Folkekirken lancerer ny missionsstrategi

Som noget historisk nyt bevilger Kirkeministeriet nu penge til en medarbejder, der skal gøre mission til omdrejningspunkt for folkekirkens arbejde

Det er Kirkeministeriet, der bevilger penge til den medarbejder, der fremover skal tage sig af Folkekirkens Mission.
Det er Kirkeministeriet, der bevilger penge til den medarbejder, der fremover skal tage sig af Folkekirkens Mission. .

Mens ordet mission for blot 15 år siden skabte panderynker og hovedrysten i folkekirkelige kredse, skal begrebet nu være selve grundlaget for kirkens arbejde.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd, som tager sig af kontakten til andre kirkesamfund i ind- og udland, har ansat en medarbejder, der skal promovere missionstanken i hele folkekirken. Samtidig bliver det, der tidligere hed Folkekirkens Mission, lagt under rådet. Det kan lyde som en teknikalitet, men er meget mere end det.

LÆS OGSÅ: Alle aktiviteter i kirken er mission

Mens pengene til Folkekirkens Mission tidligere primært kom fra forskellige missionsselskaber, er det nu folkekirken selv, der betaler. Det er historisk, understreger Mogens Mogensen, ph.d., konsulent i interreligiøse spørgsmål og formand for Det mellemkirkelige Råds udvalg for folkekirkens mission.

Det har en enorm signalværdi at sige, at selvfølgelig hører mission med til det at være kirke. Mission er dermed blevet anerkendt som en del af folkekirkens officielle struktur, siger han.

Omlægningen skyldes ifølge Mogens Mogensen, at missionsselskaberne ikke længere ville betale for gildet, men endnu vigtigere, at folkekirken er begyndt at få øjnene op for mission.

Det kneb med at få folkekirkens stifter og provstier med til at bære byrden. Men det er lykkedes i dag at skabe en forståelse for, at folkekirkens arbejde også handler om mission. Den forståelse var der ikke for 15 år siden, siger han.

Det er Kirkeministeriet, der bevilger penge til den medarbejder, der fremover skal tage sig af Folkekirkens Mission. Sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Jørgen Skov Sørensen betragter bevillingen som en anerkendelse af missionens plads i folkekirken.

Der har tidligere være en opgavefordeling, hvor folkekirken tog sig af det forkyndende arbejde, og de frie folkekirkelige organisationer tog sig af den ydre og indre mission. Sådan er det ikke længere, siger han

Ifølge Jørgen Skov Sørensen er det dels sekularingen og de faldende dåbstal, dels andre religioners tilkomst, særligt islam, der er årsag til, at folkekirken er blevet mere åben for at tale om mission.

Der skal være et momentum i folkekirken, før man begynder at arbejde med den slags. Og det er ved at gå op for mange, at mission ikke er en mand med tropehjelm, der slår folk oven i hovedet med en bibel. Mange har stadig et meget smalt missionsbegreb, men mission er samtidig blevet meget mere afmystificeret. Det at være kirke i lokalområdet er også mission, siger han.

Det vigtigste skridt til folkekirkens anerkendelse af mission blev taget i 2001, da biskoppernes diakoniudvalg foreslog, at folkekirken skal udtrykke sit formål med fire søjler: gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission. Det tilsluttede biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd sig. Siden er det skrevet ind i Kirkeministeriets tekster og betænkninger såsom betænkningen Opgaver i sogn, provsti og stift fra 2006, hvor det hedder, at Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser.

Lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen siger:

Det er udtryk for et markant holdningsskifte i forhold til det 20. århundrede, når man nu ser mission som en officiel folkekirkelig opgave, som derfor nu konsekvent nok integreres i den folkekirkelige struktur.

Når folkekirkens mission fremover skal ligge under Folkekirkens mellemkirkelige Råd, betyder det dels, at misionsarbejdet kommer tættere på det folkekirkelige liv, dels at det bliver nemmere at trække på de erfaringer, andre kirker i Europa har gjort sig. Det mellemkirkelige Råds nye medarbejder Birger Nygaard, som er tidligere landsleder for missionsselskabet Areopagos, skal dels få folkekirken til at tænke i mission, dels skabe et effektivt netværk mellem missionsselskaberne og de aktører i folkekirken, der i forvejen arbejder med mission.

Mens signalværdien er stor, er det endnu uvist, om missionsarbejdet i Folkekirkens mellemkirkelige Råd vil have noget større praktisk virkning. Birger Nygaard er ansat i en halvtidsstilling, og det er ikke meget, erkender både Mogens Mogensen og Jørgen Skov Sørensen.

Men hvis han bringer stiftspræster og frivillige sammen og inspirerer dem til at sætte mission på dagsordenen i folkekirken, så får indsatsen pludselig stor effekt. Så er vi oppe på et antal af medarbejdere, der begynder at ligne noget, siger Mogens Mogensen.

Folkekirkens Mission