens Konfirmandcenter, skyldes det forbedrede forhold mellem folkeskole og folkekirke ikke, at folkekirken i for høj grad har tilpasset sig folkeskolen. Han oplever snarere, at skolerne er blevet bedre til at inddrage kirken.

”Skolerne bærer ikke på de samme fordomme som tidligere. I dag er det ikke farligere at tale om kristendom, end det er tale om hinduisme og Harry Potter. Her har Folkekirkens Skoletjeneste åbnet nogle døre, og skolerne kan i dag bedre se sig selv i det samarbejde, end når det er præsten, der kommer ud til skolen i præstekjole,” siger Finn Andsbjerg Larsen.