Fra Muhammed til Petrus

Petrus Dolatshahi Piroz sidder i Apostelkirken på Vesterbro, København, med det kristne symbol, han holder mest af, korset, i baggrunden. Efter, at han konverterede, valgte han navnet Petrus, da det henviser til apostelen Peter fra Bibelen, som er fast som en klippe i troen. –

Petrus Dolatshahi Piroz sidder i Apostelkirken på Vesterbro, København, med det kristne symbol, han holder mest af, korset, i baggrunden. Efter, at han konverterede, valgte han navnet Petrus, da det henviser til apostelen Peter fra Bibelen, som er fast som en klippe i troen. – Foto: . / Scanpix

Petrus Dolatshahi Piroz

Født i Iran i 1964, kom til Danmark i 1986.

Udlært elektroniktekniker og teknisk assistent. Blev i 1999 arresteret i forbindelse med en narkosag.
Sad varetægtsfængslet i 22 måneder. Fik tre et halvt års fængsel.

Efter seks dage i fængslet blev Petrus kristen.

Konversion i Danmark 2000-2004

Lidt over 300 muslimer konverterede til kristendom. Langt de fleste blev døbt i folkekirken.

140 hinduer konverterede til kristendom, de 111 blev medlemmer af migrantmenigheder.

Flest muslimer konverterer i København, Århus og Haderslev Stifter.

Buddhister konverterer i næsten lige stort antal til folkekirken og den katolske kirke.

Mange konvertitter udtrykker, at de med deres konversion til kristendom bliver rigtige danskere.

Bogen Dansk Konver-sionsforskning er redigeret af Mogens S. Mogen-sen og John H.M. Damsager. Den udkom i forbindelse konferencen Religion i det 21. århundrede. Bogen er udgivet af Forlaget Univers, er på 250 sider og koster 229 kroner.

Flere hundrede mennesker konverterer hvert år til kristendom, viser tal i en ny bog. For nogle er drivkraften, at de ønsker at føle sig mere danske, mens den for andre er et inderligt ønske om at tilhøre kristendommen

En typisk konvertit er iransk muslim, bor i København og er blevet døbt i en folkekirke. Det fremgår af tal fra den nye bog med titlen Dansk Konversionsforskning af blandt andre forfatter og ph.d. Mogens S. Mogensen.

Det billede passer godt på iraneren Petrus Dolatshahi Piroz, som siden 1986 har boet i Danmark. Han levede de første 35 år af sit liv med navnet Muhammed og som muslim. Men efter mange år i Danmark med spænding, action og på kanten af loven, klappede politiets fælde en dag i 1999. Få dage efter, i en fængselscelle, gik det op for Muhammed, at han skulle være kristen.

Kristeligt Dagblad har interviewet Petrus Dolatshahi Piroz samt sognepræst Niels Nymann Eriksen fra Apostelkirken på Vesterbro i København, som har døbt 10 konvertitter, de fleste muslimer. Han har derfor et godt indblik i deres glæder, tanker og problemer.

DRØMMEN I månederne op til jeg kom i fængsel, havde jeg et par gange drømt om Jesus. Det var en behagelig drøm, hvor han sad over for mig. Jeg er tryg og glad i drømmen, fortæller Petrus.

Niels Nymann Eriksen: Nogle konvertitter drages af kristendommen. De har måske haft en drøm, hvor Jesus har åbenbaret sig for dem. Det er ofte folk fra Mellemøsten. Jeg skelner mellem push- og pull-konvertitter. Push-konvertitten vil gøre sig fri af ting, der har noget med vedkommendes tidligere religion at gøre. For eksempel hvis religion har været oplevet som magtmisbrug. Denne gruppe er sjældent særlig reflekteret omkring dens nye tros indhold. De er klar til at godtage det hele, men de kan ofte være vanskelige at fastholde i menighedens fællesskab.

ISLAM Tidligere var jeg meget, meget imod, at nogen konverterede. For jeg mente 100 procent, at islam var den sande religion. Jeg har altid troet på Gud, siger Petrus.

Niels Nymann Eriksen: Pull-konvertitterne er ofte vanskeligere at undervise, for de er meget reflekterede i forhold til deres tidligere religiøse tilhørsforhold. De vil ikke bare kassere den gamle pakke. De vil have noget mere og bedre end deres tidligere religion.

OMVENDELSEN En dag, lige efter min arrestation, lå jeg i min celle. Jeg tegnede krydser på væggen. Lige pludselig tegnede jeg et kors. Jeg lå lidt og tænkte over det. Der var ligesom en slags hvisken inden i mig. Jeg ville læse Det Nye Testamente og fik vagten til at hente det til mig. Det var hen under aften. Næste morgen var jeg færdig med at læse hele bogen. Jeg havde fældet mange tårer. Jeg tænkte hele tiden: Åh Gud undskyld, tilgiv mig for det, jeg har gjort. Jeg havde det uendelig godt. Tænkte bare på, at jeg var blevet frelst på en nat. At Jesus havde frelst mig fra mine synder.

Først senere blev jeg døbt. Dåben var for mig bare symbolsk. Det største var at læse Det Nye Testamente. Det var det, der gjorde mig kristen, fortæller Petrus.

Niels Nymann Eriksen: Det er en meget speciel oplevelse at døbe en konvertit. Men det er også et stort ansvar. For den religion, der tidligere har været identitetsbærende, siger de nu farvel til. Og her ligger et stort ansvar for kirken i at gå ind og være konvertittens netværk eller nye familie.

OMGIVELSERNE Jeg kunne godt have brugt mere støtte, da jeg kom ud af fængslet. Selvfølgelig fik jeg støtte fra de præster, der kendte mig. Men jeg manglede et netværk.

Da jeg sad i Vestre Fængsel, blev jeg advaret om, at der var nogle muslimske fanger, der ville dræbe mig, fordi jeg var konverteret. Men jeg var ikke bange, for jeg havde Gud til at passe på mig, forklarer Petrus.

Niels Nymann Eriksen: Den største udfordring er at genskabe det fællesskab, som mange konvertitter mister. Der er brug for bofællesskaber og madfællesskaber. Venskaber, hvor man får en hverdag sammen eller i det mindste ser hinanden ofte.

FREMTIDEN I fængslet talte jeg meget med andre fanger om Jesus. Jeg følte, at det var mit kald. Jeg ville gerne have arbejdet blandt fangerne i fængslet, men det kunne ikke lade sig gøre. I stedet kører jeg nu rundt i landet og holder foredrag. De mange ture bringer mig rundt til forskellige kirker. Og det passer mig godt, for for mig betyder det at være kristen at have Kristus i sig. Og derfor er jeg medlem af alle kirker, fortæller Petrus.

Niels Nymann Eriksen: Det er forskelligt fra konvertit til konvertit, om de bruger den kirke, de er døbt i, eller en anden. Petrus er speciel, fordi han er meget energisk og udadvendt, men ofte tager det folk lang tid at skabe en ny identitet efter en konversion. Og her er det vigtigt for menigheden at gøre sig bevidst, at det er en stor opgave at skulle være netværk for en konvertit. For man skal erstatte det gamle netværk.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk

Anna Klitgaard

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

USA’s swingende sydstater

kr. 18.498,00 Køb

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Israels kontraster

kr. 13.495,00 Køb

Valfart til Hildegards klostre

kr. 6.695,00 Køb

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.