Folk i byerne er ugudelige ateister og kulturradikale akademikere. Forestillingen er udbredt, den er bare ikke sand. Urbanisering er nemlig ikke lig med sekularisering. I hvert fald ikke i en dansk sammenhæng.
Ser man på folkekirkens medlemsandel i de største danske byer ligger den nemlig på mellem 73 og 84 procent, hvis man ser bort fra København. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og det er bemærkelsesværdigt højt, siger sociolog ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Steen Marqvard Rasmussen.
”Normalt har vi lært, at jo mere veluddannet man bliver, jo mere sekulariseret bliver man. Men det er ikke rigtigt længere. Det kan hænge sammen med, at de højtuddannede i byerne i dag har en større sans for betydningen af vores kulturelle rødder end tidligere. Den akademiske berøringsangst over for kirken, som var udbredt i 1970'erne og 1980'erne, er stort set væk,” siger Steen Marqvard Rasmussen.
Aalborg er blandt de større byer, hvor folkekirken med en medlemsandel på 81 procent har særdeles godt fat i befolkningen. Det har domprovst i Aalborg Niels Christian Kobbelgaard en forklaring på.
”Størstedelen af de cirka 2000 unge studerende, som hvert år flytter til byen, kommer fra et opland med en høj medlemsandel. Og så kan det da også skyldes, at nordjyder ikke rider samme dag, som de sadler. Vi er mere besindige i vores afgørelser, og derfor er der forholdsvis få, som melder sig ud af folkekirken,” siger Niels Christian Kobbelgaard.
Han peger desuden på det tætte samarbejde mellem byen og kirken som en central årsag til Aalborgs høje medlemsandel. Til den årlige nytårsgudstjeneste for det officielle Aalborg i domkirken samles byens borgmester, rektorer, politichef og andre officielle repræsentanter med hundredevis af kirkegængere. Senest har Aalborg Stift investeret 40 millioner kroner i Folkekirkens Hus, som ligger centralt placeret i Aalborg.
Teksten fortsætter under grafikken
”Vi fokuserer meget på at blande kirke og folk godt sammen her i Aalborg. Vi arbejder målrettet med børn og unge, har netop etableret Folkekirkens Familiestøtte som et stærkt socialt tiltag, og vi mærker også interessen fra den veluddannede del af byen, som i stort antal kommer til foredragsrækker og andre folkelige og kirkelige arrangementer i Folkekirkens Hus,” siger Niels Christian Kobbelgaard.
Netop folkekirkens mange kulturelle arrangementer appellerer især til de veluddannede og det finkulturelle segment og betyder derfor meget for folkekirkens stærke forankring i byerne, påpeger Steen Marqvard Rasmussen.
”Klassisk musik, orgelkoncerter og foredrag appellerer især til det bedre borgerskab og folk med et vist uddannelsesniveau. Den kulturelle og historiske bevidstgørelse, som følger af mødet med islam og hele kulturkampsdebatten, spiller formentlig også en rolle. Der er simpelthen et gunstigt kulturelt klima for folkekirke og kristendommen i disse år,” siger Steen Marqvard Rasmussen.
Selvom der fortsat er en gruppe af ateister blandt den højtuddannede elite, som vender kirken ryggen, er mange af de kirkekritiske ungdomsoprøre i 68'generation på vej tilbage i det folkekirkelige fællesskab, fortæller han yderligere.
”Eliten har et polariseret forhold til kirke og tro. De er mere markant for eller imod end resten af befolkningen. Men i byerne ser vi nu, at en voksende gruppe blandt de veluddannede opsøger kirkens evne til at adressere de store eksistentielle og åndelige spørgsmål. Underklassen i byerne opsøger slet ikke kirken i samme omfang”, siger Steen Marqvard Rasmussen.