Religionsdialog skal turde behandle ubekvemme spørgsmål om islam

Islam har de seneste år vist et andet ansigt end det fredelige, som de lærde og diplomaterne forsøgte at fremme. Det er terrororganisationen Islamisk Stat og den af dem fremkaldte flygtningekrise, der sætter dagsordenen, mener teologiprofessor emeritus Viggo Mortensen. Her er det tilhængere af Islamisk Stat i Somalia. Foto: MUSTAFA ABDI / Scanpix Denmark

I den kommende uge løber FN's tværreligiøse uge af stabelen med en række velmente arrangementer. Men de dramatiske forhold i Mellemøsten og Afrika kalder på, at religionsdialog også tør tage fat på islams voldspotentiale og kvindesyn

I dag samles henved 100 menighedsrådsmedlemmer til en kursusdag i Sædden Kirke i Esbjerg. Emnet er klogskab og kærlighed i det religiøse møde. Det er et eksempel på de talrige møder, der hen over året finder sted i hele landet, hvor folk kommer sammen for at blive oplyst om det religiøse møde, som finder sted overalt i disse år. I Esbjerg samles folk i den gode tradition for folkelige møder, som vi kender det i Danmark. Ordet er frit, og man skal ikke sikkerhedsgodkendes.

Det skal man imidlertid, hvis man næste lørdag, den 6. februar, vil deltage i den jødiske gudstjeneste, som holdes i Synagogen i Krystalgade i København, hvor der er gæster fra andre trosretninger. Af sikkerhedsmæssige grunde er tilmelding nødvendig, hedder det i indbydelse fra FN World Interfaith Harmony Week, som er engelsk for ”FN's verdensuge for interreligiøs harmoni”. Altså en uge, hvor man markerer gode tværreligiøse relationer, som FN indførte i 2011.

”Nu - knap et år efter mordene på Dan Uzan og Finn Nørgaard - går mennesker fra forskellige trosretninger sammen for at fejre det fredelige møde og for at vise, at der - i modsætning til hvad mange tror - er harmoni, respekt og glæde mellem troende fra forskellige trosretninger,” hedder det i indbydelsen.

I ugens løb er der en række arrangementer. Man kan deltage i en aften om forskellige religioners bønspraksis, have dialog, mens man spiser, drikke dialogkaffe med Öslem Cekic i Vartov, høre foredrag om Noahs budding (Ashura, med smagsprøver, går jeg ud fra). Der er fredsmaleri for børn, korworkshop, og man kan bygge et dialogbord. Ugen kulminerer med en gudstjeneste i Helligåndskirken, hvor Københavns biskop, Peter Skov Jakobsen, prædiker. Efter gudstjenesten er der et fælles fakkeltog fra Helligåndskirken til Rådhuspladsen. Det er så her, at biskoppen, imamen, lamaen og rabbineren vil gå arm i arm for at ”markere, at tro kan være udgangspunkt for møde, og at harmoni, åbenhed, respekt, dialog og glæde mellem forskellige trosretninger, er mulig og ønskelig”.

Initiativet til en sådan verdensomspændende uge for religiøs fred er udgået fra det hasmonæiske kongehus i Jordan, idet kong Abdullah II i 2o1o foreslog at etablere en sådan uge, hvilket samme år blev vedtaget af FN's Generalforsamling. Initiativet er en udløber af det brev, som en række muslimske lærde formulerede tilbage i 2007. Brevet går igen tilbage til pave Benedikt XVI's berømte tale i Regensburg i 2005, hvor han refererede til en byzantinsk kejsers kritik af Muhammed. Det blev adskillige muslimske lærde så fornærmede og ophidsede over, at de som svar formulerede et åbent brev, kaldet ”A common word”, efter et vers i Koranen, der handler om mission til kristne.

Den interreligiøse harmoniuge har således sin rod i et diplomatisk forsøg på oppefra at skabe fred og harmoni mellem religionerne. Der har været flere sådanne diplomatiske forsøg på interreligiøs dialog. Jeg har selv, udsendt af det danske Udenrigsministerium, deltaget i nogle samtaler mellem en række asiatiske og europæiske lande inden for organisationen Asem (Asia Europe Meetings). Møderne fandt sted over en årrække i 2000'erne og resulterede i diverse velmente diplomatisk formulerede udtalelser om, at vi burde være flinke ved hinanden, og at det også var det, alle religioner lærte. Men møderne er ophørt, for agendaen har helt åbenbart rykket sig.

Islam har i mellemtiden vist et andet ansigt end det fredelige, som de lærde og diplomaterne forsøgte at fremme. Det er terrororganisationen Islamisk Stat og den af dem fremkaldte flygtningekrise, der sætter dagsordenen. Og de er ikke så lige til at komme i dialog med.

Skal vi derfor holde op med at tale med hinanden? Nej, selvfølgelig ikke. Om der kan etableres religiøs fred og harmoni, vil bestemme, om vi i fremtiden skal leve i krig eller fred. Og den internationale uge for fred og harmoni kan være en god anledning. Men situationen kalder nok - under indtryk af de faktiske forhold religionerne imellem - på en lidt mere robust tilgang til den interreligiøse dialog, hvor man også adresserer de ubekvemme spørgsmål om islams voldspotentiale og kvindesyn.

Viggo Mortensen er teologiprofessor emeritus på Aarhus Universitet