Hvordan kan folkekirken være en anden og vigtig stemme for danskerne i en tid, hvor vækst og konkurrence er blandt samfundets tydeligste parametre?
Det var et af de tilbagevendende spørgsmål, da tre af folkekirkens faggrupper mødtes til den tværfaglige konference Kald, kunst og Karnov i Middelfart i onsdags. Idéen med konferencen var at give præster og provster, organister samt akademiske medarbejdere på stiftskontorerne et større kendskab til hinanden og diskutere folkekirken anno 2015.
Selvom folkekirken af en af oplægsholderne, historiker Uffe Østergaard, blev betegnet som langt den største institution i Danmark, med et medlemstal på 77 procent af befolkningen, har den udfordringer nok at tage fat på. Uffe Østergaard pegede blandt andet på den sociale forsorg med diakoni og sjælesorg som et område, folkekirken bør forholde sig til i en tid, hvor velfærdssystemet er under pres.
Professor i filosofi og idéhistorie Dorthe Jørgensen var også blandt oplægsholderne. Hun talte blandt andet om vigtigheden af, at kirken skal give plads til en anden form for erfaring end den, der kan måles og vejes.
”Vi lever i et videnssamfund i dag, hvor der ikke er plads til at dvæle ved noget eller til at fordybe sig. Hvor det hele handler om at indskrænke vores erfaringer til noget, der har med forstanden eller de fysiske sansninger at gøre. Men det er farligt for samfundet, at vi ikke giver plads til den fornemmende erfaring. Så negligerer vi et vigtigt aspekt af det, jeg kalder grunderfaringen. Jeg sigter til selve vor tilstedeværen i verden forstået som noget, der rummer både fornemmelse, tro og forståelse, og til erfaring forstået som noget, der kommer til os udefra, noget, man ikke selv styrer eller er subjekt for. Den slags erfaring tror jeg, mange kender til, men vi mangler sprog for den i dag,” lød det fra Dorthe Jørgensen, der opfordrede til, at blandt andet teologerne engagerer sig i at give plads og sprog til de erfaringer, der åbner for en mere flertydig verden.
I de små grupper rundt om i lokalet blev der efter hvert oplæg diskuteret ivrigt. Mange pegede på, at folkekirken skal passe på med ikke at lade sproget fra den politiske debat eller det dominerende menneskesyn vinde indpas i kirkens retorik.
”Vi har en opgave i at være dem, der siger noget andet. Folkekirken skal være et korrektiv til tidens fokus på ord som 'nytte' og 'vækst' og til det menneskesyn, der blandt andet også præger den nye skolereform, hvor den enkelte elev nærmest er blevet sit eget projekt,” lød det fra Kirsten Sønderby, der er provst i Aabenraa.
”Tænk, hvis kirken er det eneste sted, hvor vi ikke er konkurrenter. I en 'X Factor'-tid er det vigtigt at pege på kirken som et sted, hvor ingen bliver stemt hjem. Et sted, hvor ankeret er håbets symbol og på den måde understreger, at vi bliver, hvor vi er, og det er måske et vigtigt svar i en ellers foranderlig tid,” supplerede sognepræst i Pårup ved Odense Jens Rønn Sørensen.
Flere var også inde på, at det måske ikke er tydeligt nok for folk, at kirken rent faktisk ér det svar eller tilbyder en anden stemme i tiden.
”Vi må genopfinde den teologiske refleksion og så dele ud af den. Hvad er folkekirkens syn på børneopdragelse? Hvad betyder ægteskabet? Og hvordan skaber vi en robusthed hos alle de 12-tals-piger, der bukker under? Der er masser af problemer, der kalder på kirken som en ressource. Og det har vi et fælles ansvar for at blive bedre til at gøre,” lød en af de opsummerende kommentarer fra Povl Götke, der er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster.
Konferencen holdes i øvrigt fem gange i alt og har hver gang deltagere fra to nabostifter. Ved mødet i Middelfart deltog primært ansatte ved folkekirken i Haderslev Stift og Fyens Stift. Og som en af dem formulerede det til slut:
”Vi må finde tilbage til det, kirken kan, og kun den kan. Vi skal ikke indtage en offerrolle. For vi har noget at byde på.”