Folkekirkens ordning under langsom forandring

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forsvarer med mellemrum den nuværende folkekirkeordning, men der ser alligevel ud til at være mere nyskabende ændringer undervejs

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har kategorisk afvist en folkekirke, som kan tale med en stemme. Men det betyder ikke, at folkekirkens ordning ikke ændrer sig. Tendensen går i retning af at gøre kirken mere demokratisk og samarbejdsvenlig og med mere indflydelse til folkevalgte lægfolk. Derfor tyder meget på, at fremtidens ordning kommer til at bestå af 10 folkevalgte råd med både præster og lægfolk – et i hvert af folkekirkens stifter. Næste skridt kunne være at forbinde rådene med et landsdækkende samarbejdsorgan, og så har man en ny, demokratisk ordning, som de næsten 2200 menighedsråd kan samarbejde i. I dag har de ikke noget.

Når statsministeren ind imellem tager bladet fra munden og taler om religion i samfundet, så kommer han naturligt ind på, hvordan den folkekirkelige ordning er bygget op i dag. Anders Fogh Rasmussen ønsker ikke folkekirken skal have en ydre magt med ret til at udtale sig om samfundsspørgsmål – en synode eller et kirkeråd – for det vil for alvor blande de to begreber religion og politik. Det er helt centralt for Anders Fogh, når han udtaler sig om religiøse og kirkelige spørgsmål, kraftigt at understrege, at politik og religion i Danmark skal forblive adskilt.

Det Radikale Venstre med tidligere udenrigsminister Niels Helveg Pedersen i spidsen, har netop i Folketinget fremsat et beslutningsforslag om at nedsætte et udvalg, der skal undersøge, hvordan der kan skabes en egentlig forfatning for folkekirken. Regeringspartiet Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

– Man er igang med at undersøge, hvor man kan lave om på strukturen i folkekirken, siger partiets kirkeordfører, Charlotte Dyremose, og henviser til det strukturudvalg i Kirkeministeriet, som netop har gennemført ændringer i provsti og i sognegrænserne i forbindelse kommunalreformen, og som har udsendt et debatoplæg om menighedsrådenes kommende arbejdsopgaver.

– Vi er meget optaget af at få ordningen med stiftsråd gjort permanent. Det er blandt andet for at sikre bedre samarbejde inden for folkekirken og etablere nogle mere formaliserede kanaler for samtale og inspiration. Men i forhold til den såkaldte løfteparagraf i Grundlovens paragraf 66, som De Radikale gerne vil have opfyldt med en folkekirkeforfatning, vil vi som konservative tage det ret pragmatisk. Siden paragraffen blev nedfældet for over 150 år siden, er det jo egentlig gået meget godt, og vi har fået en folkekirkeordning, hvor vi har forstået, at nok kan vi ikke adskille politik og religion, men vi formår klart at skelne, siger Charlotte Dyremose.

Når debatten har handlet om de 10 stiftsråd, har der også været peget på, at det er meget usandsynligt, at de ikke vil tale sammen. Det kunne pege på et landsdækkende samarbejdsorgan, som nogen kunne opfatte som en synode.

– Jeg deler statsministerens afstandstagen til en synode. Det ønsker vi heller ikke. Men jeg er ikke afvisende over for en eller anden form for formaliseret samarbejde mellem stiftsrådene. Det, tror jeg godt, kunne fungere, siger Charlotte Dyremose.

Permanent stiftsråd er også på socialdemokraten Karen Klints dagsorden.

– Det er et skridt på vejen. Min frygt er bare, at alle disse strukturændringer kommer som enkeltstående brikker, og så er det først herefter, at du kan se, om du har et helt puslespil. I stedet skal de komme som resultatet af en fælles analyse som laves inden facit. Hvis der afgives kompetence til stiftsrådene ikke alene nedefra, men også oppefra, fra Kirkeministeren for eksempel, vil vi da være med til at stemme for permanente stiftsråd, siger Karen Klint.

Også De Radikale opererer med de permanente stiftsråd i en ny ledelse af folkekirken. Venstres formand for Kirkeudvalget, Birthe Rønn Hornbech, er også blevet positivt stemt efterhånden:

– Det er ikke Venstres forslag til demokratisering af folkekirken. Det er heller ikke ment som et forslag fra min side. Men det er rigtigt, at jeg ikke længere afviser demokratisk valgte stiftsråd, siger Birthe Rønn Hornbech i en artikel i september 2004.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere om sagen under kirke og tro samt dagens leder