De hænger med næbbet i Errindlev-Olstrup-Tågerup Sognes menighedsråd på Lolland. For det ihærdige forsøg på at hverve nye medlemmer til rådet ved hjælp af stemning af dørklokker og ophængning af plakater har ikke båret frugt.
Menighedsrådet skal bruge to medlemmer fra hvert sogn, og kun i Tågerup har man fundet kandidater, siger menighedsrådsformand Henning Kristiansen.
”Det er bestemt ikke en sjov situation. Vi synes, vi har gjort, hvad vi kunne, men folk har ingen interesse for kirken. I hvert fald ikke nok til at investere tid i menighedsrådsarbejdet.”
Det betyder, at man formentlig skal afholde nye valg for at finde de sidste kandidater, men Henning Kristiansen holder ikke vejret.
”Vi har gjort meget for at gøre folk opmærksomme på, at der mangler medlemmer, så jeg kan ikke se, hvad der skulle få folk til at komme nu.”
I i alt ni menighedsråd, er det ikke lykkedes at finde et eneste medlem. Det er en forbedring i forhold til seneste menighedsrådsvalg i 2012, hvor 24 menighedsråd stod i den situation. Alligevel er der ikke grund til jubel på landsplan, for af de menighedsråd, der har fundet kandidater, mangler 109 ud af 1699 stadig en eller flere, før alle pladser er fyldt ud.
Det viser en rundringning, Kristeligt Dagblad har foretaget til alle landets stifter. Til sammenligning måtte 96 af landets dengang 1781 menighedsråd i 2012 kæmpe for at få fyldt de sidste pladser. Dermed er der tale om en lille procentuel stigning i antallet af menighedsråd, der mangler medlemmer.
De menighedsråd, der mangler medlemmer, skal nu enten ansøge om tilladelse til at fortsætte med færre medlemmer eller afholde udfyldningsvalg.
Ifølge formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard, vidner valget om, at valgsystemet skal laves om, snarere end at folk ikke gider menighedsrådsarbejdet.
”Valget fortæller mig, at vi skal tage det her alvorligt, og at den nuværende valgform har overlevet sig selv. Vi er nødt til at tage konsekvensen af, at 97 procent af menighedsrådene vælges på en anden måde end forudsat i lovgivningen,” siger han og henviser til de mange menighedsråd, der sammensættes under opstillingsvalgene og dermed ikke afholder afstemningsvalg.Han tilføjer, at Kirkeministeriet har nedsat et udvalg, der i 2017 vil præsentere et forslag til en ny model for menighedsråd.
Siden 2004 har antallet af menighedsråd, der mangler kandidater op til valgdagen været støt stigende, og Søren Abildgaard erkender, at de enkelte menighedsråd kan blive bedre til at gøre sig attraktive. I en række små landsogne har man eksempelvis svært ved at finde medlemmer, og det kunne indikere, at man har for store menighedsråd.
”Der skal være meget større fleksibilitet og anerkendelse af, at det, der fungerer i et menighedsråd i hovedstaden, måske ikke fungerer i et mindre menighedsråd i Jylland. Og så skal vi være bedre til at oplyse om vores arbejde og signalere, at vi er åbne for alle. Det gør vi ved at opbygge stærke frivilligmiljøer, men vi må også erkende, at vi er i stærk konkurrence med mange andre frivillige organisationer,” siger han.
Professor på Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt E. Larsen mener ikke, man kan forklare den lille stigning i manglen på kandidater med strukturelle udfordringer.
”Siden 2012 har 82 menighedsråd slået sig sammen, og det lader til, at det har fået bugt med de mange menighedsråd, som slet ikke har nogen kandidater. Men når vi kan konstatere, at der mere eller mindre er tale om status quo, så er det åbenbart ikke lykkedes at gøre menighedsrådsarbejdet mere attraktivt,” siger han og tilføjer, at det derfor heller ikke vil rykke meget at ændre valgstrukturen eller rammerne for menighedsrådsarbejdet.
I stedet skal menighedsrådsmedlemmerne opleve, at deres arbejde gør en forskel.
”For mig at se er det udslagsgivende, om medlemmerne oplever, at de har reel indflydelse, og at deres arbejde gør en forskel.”