Det var en åbenlyst glad og storsmilende formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der trådte op på podiet foran godt 1000 tilhørere til konferencen om Den Gode Skole i Sønderjyllandshallen i Aabenraa i onsdags.
Konferencen var startskuddet til et helt års lokalt arbejde på kommunens 19 folkeskoler, hvor hver skole skal i gang med at finde svar på, hvordan de skaber ”Den Gode Skole”. Den skole, som ikke bare har fokus på test, tal og faglighed, der kan måles og vejes. Men den skole, der er mindst lige så optaget af at skabe livsduelige, robuste og tillidsfulde mennesker. Og til at indgå som samarbejdspartnere i projektet er både de lokale politikere og præsterne i Aabenraa Provsti.
”Det er helt enestående, det I gør her i Aabenraa. Tænk at invitere til et helt års debat om selve kernen i det at holde skole. Den debat har vi savnet i Danmark, og jeg håber, den vil sprede sig til resten af landet,” lød det fra lærernes formand, Anders Bondo Christensen, der var en af de fem oplægsholdere.
Også Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, var glad for det sønderjyske initiativ. For som han beskrev det i sit indledende oplæg, så er netop dannelsen truet i tiden.
”Dannelsen har det skidt. Vi lever i et samfund, hvor vi alle bliver målt og vejet i forhold til nogle ret diffuse resultatmål. Men mennesket er ikke en robot. Det er grundlæggende et mysterium. Skole og dannelse handler derfor om meget mere end akademisk læring. Tilliden, hengivelsen og barmhjertigheden går forud, og jeg kan derfor godt lide idéen om at se på skolen som stedet for tilværelsesoplysning,” lød det fra Peter Skov-Jakobsen.
Ud over biskoppen og lærerformanden var også folketingsmedlem Marianne Jelved (R), formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen samt formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal inviteret som oplægsholdere på konferencen.
Idéen til det store fælles fordybelsesprojekt i Aabenraa Kommune kommer dels fra Aabenraa Provsti, Danmarks Lærerforening og skoleforvaltningen.
”Fra lærersiden har der været en oplevelse af, at skolen nogle gange glemmer at stille de helt grundlæggende spørgsmål om, hvad skolen egentlig handler om. Selve formålsparagraffen. Og der har været en længsel efter igen at tale om dannelse og værdier efter flere års fokus på styringssystemer, nationale test og resultatmål. Men lærerne har savnet et sprog for netop den diskussion, og her har de oplevet, at folkekirken faktisk rummer nogle vigtige ord og tanker om kultur, dannelse og folkelighed,” fortæller provst i Aabenraa Kirsten Sønderby.
Samtidig har der fra kommunens side også været et ønske om at se på de muligheder for frihed til at skabe sin egen folkeskole med et lokalt særpræg, som den nye skolereform også rummer ifølge kommunens skolechef, Lars Hende Svenson.
”Mit håb er, at de lokale skoleledere, lærere og pædagoger tager opgaven til sig og bliver udfordret på, hvad dannelse er, og hvordan de lokalt får lavet lige netop den skole, der kan indfri deres eget bud på ’Den Gode Skole’. I den sammenhæng er det oplagt at gå i dialog med den lokale præst, der jo netop er vant til at forholde sig til de mere eksistentielle dagsordener og derfor er gode sparringspartnere,” forklarer han.
Han mener også, at Aabenraa-projektet kan være med til at give folkekirken en ny bane at spille på.
”Kirken kan jo på denne måde skabe sig en ny rolle og blive mere synlig i dannelsesdebatten,” siger Lars Hende Svenson.
Provst Kirsten Sønderby mener også, der er behov for, at folkekirken er mere tydelig i netop den sammenhæng.
”Det er jo en vigtig agenda for folkekirken, og det er dejligt at få mulighed for at være med til at bidrage til spørgsmålet om dannelsen af børn. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi på denne måde får genetableret et møde- eller samtalested, hvor der er plads til en humanisme med både en religiøs og en verdslig dimension. At vi ikke skal stå i hver sit hjørne og være skarpt adskilt, som der ellers er en tendens til i tiden,” siger Kirsten Sønderby.