Folkekirken mangler viden om sine medlemmer

Hvert år melder tusindvis af danskere sig ud af folkekirken. Men selvom kirken selv står for al personregistrering, har den stort set ingen viden om, hvorfor folk melder sig ind eller ud. Folkekirken har sovet i timen, mener it-professor

Som andre offentlige aktører har folkekirken sovet i timen under de seneste årtiers digitale revolution, mener professor ved CBS Kim Normann Andersen, som har forsket i digitaliseringsprocesser i det offentlige samt folkekirken.
Som andre offentlige aktører har folkekirken sovet i timen under de seneste årtiers digitale revolution, mener professor ved CBS Kim Normann Andersen, som har forsket i digitaliseringsprocesser i det offentlige samt folkekirken. Foto: Christian Lindgren.

Skal man tro Ateistisk Selskab, melder tusindvis af danskere sig ud af folkekirken i disse uger.

Men selvom folkekirkens præster og kordegne selv registrerer alle ind- og udmeldelser i den elektroniske kirkebog, så har folkekirken i dag intet overblik over ind- og udmeldelser.

Alle medlemsdata går nemlig direkte videre til CPR-registret, og folkekirken må sammen med alle andre interesserede vente på de kvartalsvise tal om folkekirkens medlemmer fra Danmarks Statistik.

Som andre offentlige aktører har folkekirken sovet i timen under de seneste årtiers digitale revolution, mener professor ved CBS Kim Normann Andersen, som har forsket i digitaliseringsprocesser i det offentlige samt folkekirken.

”Digitaliseringen af personregistreringen skulle gøre livet nemmere for borgerne. Men fra folkekirkens side har man helt forsømt at forholde sig til, hvad man faktisk kan bruge digitaliseringen til, så man i dag hverken lokalt eller fra centralt hold har viden om sine medlemmers data og adfærd,” siger Kim Normann Andersen.

Han peger på, at de fleste større virksomheder og organisationer i dag bruger mange ressourcer på at skaffe viden om deres kunder og medlemmer. Store kommercielle aktører som Facebook, Netflix og Google er skabt ved at anvende brugernes data til at udvikle nye produkter og forretningsmodeller.

”Folkekirken er ikke Facebook, men man kunne med forholdsvis enkle midler opnå en viden om medlemmerne, herunder hvorfor folk melder sig ind eller ud, som kunne bruges aktivt til at udvikle folkekirken,” siger Kim Normann Andersen.

Hos Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), som blev etableret i 2014 for at skabe blandt andet øget databaseret viden om folkekirkens medlemmer og aktiviteter, erkender afdelingsleder Birgitte Graakjær Hjort, at der er data og viden om medlemmer, som i dag ikke bliver gjort til genstand for analyse.

”Men folkekirken er ikke en virksomhed, som skal sælge et produkt. Vi skal også værne om vores medlemmers frihed. Når det er sagt, er der rigtig meget viden om kirkestatistik, der kan kvalificeres. Og det er en af grundene til, at vi har et videnscenter. Men vi kommer ikke til at overvåge alle bevægelser, men satser derimod på dybdegående analyser af udvalgte emner,” siger Birgitte Graakjær Hjort.

Hun peger på, at folkekirkens struktur med lokal selvbestemmelse også sætter naturlige begrænsninger.

”Det er en del af folkekirkens dna, at tingene skal have grobund lokalt, og at beslutninger træffes lokalt. Vi kan ikke bare trumfe projekter igennem hen over hovedet på det kirkelige demokrati, men vi kan kvalificere de initiativer, som kommer fra kirken lokalt. Beslutninger bliver ikke truffet hos os. De bliver truffet lokalt. Den situation lever vi lykkeligt med.”

Det er ikke mere end 15 år siden, folkekirken brugte, hvad der svarer til 200 millioner kroner i dag, på at gøre al personregistrering digital med den elektroniske kirkebog, som er direkte koblet til cpr-registret.

Chef for Folkekirkens it, Torben Stærgaard, understreger, at folkekirken som ejer af de pågældende persondata i princippet kan skabe det overblik, de vil, for eksempel med et specialudviklet statistikværktøj, men at man indtil i dag ikke har haft fokus på det.

”Den elektroniske kirkebog handlede om at modernisere hele personregistreringen af den danske befolkning. Den udfordring er løst. I dag er der meget fokus på, hvad man så kan gøre med alle disse data. Det er FUV begyndt at kigge på, men det er en lang rejse. Og man skal naturligvis også overveje, om den viden, man kan få, er værd at bruge penge og ressourcer på,” siger han.