Kirken trænger til en rystetur, og folkets billede af deres egen folkekirke har behov for en justering. Nogenlunde sådan lyder grundene til, at sognepræst Rasmus Nøjgaard fra Sankt Jakobs Kirke på Østerbro har sammensat et ambitiøst program med 16 forfattere på prædikestolen over det næste halve år. Den skønlitterære forfatter Hanne Marie Svendsen er på søndag, som den første i rækken, på prædikestolen.
LÆS OGSÅ: Kultur og kirke
Prædikenen som genre har godt af at blive udfordret. Vi håber, at forfatterne kan inspirere kirken og præster til at finde nye og mere personlige veje i prædikenen, siger Rasmus Nøjgaard, der har udviklet projektet Forfattergudstjenester i tæt samarbejde med Pablo Llambías, rektor for Forfatterskolen i København, og Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis. Forlaget har allerede nu truffet beslutning om at udgive de 16 prædikener.
Med initiativet har Østerbro-kirken samtidig et klart ønske om at vise folkekirken fra sin mere åbne side. Vise, at folkets kirke lever og ånder i tæt samspil med dens medlemmer i allerbredeste forstand. At den tager aktivt del i den kultur, som den indgår i.
Jeg har været sognepræst i 10 år, og jeg må sande, at mange danskere har en forudindtaget opfattelse af, at kirken og dens præster har en meget dogmatisk opfattelse af både troen og Bibelen. Mange forestiller sig, at kirken repræsenterer en lukket og bogstavelig udlægning også selvom det ikke er tilfældet, siger sognepræsten, der mener, at præster ikke alene kan ændre det billede.
Her er brug for stemmer udefra. Nogle, der kan vise, at evangeliet altid er i dialog med sin samtid. Vi understreger med de mange forfattere på prædikestolen, at alle der ønsker at tage livtag med de bibelske tekster og den kristne tro, kan gøre det også inden for kirkens mure, siger Rasmus Nøjgaard.
Den københavnske sognepræst understreger samtidig, at det ikke er tilfældigt, at det kun er forfattere og ikke for eksempel politikere og kendte erhvervsledere på prædikestolen.
Forfattere er vant til at bringe sig selv i spil som formidlere. De arbejder professionelt med skrift og udtryk. Jeg forventer, at de kan være med til at inspirere os præster til mere personlige veje og måske også vove at sætte ord på det mere personlige gudsmøde, siger Rasmus Nøjgaard og understreger, at ordet er helt og aldeles frit.
Det eneste krav er, at der skal prædikes over søndagens tekst. Form og indhold bestemmer de fuldstændig selv. Vi har ikke på forhånd skelet til forfatternes trosmæssige udgangspunkt. Tværtimod har vi søgt et bredt spektrum af etablerede og nye talentfulde forfattere inden for såvel prosa som poesi. Jeg håber, at nogle vil bevæge og inspirere menigheden med deres udlægning, mens andre gerne må gå i clinch med kirken og prædikenteksten.
Sognepræsten tror på, at det er tiltag som disse, der vil styrke folkekirken til fremtiden.
Vi skal vise, at vi som kirke tør nytænke formen, og vi skal tydeliggøre, at folkets stemme har sin naturlige plads i kirken.