Dybest set tror Liberal Alliances Mette Bock, der er næstformand i Folketingets Kirkeudvalg, ikke på, at der kommer en kirkeforfatning eller en styrelsesordning for folkekirken.
LÆS OGSÅ: Kirkeministeren har travlt med ny styrelov til folkekirken
Folkekirken har været for tilbagelænet i mange år, men nu har de faktisk anledningen til at gribe og lede debatten, ellers ender vi i endnu mere statskirke. Men jeg har mine tvivl om, hvorvidt en forfatning kan samle folkekirken. Jeg tror, at når den når målstregen, så falder både de missionske og Tidehverv fra, siger hun.
I går løftede kirkeminister Manu Sareen (R) i sin tale ved Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde lidt af sløret for, hvilke emner han mener er vigtige at se på i en kirkeforfatning.
Inspireret af kirkeudvalgets medlemmer mener han, at staten fortsat skal støtte folkekirken, som det hedder i Grundloven.
Til gengæld skal det diskuteres, hvordan interne kirkelige anliggender skal reguleres området er slet ikke reguleret nu. Styringen af den statslige del af den kirkelige økonomi skal også vendes er det fortsat ministeren, der bestemmer, eller skal der etableres et demokratisk organ?
Det skal også diskuteres, hvem der skal have kompetencen til at lukke kirker eller tage dem ud af brug. Og endelig ønsker Manu Sareen, at det udvalg, der skal nedsættes, skal være bredt og turde være nytænkende.
Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger har kirkeministeren allerede indkaldt til et møde med kirkeudvalget i næste uge, hvor kommissoriet skal diskuteres.
Kirkeordfører for Venstre Flemming Damgaard Larsen mener, at emnerne er relevante.
Og det er vigtigt, at udvalget bliver så bredt, at det kan nå ud i alle kroge.
Kirkeudvalgets formand, Karen Klint (S) er tryg ved oplægget.
En kirkeforfatning for folkekirken er først og fremmest den del af folkekirken, der handler om driften, så derfor er det ikke et flertal af gejstlige, der skal sidde i udvalget.
Hun peger også på, at udvalget heller ikke skal fordybe sig i en række gamle bekendtgørelser, men snarere beskrive de forskellige faggrupper og menighedsråd i en sammenhæng, så ingen får behov for at grave egne grøfter.
Hun foreslår, som også Mette Bock, at der etableres en offentlig debat. Karen Klint mener, at der kan skeles til Psykiatrifondens debatforum, hvor det virkelige livs borgere korresponderer med udvalgets medlemmer.