Folkekirkens medlemsflugt svarer til stor provinsby

Flere danskere melder sig ud af kirken, mens færre lader sig døbe. Især slutningen af 2011 har været hård for kirkens medlemstal

Flere danskere melder sig ud af kirken, mens færre lader sig døbe. Især slutningen af 2011 har været hård for kirkens medlemstal.
Flere danskere melder sig ud af kirken, mens færre lader sig døbe. Især slutningen af 2011 har været hård for kirkens medlemstal. Foto: LINDA HENRIKSEN.

Stadig flere danskere vælger at spare kirkeskatten og droppe medlemskabet af folkekirken. Over de seneste fire år er antallet af udmeldelser steget med 54 procent. I alt meldte 13.587 personer sig ud af kirken i 2011. I 2007 lå medlemstabet på 8810.

Det viser en netop offentliggjort opgørelse fra Danmarks Statistik over folkekirkens medlemstal. Opgørelsen bekræfter en velkendt og mangeårig bevægelse: at medlemmerne siver fra fol-kekirken. Dens medlemstal svarer nu til lige under 80 procent af den samlede befolkning.

LÆS OGSÅ: Her står folkekirken dårligst: Kun hver femte er medlem

De nye tal viser en bekymringsvækkende udvikling, lyder det fra lektor i teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen:

Vi har set den udvikling over de seneste 40 år, men den har ligget rekordhøjt de seneste år. Man kan sige, det er små tal. Men alt andet lige svarer det til, at en større provinsby har forladt kirken sidste år.

Samtidig viser statistikken, at færre danskere meldes ind i kirken. 47.198 personer blev i 2011 døbt ind i folkekirken. Det er fem procent færre end året inden. Da flere personer melder sig ud, færre melder sig ind, og en del medlemmer dør i løbet af året, bliver resultatet, at kirkens samlede medlemstal faldt med 10.105 sidste år.

Hans Raun Iversen peger på, at den økonomiske krise de seneste par år har været en forklaring på, at folk melder sig ud af kirken:

De nye tal kan være et tegn på, at krisen har bidt sig fast. Men det kan også være tegn på, at danskernes bånd til kirken er blevet mere tyndslidte.

Selvom antallet af udmeldelser stiger, understreger Hans Raun Iversen, at danskernes medlemskab af folkekirken ligger utrolig stabilt i forhold til de andre nordiske lande. I Island valgte 2,7 procent af kirkens medlemmer sidste år at melde sig ud. I Danmark svarer sidste års udmeldelser til 0,3 procent af kirkens samlede medlemsskare.

En stor del af udmeldelserne skete sidste år i det fjerde kvartal, hvor 4285 personer valgte at opsige deres medlemskab af kirken. Det er det kvartal i løbet af de seneste fire år, hvor der er sket flest udmeldelser.

Adjunkt i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen mener, det vil være interessant at undersøge, om det store fokus på kirke i den offentlige debat med ny kirkeminister og forslag om homoseksuelle vielser kan have drevet folk til at overveje deres medlemskab.

Generelt plejer vi dog ikke at se masseudmeldelser af kirken på grund af enkelte sager. For nogle få kan sagerne være det, der får bægeret til at flyde over. Men de fleste danskere har slet ikke noget bæger, der kan flyde over, når det handler om folkekirken. De går ikke og tænker aktivt over deres medlemskab, siger hun.

De danskere, der vælger at melde sig ud af kirken, er typisk mænd mellem 30 og 40 år. De bor i København og har en høj uddannelse, forklarer lektor i religionssociologi Peter Lüchau, der er ekspert i kirkestatistik.

På trods af at antallet af udmeldelser steg i 2011, mener han heller ikke, at den nye statistik bør give for dybe panderynker hos de danske præster. Det generelle billede er nemlig, at danskernes medlemskab af folkekirken er ekstremt stabilt:

Det vil i hvert fald være en misforståelse at bruge kirkens dalende medlemstal som argument for at skære ned på kirken. For nedgangen er virkelig ikke særlig voldsom, siger Peter Lüchau.

Stadig flere danskere vælger at spare kirkeskatten og droppe medlemskabet af folkekirken. Over de seneste fire år er antallet af udmeldelser steget med 54 procent. I alt meldte 13.587 personer sig ud af kirken i 2011. I 2007 lå medlemstabet på 8810.

Det viser en netop offentliggjort opgørelse fra Danmarks Statistik over folkekirkens medlemstal. Opgørelsen bekræfter en velkendt og mangeårig bevægelse: at medlemmerne siver fra folkekirken. Dens medlemstal svarer nu til lige under 80 procent af den samlede befolkning.

De nye tal viser en bekymringsvækkende udvikling, lyder det fra lektor i teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen:

Vi har set den udvikling over de seneste 40 år, men den har ligget rekordhøjt de seneste år. Man kan sige, det er små tal. Men alt andet lige svarer det til, at en større provinsby har forladt kirken sidste år.

Samtidig viser statistikken, at færre danskere meldes ind i kirken. 47.198 personer blev i 2011 døbt ind i folkekirken. Det er fem procent færre end året inden. Da flere personer melder sig ud, færre melder sig ind, og en del medlemmer dør i løbet af året, bliver resultatet, at kirkens samlede medlemstal faldt med 10.105 sidste år.

Hans Raun Iversen peger på, at den økonomiske krise de seneste par år har været en forklaring på, at folk melder sig ud af kirken:

De nye tal kan være et tegn på, at krisen har bidt sig fast. Men det kan også være tegn på, at danskernes bånd til kirken er blevet mere tyndslidte.

Selvom antallet af udmeldelser stiger, understreger Hans Raun Iversen, at danskernes medlemskab af folkekirken ligger utrolig stabilt i forhold til de andre nordiske lande. På Island valgte 2,7 procent af kirkens medlemmer sidste år at melde sig ud. I Danmark svarer sidste års udmeldelser til 0,3 procent af kirkens samlede medlemsskare.

En stor del af udmeldelserne skete sidste år i det fjerde kvartal, hvor 4.285 personer valgte at opsige deres medlemskab af kirken. Det er det kvartal i løbet af de sidste fire år, hvor der er sket flest udmeldelser. Adjunkt i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen mener, det vil være interessant at undersøge, om det store fokus på kirke i den offentlige debat med ny kirkeminister og forslag om homoseksuelle vielser kan have drevet folk til at overveje deres medlemskab.

Generelt plejer vi dog ikke at se masseudmeldelser af kirken på grund af enkelte sager. For nogle få kan sagerne være det, der får bægeret til at flyde over. Men de fleste danskere har slet ikke noget bæger, der kan flyde over, når det handler om folkekirken. De går ikke og tænker aktivt over deres medlemskab, siger hun.

De danskere, der vælger at melde sig ud af kirken, er typisk mænd mellem 30 og 40 år. De bor i København og har en høj uddannelse, forklarer lektor i religionssociologi Peter Lüchau, der er ekspert i kirkestatistik. På trods af at antallet af udmeldelser steg i 2011, mener han heller ikke, at den nye statistik bør give for dybe panderynker hos de danske præster. Det generelle billede er nemlig, at danskernes medlemskab af folkekirken er ekstremt stabilt:

Det vil i hvert fald være en misforståelse at bruge kirkens dalende medlemstal som argument for at skære ned på kirken. For nedgangen er virkelig ikke særlig voldsom, siger Peter Lüchau.