Folkekirken vil hjælpe asylsøgere

Med 1,3 millioner kroner i ryggen fra Kirkeministeriet skærper folkekirken indsatsen over for asylsøgere. Teologiprofessor mener, at kirken bør holde op med at døbe asylsøgere

Asylansøgere kan nu se frem til en styrket indsats fra folkekirken.
Asylansøgere kan nu se frem til en styrket indsats fra folkekirken. Foto: Bax Lindhardt.

I løbet af de seneste år er landets præster i stigende grad blevet kontaktet af asylsøgere, der ønsker undervisning i kristendommen og overvejer at blive døbt. Og for at imødekomme blandt andet det behov har Kirkeministeriet bevilget 1,3 millioner kroner over de næste tre år til Folkekirkens mellemkirkelige Råds arbejde. En indsats, der består i at vejlede præsterne og bistå menigheders kontakt til asylsøgere lokalt.

Teolog Søren Dalsgaard er ansat som koordinator af projektet, og biskopperne har udpeget lokale ressourcepersoner blandt folkekirkens præster til arbejdet. Han glæder sig over udviklingen og lægger vægt på, at kirken også skal åbne sig for asylsøgere, der ikke er kristne.

Skal præster i det nye tiltag missionere over for asylsøgere?

”Der er en etisk overvejelse i, om man skal døbe en asylsøger, fordi det kan få positiv indflydelse på vedkommendes ansøgning. Men samtidig er der et stort behov for, at kirken er åben og hjælper både konvertitter og andre trosretninger,” siger han.

Men det er ikke i orden, at folkekirkepræster døber asylsøgere, mener Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Man bør vente med dåb, til asylsagerne er afklaret.

”Man skal ikke forskelsbehandle i asylsager, og det risikerer man, hvis konvertitter har bedre mulighed for at blive tilkendt asyl. Man skal give folk oplysning om, hvad kristendommen er, men kirken burde overveje, om man ikke skal undlade at døbe, så længe sagerne ikke er afklaret. Jeg mener ikke, man bør gøre det,” siger han og kalder det et vigtigt signal, at man ikke kun ser asylsøgerne som en belastning, men behandler dem som mennesker i en tid, hvor mange politikere ser dem som et problem.

Viggo Mortensen, der er professor emeritus i teologi ved Aarhus Universitet, peger på, at den nye indsats, der har fået navnet Folkekirkens Asylsamarbejde, er udtryk for en imødekommelse af stigningen i antallet af muslimske indvandrere de seneste omkring 50 år.

”Det er godt, at man fra centralt hold i folkekirken sætter fokus på området, og at man viser, man er opmærksom på den demografiske udvikling og revurderingen af den måde, vores samfund er indrettet på,” siger han.

”Projektet udstiller udviklingen fra monokultur til multikultur, hvor nogle nytilkomne ser dåben som indgang til vores kultur, og det skal vi være åbne for. Folkekirken er en gammel skude, og derfor tager det tid at møde nye problemer,” siger Viggo Mortensen, der mener, at initiativet kan være med til at styrke forholdene for konvertitter på asylcentrene.

Her har der, som Kristeligt Dagblad har afdækket, de seneste år været en række sager med chikane mod kristne konvertitter, der ud over problemerne i Danmark risikerer at blive hjemsendt til forfølgelse.

Ud over Folkekirkens mellemkirkelige Råd indgår også Tværkulturelt Center, Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter samt Folkekirke & Religionsmøde i samarbejdet.