Gospelmusikken fylder meget i Thomas Bickhams liv. De fleste forbinder måske ikke den farvestrålende entertainer med den rytmiske kirkemusik, som priser Gud. Men Thomas Bickham oplever i musikken en guddommelighed og en nærhed til Gud, som har inspireret ham i hans personlige selvudvikling. Thomas Bickham dyrker ikke religiøsitet i form af den protestantiske kristendom, for han har sin helt egen definition af Gud og guddommelighed.
Jeg tror ikke, at der er én sandhed, som er bedre eller rigtigere end nogen andres. Jeg kan godt opleve nogle gange i religioner, at de føler, at det er dem, der har svaret, og at der ikke er plads til spørgsmål. Det er lidt usundt, synes jeg. Hvis vi synes, vi har svaret, så er der ikke noget at være her for længere. Jeg tror på Gud, men hægter det ikke nødvendigvis op på en religion. Jeg tror på, at vores samvær med Gud eller den måde, Gud taler til os på, sker på mange forskellige måder. Det kan være gennem musik, gennem naturen eller gennem mennesker. Der kan være mange måder at tale til os på, og jeg tror, at Gud er inden i os selv.
Thomas Bickham er ikke vokset op med religiøsitet i sit barndomshjem, og det var først, da han blev omkring 18 år, at han begyndte at interessere sig for det åndelige og mærkede en guddommelig forbindelse. Thomas Bickham forklarer omkring guddommelighed, at han oplever, at alle mennesker er forbundet på et metafysisk plan og stammer fra den samme guddommelige energi. Han mener, at folk skal erkende, at den verden, vi lever i, er et spejl af os selv på godt og ondt.
Som udgangspunkt handler mennesker ud fra to grundfølelser: enten kærlighed eller frygt. Alle de følelser, vi har, bunder i én af de to følelser, hvor kærlighed samler, og frygt adskiller. Religion er noget, der adskiller. Folk slår eksempelvis ihjel i Guds navn og føler, at de har retten til det. De mener, at det er Guds lov eller ord, at de skal slette andre folk fra jorden, som ikke synes det samme som dem selv. Og det har ikke noget med Gud at gøre, mener jeg. Det, mener jeg, er religiøst.
Thomas Bickham beder og tænker på Gud hver dag. Han mener, at det er vigtigt at udtrykke sin taknemmelighed og takke Gud. Ifølge Thomas Bickham bliver hans eget liv sat i perspektiv, når han oplever ude i verden, at andre mennesker ikke har de samme gode muligheder for et godt liv, som han selv har i Danmark.
Jeg tror, at Gud er til stede, ligegyldigt om jeg beder eller ej. Når jeg beder, er det mit eget bevidste samvær med Gud. Jeg tror ikke, at Gud er en, vi kan vælge til og fra. Gud er blevet fremstillet som en far i Himlen, men jeg oplever det ikke som en maskulin figur. For mig kan det lige så godt være en hun. Jeg har ikke nogen form på det. For mig er Gud noget, jeg mærker indeni eller sagt på en anden måde: Gud er i alt. Jeg har en dyb grundfølelse af, at Gud er til stede, og jeg tvivler ikke på, at Gud er der.
Thomas Bickham er pladeaktuel til foråret, hvor han udgiver en gospelplade, og her fortolker han Gud og guddommelighed ud fra de to grundfølelser: kærlighed og frygt. Han mener, at mange af de beslutninger, der bliver truffet på et højere plan i verden, er frygtbaserede. Med udgangspunkt i den opfattelse arbejder Thomas Bickham på nuværende tidspunkt på en sang til Børnehjælpsdagen, der netop handler om, hvordan man bedst træffer svære beslutninger ud fra, hvordan Gud og dermed kærligheden ville træffe de valg.
Gospel betyder jo det gode budskab, og jeg tror på Gud og på det gode budskab. Jeg har oplevet nogle gospelsange, hvor jeg tænker, at det er jeg måske ikke helt enig i. Jeg kan også sidde i kirken og synes, at det, der bliver sagt, er jeg måske ikke helt enig i, men så tænker jeg: Hvad kan jeg bruge og få ud af det? Så man behøver ikke at være enig i alting. Det er det, der er så dejligt ved Gud. Gud er involverende og rummelig og altfavnende.