Folkekirken har generobret fastelavn

I morgen holdes der fastelavnsgudstjenester i mange af landets kirker. Men fastelavnsfest og tøndeslagning har ikke altid været velset i kirken

Folkekirken har generobret fastelavn, mener Birgitte Stoklund Larsen. Billedet er fra 2014, hvor Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København holdt fastelavnsgudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning.
Folkekirken har generobret fastelavn, mener Birgitte Stoklund Larsen. Billedet er fra 2014, hvor Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København holdt fastelavnsgudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning. . Foto: Søren Bidstrup.

I morgen vil prinsesser, superhelte og alverdens dyr indtage landet. Det gælder også landets kirker, hvor fastelavnsgudstjenester for børnefamilier er blevet en populær begivenhed.

I Kongsted Kirke i Rønnede forventer man 300 gæster, når sognepræst Jeanette Capion på søndag holder fastelavnsgudstjeneste.

For Jeanette Capion er det vigtigt at give børnene en historisk bevidsthed om, at fastelavn ikke kun er en verdslig tradition, men en gammel tradition knyttet til kirken og den kristne faste.

”Fastelavn markerede indgangen til bodstiden. Nu har vi ikke bodstid længere, men det skal ikke forhindre os i at holde fast i festen,” siger sognepræst Jeanette Capion.

Fastelavn er ikke bare en verdslig tradition, men har afsæt i den bibelske fortælling om Jesus, der efter sin dåb begyndte sin 40-dages vandring. Vandringen endte med hans korsfæstelse og opstandelse, der i kirkeåret markeres med påsken.

I middelalderen fejrede man de sidste dage inden fasten ved at holde karneval og spise kød. Festlighederne bød på mange former for udskejelser, som kirken ikke kunne forene med sin forståelse af fastelavn. I kirken sås fastelavn som starten på fasten, hvor man skulle lede opmærksomheden hen på påsken gennem stilhed og eftertænksomhed. Men i dag er den folkelige og kirkelige fastelavnstradition i høj grad forenet.

”Man kan sige, at kirkerne har generobret fastelavn, hvor den oprindelige sammenhæng til kirken ellers var blevet svagere. Jeg tror, mange har opfattet fastelavn som en udelukkende folkelig begivenhed,” siger Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet.

Hun peger på, at jul, valentinsdag og halloween også er eksempler på populære begivenheder i kirken, hvor den kristne og den verdslige tradition kombineres.

I Kongsted Kirke har fastelavnsgudstjenesten været en del af begivenhedskalenderen i ni år. Første år stod JeanetteCapion klar med 60 fastelavnsboller, men det var ikke nok til de mange fremmødte. I dag er fastelavnsgudstjenesten i Kongsted Kirke en næsten lige så stor succes som gudstjenesten juleaften.

Når Jeanette Capion fra prædikestolen bringer fastelavn ind i kirken, taler hun om fastens værdier, og hvordan de stadig kan være nyttige i dag.

”Jeg fortæller om fasten og om, hvad det betyder at vende indad i et stresset liv. I dag går det stærkt, fordi vi holder fest, men det næste stykke tid må man gerne have tid til at tænke sig om, være langsom, stresse af og sidde stille,” siger sognepræsten.

Efter gudstjenesten fortsætter fastelavnsfesten i Jeanette Capions indkørsel. Her spiser både voksne og børn fastelavnsboller og slår katten af tønden, som er en del af den verdslige tradition. Fastelavnsfejringen i Kongsted Kirke ligner fejringen i mange af landets andre kirker, hvor der også er lagt op til tøndeslagning efter gudstjenesten.