Kirken købte konfirmationsgaven til konfirmanden, for at der skulle være en gave. Og et gavekort til den lokale købmand var med til at gøre konfirmationsmiddagen festlig.
Eksemplerne er fra Sjørslev-Almind-Lysgård Pastorat i Viborg Stift, hvor Inge Mader Jensen i 18 år har været præst. Hun har mærket behovet for økonomisk støtte til konfirmandfamilier de seneste omkring otte år.
”Det er de virkelig modige og desperate, som kontakter kirken og spørger om hjælp. Vi støtter konfirmander i sognet, og det er ikke med tilskud til en 50.000 kroners fest, men et tilskud, der ofte betyder, at man kan holde en lille fest for seks til otte mennesker. Behovet opstår typisk, når man som forælder er alene, hvis en forælder har mistet sit arbejde, eller hvis man på grund af sygdom ikke kan arbejde,” siger Inge Mader Jensen.
Bolbro Sogn ved Odense er et kvarter med lave indkomster. Her er der ifølge sognepræst Aage Møller færre konfirmander end tidligere, men antallet af ansøgere, der ønsker støtte, er ikke faldet.
”Der er tale om en reel stigning,” siger han.
Og hos Samvirkende Menighedsplejer, hvor kirker, der ikke selv har en pulje at dele ud af, kan spørge på forældrenes vegne om en økonomisk håndsrækning til konfirmationen, får man oftere en ansøgning om hjælp, forklarer generalsekretær Kirsten R. Laursen:
”Vi har oplevet en stigning i antallet af ansøgninger i forbindelse med konfirmation. Ugentlig får vi mellem fem og ti ansøgninger og har gjort det siden midten af februar. Det fortsætter indtil efter konfirmationerne. For fem år siden var det under fem.”
Det er også hendes fornemmelse, at kirkerne lokalt er blevet mere opmærksomme på selv at samle ind til diakonale formål og her også konfirmationshjælp.
”Vi hører i dag om kirker, som siger, at de ikke behøver sende forældre videre til os, fordi kirken selv har samlet ind til konfirmationshjælp, som de kan dele ud af,” fortæller Kirsten R. Laursen.
Når konfirmationssæsonen om nogle uger er ovre, forventer hun, at Samvirkende Menighedsplejer har uddelt penge - typisk omkring 800 kroner pr. familie - til cirka 50 ansøgere. Man støtter flere familier end tidligere, men har måttet skære ned på støtten til den enkelte familie.
”Midlerne, vi har at give af, er desværre blevet færre, fordi renterne i de her år er dårligere hos de fonde og legater, vi administrerer. I stedet forsøger vi at finde penge andre steder, for eksempel fra vores genbrug, så vi fortsat kan hjælpe de familier, der søger støtte,” siger Kirsten R. Laursen.
Hun forklarer stigningen i antallet, der søger om hjælp, med, at flere har behov grundet et strammere socialt system, og også fordi det ifølge hende er blevet mere ”legalt” at søge.
”Man kan sågar på nettet finde formularer til, hvordan man gør,” siger hun.
Også hos Børnesagens Fællesråd har man i år oplevet langt flere ansøgninger om hjælp til konfirmation eller nonfirmation sammenlignet med tidligere år. Ligesom kirkerne samler mere ind til rådets uddelinger, fortæller sekretariatschef Inge Marie Nielsen.
”Fra 2013 til 2014 er midler samlet ind hele året i kirkerne steget fra lige under en million kroner til 1.036.000 kroner,” siger hun. Inge Marie Nielsen skønner, at stigningen blandt andet skyldes en informationskampagne rettet mod kirkerne om indsamling til konfirmationshjælp.
Konfirmationshjælpen, der har været uddelt siden 2013, og som er på omkring 2000 kroner pr. barn, gik i 2013 til kun to konfirmander med eneforældre. I 2014 var der 13 modtagere, mens 154 i år har ansøgt, og 74 unge har fået hjælp.
Det er ”helt sikkert”, at kirkerne gerne vil hjælpe folk i nød, også når det handler om konfirmationen, men der er lang vej igen. Kirken er i dag ”en halt kirke”, mener Peder Thyssen, der er korshærspræst i Odense og næstformand i Rådet for Socialt Udsatte i Odense Kommune:
”Kirken i Danmark står på et ben. Det åndelige ben, men ikke det legemlige ben. Det er, som om mennesket kun findes til halsen. Når folk ikke kan betale deres husleje eller ikke har til indkøb af mad, har kirken økonomisk ikke mange muligheder. Den mangler simpelthen en pose penge til netop dette formål.”
Det gør i sidste ende kirken utroværdig, når den ikke kan praktisere det, den prædikener, mener han.
”Der er milliarder i kirken, men de bliver brugt på alt muligt andet. Det kan vi ikke være bekendt.”