Derfor er imamuddannelse ikke en god løsning

Debatten om Grimhøjmoskéen i Aarhus har ført til politisk ønske om teologisk uddannelse for imamer. Men erfaringer fra udlandet skræmmer, og de mest rabiate imamer vil sikkert springe over, mener forskere

TV2's dokumentar om Grimhøjmoskéen i Aarhus har ført til et politisk forslag om at oprette en imamuddannelse i Danmark. TV2 har blandt andet afsløret, at den kontroversielle imam Abu Bilal underviser muslimer i de islamiske love for stening og pisk.
TV2's dokumentar om Grimhøjmoskéen i Aarhus har ført til et politisk forslag om at oprette en imamuddannelse i Danmark. TV2 har blandt andet afsløret, at den kontroversielle imam Abu Bilal underviser muslimer i de islamiske love for stening og pisk. Foto: Brian Rasmussen.

Danske politikere ville formentlig tøve med forslaget om en teologisk uddannelse for imamer, hvis de skelede til erfaringerne i en række andre europæiske lande.

Erfaringerne er nemlig langt fra gode, konkluderer forskere, efter at både SF og den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, har efterlyst en imamuddannelse, som skal hindre ekstreme imamer i danske moskéer. Et forslag, som tidligere er blevet støttet af blandt andet teologistudierne i Aarhus og København samt Dansk Islamisk Råd. 

Det politiske forslag kommer i kølvandet på en TV2-dokumentarserie, der viste, at en imam i Grimhøjmoskéen i Aarhus udlægger islams tekster sådan, at kvinders utroskab skal straffes med stening.

Men lignende uddannelser i udlandet fungerer ikke specielt godt, fortæller Göran Larsson, der er professor i religionsvidenskab ved Göteborgs Universitet og beskæftiger sig med europæiske erfaringer med imamuddannelser.

”Mit indtryk er, at de fleste uddannelser har et troværdighedsproblem. Det har været svært at få studerende nok, og der bliver sat spørgsmålstegn ved uddannelsernes niveau,” siger Göran Larsson.

Det er samtidig meget vanskeligt at få en bred accept fra de muslimske samfund, fordi man ikke kan imødekomme alle muslimske traditioner i én uddannelse, fortæller han:

”Mange af de muslimer, der har taget uddannelsen på et sekulært universitet, har svært ved at blive accepteret i muslimske miljøer, så uddannelsen snarere bliver en belastning.”

Inden for de seneste 10-15 år er der oprettet uddannelser i islamisk teologi i blandt andet Storbritannien, Tyskland, Østrig, Holland og Frankrig, og stort set alle landene har oplevet væsentlige udfordringer. I Holland har man måttet lukke en islamteologisk bacheloruddannelse, selvom der er langt flere muslimer end i Danmark, og arbejdsmarkedet for uddannede imamer dermed er større.

Det danske forslag mødes også med skepsis fra Sami Kücükakin, formand for Muslimernes Fællesråd, som ifølge egne oplysninger har 30-35.000 medlemmer og dermed er den største samarbejdsorganisation for muslimske foreninger i Danmark.

”Vi er klar over, at der absolut er behov for en uddannelse, der kvalificerer imamerne så de er klædt på til opgaven og kan tackle muslimernes udfordringer med forståelse for den kulturelle kontekst i Danmark,” siger han.

”Men problemet er, at der er så få moskéer i Danmark, at behovet vil være dækket i løbet af et par år, og vi er i tvivl om, hvorvidt universitetet vil kunne dække sådan en udgift. Men måske man kunne lave nogle kurser under de teologiske uddannelser,” siger Sami Kücükakin.

Han håber, at den nyoprettede uddannelse i islamisk teologi og praksisformer på Det Teologisk Fakultet i København bliver et ”beskedent, men vigtigt skridt på vejen”.

Danmark kan måske med fordel se på erfaringerne i Sverige og Norge, fortæller professor Göran Larsson. I stedet for en speciel, teologisk uddannelse for imamer forsøger man her at samle religiøse ledere fra flere traditioner for at give dem kurser i praktiske spørgsmål såsom, hvordan samfundet fungerer, og hvordan familie- og ægteskabslov hænger sammen.

”Det er der gode erfaringer med,” siger Göran Larsson.

Han vurderer samtidig, at den svenske og norske model måske ikke får tag i de mindst integrerede imamer.

Og det er er vigtig pointe, mener Birgitte Schepelern Johansen, adjunkt ved Tværkulturelle og Nationale Studier ved Københavns Universitet, som også har beskæftiget sig med erfaringerne i andre europæiske lande.
 
”Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at man kan få fat i dem, man er allermest interesseret i at påvirke. For dem har en statslig imamuddannelse formentlig ikke nogen legitimitet og ingen interesse,” siger hun. 
 
Løsningen kunne være en lovpligtig uddannelse, som borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) for eksempel foreslår, men det er også problematisk, påpeger Birgitte Schepelern Johansen.

”Skal man have fat i dem, skal man kræve, at imamer, som fungerer i Danmark, har en statscertificeret uddannelse ligesom præster i folkekirken. Men det er et kæmpe hyr at få akkrediteret en uddannelse på et dansk universitet, og der skal være politisk vilje til at finansiere sådan en uddannelse. Der åbner sig desuden en masse problemer, for hvorfor skal det kun gælde islam og ikke andre trossamfund?”

En imamuddannelse har ingen gang på jord, mener Venstres uddannelses- og forskningsordfører Anni Matthiesen:

”Vi mener ikke, at de problemer, der har været fremme i medierne, kan løses med en offentlig imamuddannelse, og det er en forkert vej at gå, at vi for skattteborgernes penge skulle oprette en uddannelse.”

Klik her for at læse en række af de mest markante udsagn fra debatten om imamuddannelse