Pengekassen i folkekirken bugner mere og mere.
Sidste år skabte det debat, at folkekirken har hundredvis af millioner hobet op på kistebunden, og nu viser helt nye tal, at overskuddet fortsætter med at stige. Tallene fra Kirkeministeriet viser, at folkekirken samlet set havde et overskud på 351 millioner kroner i 2015, som netop er offentliggjort. I 2014 var der et overskud på 328 millioner.
I 2012 var overskuddet på 103 millioner kroner, og året før var der et underskud på 68 millioner kroner.
”Når der hvert år ophobes et stadigt stærkere overskud, er det i hvert fald et tegn på, at der ikke er behov for så høj en kirkeskat,” siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
Tallene fra Kirkeministeriet viser, at indtægterne fra den lokale kirkeskat er steget fra 5,1 milliard kroner i 2006 til 6,4 milliarder kroner i 2015. Det er den suverænt største indtægtskilde for folkekirken, og da kirkeskatten fastsættes lokalt, kan der ikke gøres noget centralt for at sænke kirkeskatten, mener økonomen.
”Det foregår meget anderledes end i stort set alle dele af den offentlige sektor, hvor der skal spares,” siger Bo Sandemann Rasmussen.
Han får opbakning fra økonomiprofessor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der også ser mulighed for at sænke kirkeskatten:
”Principielt skal folkekirken have en skatteprocent, så der er balance mellem indtægter og udgifter. Når det så foregår den måde med et stadigt større overskud, må man spørge sig selv, om det ikke er på tide at sænke kirkeskatten. For når man har penge, er der også større tendens til, at man bliver mindre påholdende,” siger Bent Greve.
Det stigende overskud i den folkekirkelige økonomi bør give anledning til, at kirkeskatten nogle steder sættes ned. Det siger Søren Abild-gaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
”Der er nogle steder, hvor man har en solid økonomi, og hvor der er mulighed for at sænke kirkeskatten, uden at det påvirker muligheden for at lave aktiviteter lokalt. Men vi skal også huske, at stigningen i de lokale kirkekasser også skyldes, at udskrivelsesgrundlaget er stigende,” siger Søren Abildgaard.
Hos Kirkeministeriet mener økonomichef Klaus Kerrn-Jespersen slet ikke, at der er nogen grund til at tale om et overskud.
Det misforhold, der er mellem indtægter og udgifter, er nemlig ikke alene et regulært overskud, som folkekirken kan bruge, som man ønsker det lokalt.
Klaus Kerrn-Jespersen forklarer, at overskuddet er brugt til at nedbringe den langfristede gæld til blandt andet præsteboliger, kirker og sognegårde med 150 millioner kroner. Ligeledes er der videreført midler til anlægsarbejde.
Derudover er menighedsrådene frie midler, som man lokalt kan disponere over, vokset med knap 100 millioner kroner.
”Det, man kan diskutere, er, om de frie midler skal blive ved med at vokse, som de gør. Men vi ved ikke, om de midler er planlagt til driftsprojekter,” siger Klaus Kerrn-Jespersen
Af de nye tal fra Kirkeministeret ses det også, at sognene bruger flere og flere penge. Her er udgifterne steget med omkring 650 millioner kroner fra 2006 til 2015.
Det fremgår også, at det særligt er løn til kirkefunktionærer, udgifter til den daglige drift af sognet og gudstjenester og udgifter til bygninger og kirkegårde, som koster folkekirken stadigt flere penge.
Den lokale kirkeskat afhænger blandt andet af, hvor mange der betaler skat, og hvad de får i løn.
I Lolland-Falster er de i en situation med relativ høj arbejdsløshed og lavere indkomster end i eksempelvis København. Og her vurderer Ebbe Bressing, formand for Sakskøbing Sogns Menighedsråd, ikke, at der er stor mulighed for at sænke kirkeskatten.
”Det holder ikke vand. Vi har ikke det overskud,” siger Ebbe Bressing.
Han føler sig generelt provokeret af eksperter og Kirkeministeriets opfordringer til, at kirkeskatten bør sættes ned. Han henviser blandt andet til, at store dele af overskuddet er øremærket til anlægsprojekter i fremtiden.
”Oven i det har de jo ikke heller ikke selv styr på det i Kirkeministeret. Vi kan bare tage stiftskontorchefen, der fik 278.000 kroner ekstra i pension, uden at der var nogen særlig begrundelse for det. Det er altså også offentlige midler,” siger Ebbe Bressing.