Den sidste nadver kan umuligt være foregået på en torsdag, og dermed bliver skærtorsdag til skæronsdag.
Det konkluderer en forsker fra Storbritanniens anerkendte Cambridge Universitet nu efter at være dykket ned i de fire evangelier og gamle jødiske kalender-systemer.
Professor Sir Colin Humphreys peger blandt andet på, at der også i Bibelen er uklarhed over selve dateringen for den sidste nadver.
Eksempelvis nævnes det i både Matthæus-, Markus- og Lukas-evangeliet, at den sidste nadver foregik på den jødiske påskes første dag, "den første dag under de usyrede brøds fest".
I Johannes-evangeliet står der derimod, at "det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen".
Desuden vil det rent praktisk have været næsten umuligt både at tilfangetage Jesus, foretage en retssag og udstede dommen i løbet af kun en enkelt dag, fra skærtorsdag til langfredag, konkluderer Sir Colin Humphrey.
Han peger i den forbindelse på, at det ikke var tilladt for den jødiske domstol at mødes om aftenen og at den sidste nadver derfor må være foregået på et tidligere tidspunkt.
"Uanset, hvad du mener om Bibelen, er det et faktum, at det jødiske folk aldrig ville have forvekslet påske-måltidet med et andet måltid, så at evangelisterne modsiger hinanden kan være svært at forstå. Mange bibel-eksperter siger, at du ikke kan stole på evangelierne. Men hvis vi bruger både videnskaben og evangelierne, kan vi faktisk bevise, at der ikke er nogen uoverensstemmelse", siger Colin Humphrey ifølge den britiske avis The Guardian.
Ifølge den britiske forsker passer det hele nemlig sammen, hvis man tolker Bibelens tekster i lyset af en gammel jødisk kalender, som Jesus og hans disciple meget vel kan have brugt. Han tager samtidig afstand fra pave Benedikt XVI, som i 2007 påpegede, at Jesus kan have fulgt en gammel kalender, beskrevet i Dødehavsrullerne.
"Problemet med den kalender er, at den placerer den jødiske påske en uge senere, altså efter både den sidste nadver og Jesu' død", siger Colin Humphrey, der derfor sætter mere lid til den gamle jødiske kalender, der har rødder i Egypten.
"Evangelierne er fulde af eksempler på, at Jesus præsenterer sig selv som den nye Moses, og brugen af den denne kalender vil passe med disse beskrivelser", siger Colin Humphrey.