Mens pave Frans svinger pisken over global kapitalisme, overforbrug og ulig fordeling af verdens goder, forholder folkekirken sig tavs.
Kirken har mistet tidligere tiders mund og mæle, når det gælder en kritik af det kapitalistiske system, lyder det fra en række fremtrædende præster og teologer.
Folkekirken bør tage ved lære af det katolske overhoveds kritik, mener Margrete Auken, sognepræst i Frederiksberg Sogn og medlem af Europa-Parlamentet for SF.
For det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke kan komme uden om, at kristendommen indebærer en social kritik. Derfor er det også meget mærkeligt, at folkekirkens fornemste opgave er at være tavs, siger hun og henviser til, at Bibelen er fuld af eksempler på, at Jesus talte grådigheden imod.
LÆS OGSÅ: Paven angriber den rå kapitalisme
Folkekirken bør skele til den svenske kirke, som modsat den danske markerer sig officielt i politik, mener Margrete Auken.
De fleste kirker andre steder virker som en stemme på torvet, men vores kirke tør ikke mene noget som helst. Vi har ikke et kirkeråd, der kan sige hov hov over for en kapitalisme, som er hamrende umoralsk, fordi den har gjort grådighed til en dyd, siger hun.
Biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm har ligeledes svært ved at få øje på folkekirkens kritik af kapitalismen.
Præster har fra prædikestolen været kritiske over for den grådighed, der udløste finanskrisen, men selve systemet er uanfægtet, siger han.
Fraværet af kritik gælder dog ikke bare kirken, men den brede danske offentlighed, mener biskoppen.
Men kirken har en forpligtelse til at sige fra, når penge betyder mere end mennesker. Sagen er, at præster er blevet skræmt af alternativet, som vi så det i de kommunistiske og socialistiske diktaturer. Derfor har man sagt, at det er bedre med de åbne, liberale demokratier. Det er også rigtigt. Men vi har glemt den holdning, som både er politisk og teologisk, at kapitalismen i sin gerrighed skal styres og inddæmmes til fordel for de svageste, siger han.
LÆS OGSÅ: Valgønske: En mere politisk kirke, tak!
Kjeld Holm efterlyser, at tidligere tiders politiske teologi bliver genoplivet, og at præster tør tale det samfund imod, der kun har indtjening og profitmaksimering som sit formål.
Der er brug for en social kritik, når danske familier i snit bruger 4000-5000 kroner på julen, og fattigdommen ifølge EU samtidig er vokset.
Folkekirkens struktur kan ikke bruges som undskyldning for, at kirken er tavs, mener sognepræst Per Ramsdal fra Sydhavn Sogn i København, som rummer mange socialt udsatte.
Der er ikke nogen officiel kritik fra kirkens side i Danmark. Der kunne ellers sagtens være plads til, at nogen tog den debat. Det er helt klart kirkens opgave. Jeg tror ikke, det kan forklares med, at man ikke kan tale på folkekirkens vegne, for jeg kan da huske, at der var stemmer tilbage i 1970erne, som arbejdede med det her, siger Per Ramsdal, men tilføjer, at kritikken er at spore på mange prædikestole:
Især her i juletiden tror jeg, at mange præster prøver at pege på et alternativ: at julen handler om noget andet end forbrug.
Og mere behøver folkekirken ikke at gøre ud af den kritik, mener sognepræst og kirkeordfører for Dansk Folkeparti Christian Langballe.
Hvis det har noget med evangelieteksten at gøre, kunne jeg sagtens finde på at tale kritisk om kapitalismen i en prædiken, siger han:
Men jeg savner ikke en større kritik af kapitalismen i folkekirken. Jeg tror ikke, der er ret mange, der er villige til at gentage den endeløse diskussion fra 1970erne og 1980erne med det kapitalistiske system over for den marxistiske ideologi. Der er helt klart nogle indbyggede problemer i kapitalismen. Men vi skal ikke gøre den til hovedfjenden. Jeg kunne ikke opfinde et system, der var bedre.
LÆS OGSÅ: Pave Frans' julemesse vil sætte prædikenen i fokus
Folkekirken har ikke en tilsvarende systemkritik af kapitalismen som den, paven har rejst, bekræfter professor i dogmatik Niels Henrik Gregersen. Men spørgsmålet om arbejdernes dårlige kår har været centralt i folkekirken helt tilbage til Grundtvigs tid. Meget af Kirkefondets og Indre Missions arbejde for 100 år siden tog også udgangspunkt i det problem.
I nyere tid havde dele af højskole-grundtvigianismen, der var meget forgrenet ud i folkekirken, også en klar marxistisk kritik af kapitalismen med personer som forfatteren Ebbe Kløvedal Reich og Informations tidligere chefredaktør Ejvind Larsen som markante personer, fortæller professoren.
Men den stemning har bredt sig, og måske også med rette, at der ikke findes et alternativ til kapitalismen. Det store spørgsmål handler derfor ikke om kapitalisme sat over for et andet system, men derimod om man skal have en politisk modmagt, der inddæmmer markedskræfterne fra at løbe løbsk. Og det tror jeg, at der til gengæld er en meget stor fornemmelse for i folkekirken.