Folkeskolen har en formålsparagraf. Sportsforeninger har en. Virksomheden Lego har også en. Nu er turen måske kommet til folkekirken.
Som led i en debat om folkekirkelig fornyelse har 660 præster modtaget et oplæg om kirkens formål med Kirkeministeriet, Præsteforeningen og biskopperne som afsendere. Præsterne opfordres til at drøfte, hvad de mener om, at folkekirken skal have en formålsformulering.
Folkekirken har nemlig ikke et klart formuleret formål, mener biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard, som har forfattet oplægget.
LÆS OGSÅ: Præst forbydes at gå i kondisko til gudstjeneste
Jeg vil gerne have de unge præster til at overveje, om kirken skal have et overordnet formål. Mig bekendt er det ikke blevet drøftet nogensinde før. Hvem ved, om det kunne blive til en formålsparagraf, siger han.
I en betænkning fra Kirkeministeriet fra 2006 står der, at folkekirkens mission er at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Ifølge Steen Skovsgaard er det ikke tilstrækkeligt.
Jeg er bange for, at man sætter målet for lavt. Kirken ender med at blive indgroet, hvis den ikke skal andet end at forkynde i kirken. Missionsbefalingen i Bibelen siger, at vi skal gøre alle folkeslag til Jesu disciple. Det kunne for mig at se godt være kirkens formål. Det er skarpt.
Idéen modtages med begejstring af Lars Kolind, en af landets mest fremtrædende erhvervsmænd.
En formålserklæring er ikke bare ønskelig, men afgørende for folkekirken.
Lars Kolind er tidligere formand for fonden bag den internationale spejderorganisation World Scout Foundation. Her var han med til at formulere organisationens formål som The Greatest Leader-ship Development Programme On Earth (Det bedste lederudviklingsprogram på jorden, red.).
Man bliver nødt til at sætte ord på, hvad man vil, og hvad man står for. Dermed kan man tage en kvalificeret diskussion om, hvorvidt det er det ene eller det andet tiltag, der bedst fremmer formålet. Vi brugte 5-10 år på at nå frem til spejderarbejdets formål. Det er en lang proces. Men det betyder, at man i dag har et stærkt udsagn, som gør det langt lettere at diskutere, hvad man skal fokusere på, siger han:
På samme måde er det ikke nok for kirken at henvise til skrifter, som hovedparten af befolkningen ikke aner, hvad betyder. Det skal formuleres enkelt. Det kan betyde, at det bliver lettere at få folk til at støtte foretagendet.
Men en formålserklæring vil snarere skubbe folk væk fra folkekirken, mener biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm.
Jeg vil ikke være med til noget, der indsnævrer folkekirkens rummelighed. Det karakteristiske ved folkekirken er, at det er en folkekirke. Den skal kunne rumme alle. En formålsbestemmelse vil altid udelukke nogen. Så jeg tror slet ikke, det vil være muligt at lave sådan en bestemmelse. Det er i hvert fald ikke noget, biskopperne kollektivt står bag, siger han.
LÆS OGSÅ: Hvad er folkekirkens største udfordring i det nye år?
Initiativet vækker både kritik og opbakning blandt præster, der har modtaget oplægget. Stine Munch, sognepræst i Vor Frue Sogn, kalder det for et underligt projekt.
Det undrer mig såre. Det er ret tydeligt, at formålet for folkekirken er evangeliets forkyndelse. Det er formuleret i præsteløftet og missionsbefalingen. Det er ret nemt at finde ud af. Så jeg kan ikke se, hvad problemet er.
Andre bakker op. Præst i Lundtofte Sogn Julie Rebel kalder idéen sympatisk.
Vi må altid stille os selv det spørgsmål, om vores arbejde og forvaltning af kirkens økonomi lever op til kirkens formål som primært må være forkyndelsen af Jesus Kristus. En formålsparagraf kan tjene som en form for lakmusprøve eller løftestang for den måde, økonomien forvaltes i de enkelte sogne. Man taler også meget om kulturtab, og at mange ikke ved, hvad kirken står for. Så jeg synes, det er positivt.
Folkekirkens formål er sat til debat på en fornyelseslejr, Innovation Camp, den 27.-28. januar. Kun præster, som har været i embedet i under 10 år, er inviteret.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra kirkeminister Manu Sareen (R), og Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen vil ikke kommentere sagen.