Når Politiken indleder påsken med positive anmeldelser af en række folkekirkegudstjenester, og avisens ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard, omtaler kristendommen som en vigtig del af kulturarven, er det eksempler på, at kristendom og folkekirke omtales mindre fordomsfuldt i medier end tidligere.
Det påpeger en række kirkefolk, Kristeligt Dagblad har talt med.
”Vi ser helt klart en voksende nysgerrighed og åbenhed blandt medierne. Man er kommet ud over nogle fordomme, så man kan gå til emnet på en anden måde end for bare 5-10 år siden. Som jeg ser det, afspejler det en tendens i samfundet, hvor folk generelt er blevet mere interesserede i, hvad kirken er for noget,” fortæller Elsebeth Grummesgaard Gjesing, presse- og kommunikationsrådgiver i Københavns Stift.
En vurdering, Sigrid Marcussen, stiftspræst for medier og kommunikation i Viborg Stift, deler:
”Det er blevet nemmere for folkekirken at få fortalt den gode historie i medierne. Nok også, fordi der internt er blevet arbejdet på at blive mere bevidst om, hvordan vi får formidlet det, vi står for,” vurderer hun og nævner kirkernes mediedage og et stigende antal folkekirkelige pressemedarbejdere som eksempler.
Også sognepræst Morten Bay-Mortensen, der er kommunikationsmedarbejder i Syddjurs Provsti, genkender en mere positiv tilgang til kristendommen i medierne, for eksempel i Politiken:
”Sat lidt på spidsen kan man sige, at også de kulturradikale er blevet kristne. Det er blevet i orden at tale om kristendommen, selvom det stadig godt må være lidt distanceret. Men vi ser for eksempel kunstnere stå frem i medierne og erklære sig værende inden for det religiøse eller kristne felt. Det er ganske nyt og er med til at slå hul på den tabuisering, der har været. Samtidig ser vi et stigende antal trosprogrammer på Danmarks Radio, og at man for eksempel inviterer en præst med i programmet ”Gift ved første blik”. Det var ikke sket for 10 år siden, tror jeg,” siger han.
Mediernes ændrede holdning til kristendommen kan blandt andet skyldes, at kristendommen kommer til at stå som modsætning til visse udgaver af islam, mener Henrik Reintoft Christensen, adjunkt på Aarhus Universitet og forsker i religion i medierne:
”Generelt har medierne fundet ud af, at der er forskel på religion. Noget kan være undertrykkende, som vi ser den udøvet af for eksempel IS, men andet er ikke undertrykkende. Og erkendelsen af, at ikke al religion er dårlig religion, kan godt have betydet, at man ser anderledes på folkekirken i dag end tidligere. Fordi vi ser folkekirken som en ikke-undertrykkende religion, man ikke behøver være kritisk over for,” siger Henrik Reintoft Christensen.
Også ansvarshavende chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard tilkendegiver, at avisen har ændret fremtoning, i forhold til hvordan avisen dækker folkekirken og kristendom:
”Jeg vil aldrig bruge udtrykket, at vi er blevet mindre kritiske, men vi er måske begyndt at interessere os mere for det kulturfænomen, som folkekirken og kristendommen er, og hvad den betyder for os som samfund. Vi lever i en tid, hvor hele spørgsmålet om, hvad det er, der gør os til dem, vi er, udfordres, og dermed bliver spørgsmålet meget påtrængende for os alle sammen. Det er den del, der ligger Politiken nær. Vi er interesserede i samfundet - og dermed også i folkekirkens placering i det, både aktuelt og historisk,” siger Bo Lidegaard.
En interesse, som han genkender ikke kun hos Politiken, men i mediebilledet generelt:
”For bare 10-15 år siden blev religion opfattet som noget ligegyldigt. Et udviklingstrin, som vi havde lagt bag os. I dag er vi blevet akut klar over, at religion er noget, vi lever med, og som vi må forholde os til hele tiden, også som moderne mennesker i en globaliseret verden.”