Fristelser giver bedre forståelse af livet

Forfatter Bo Green Jensen kender som tidligere alkoholiker til at blive fristet, ligesom Jesus bliver det af Djævelen i ørkenen. Alligevel mener han, at prøvelser kan være lærerige for mennesker, for de afholder os fra at blive hovmodige

Forfatter og filmkritiker Bo Green Jensen har set sit alkoholmisbrug i øjnene. Siden 1989 har han ikke rørt alkohol, og i dag kan han sige, at han har lært af tiden som afhængig.
Forfatter og filmkritiker Bo Green Jensen har set sit alkoholmisbrug i øjnene. Siden 1989 har han ikke rørt alkohol, og i dag kan han sige, at han har lært af tiden som afhængig. Foto: Søren Staal.

Den 4. november 1989. Godt 21 år. Så lang tid siden er det, at Bo Green Jensen har smagt alkohol.

Forud for det er gået en lang række år, hvor han blev fristet af alkoholen.

Når bibelteksten analyseres og bruges som et billede på Jesu magt over Djævelen, kan Bo Green Jensen qua sit alkoholforbrug sætte sig ind i, hvordan man som menneske kan komme styrket ud af en fristelse.

"Det var på mange måder en vild tid, som jeg ikke vil ønske tilbage. Det er gennemgående i hele Jesu liv, at han får nogle chancer for at gå, men vælger at gøre sin egen historie færdig, som slutter med korsfæstelsen. På den anden side er der nogle ting, som man skal prøve. For hvis man er kørt rent efter det, som samfundet helst vil have, og udelukkende har gjort det, der bliver forventet af en, er der en art hovmod i det," siger han.

Med en henvisning til Jesus, som tog imod syndere og folk, der skilte sig ud, forklarer Bo Green Jensen følgende:

"Jesus forstod dem, der forlod dydens smalle sti. Når man selv har været igennem et misbrug og mange fristelser, forstår man også bedre tilværelsen, også de hårde sider. Jeg har en forståelse for folk, der af samfundet bliver opfattet som svage og sårbare. Jeg er glad for, at jeg selv holdt op, men det har også lært mig meget."

55-årige Bo Green Jensen har i dag mange titler på cv'et. Blandt andet forfatter, filmkritiker og klummeskribent for Weekendavisen. Netop skriveriet var med til at starte det, som senere blev til et kraftigt alkoholmisbrug.

Fra ham selv lyder forklaringen, at han var ung i en tid, hvor man nemt lod sig friste, fordi der var en romantisering af misbruget og særlig i den kunstneriske tradition. Samtidig oplevede han også en vis reaktion mod nøjsomheden i 1950'erne. Det startede som en almindelig festkultur i gymnasiet og blev forstærket, da han efterfølgende studerede engelsk ved Københavns Universitet. På samme måde som Jesus var alene i ørkenen, da Djævelen kom til ham, oplevede Bo Green Jensen også ensomheden under studiet som en medvirkende faktor til, at hans alkoholmisbrug startede.

"Jeg arbejdede meget alene, og det tog til under mit speciale. Der sad jeg i et rum kun med mine egne refleksioner, og så begyndte jeg virkelig at drikke meget," siger Bo Green Jensen.

Meget betyder for ham op mod 30 genstande om dagen.

Men kunstnerisk ødelagde det ikke noget for den spirende forfatter. Han læser og arbejder efter sin eksamen et år i USA, og i 1981 udgiver han sine første to bøger, en ungdomsroman og en digtsamling. Det var blot to ud af de 20 bøger, han i alt udgav i 1980'erne.

Men som populariteten som forfatter tager til, øges de fysiske bivirkninger ved alkoholen også.

"Jeg kunne godt sige ja til ting, der lå en måned ude i fremtiden. Men jeg kunne ikke regne med, hvordan jeg havde det, når vi nåede dertil, og der var ting, jeg gik glip af, enten fordi jeg var beruset, eller fordi jeg skulle komme mig efter at have været beruset," siger han og henviser til sin store inter-esse for film.

Han er mangeårig filmanmelder for Weekendavisen, og rækkehuset i København er da også fyldt op med film, bøger og musik, så man får fornemmelsen af, at huset holdes oppe af de mange reoler, som når fra gulv til loft. Men det, som er hans store interesse og også levebrød, var alkoholen ved at ødelægge.

"I den tid, hvor jeg drak mest, kunne jeg ikke holde ud at sidde i en biograf, for jeg tænkte ikke på ret meget andet end, hvornår jeg igen kunne få noget at drikke. Alkoholen blev med tiden en meget forstyrrende faktor i mit liv," forklarer Bo Green Jensen.

Senere blev det til abstinenskramper og op til flere fald, hvor han efter det sidste endte på en intensivafdeling.

Fra omkring 1984 forsøgte han derfor gentagne gange at holde op. Det lykkedes endelig for ham at modstå fristelsen efter den novemberdag i 1989.

"Jeg husker tydeligt den dag. Jeg havde udgivet en ungdomsbog det år, som blev filmatiseret. Men det var en rædselsfuld film, og derfor var vi ude at drukne sorgerne efter forpremieren. Derfor kan jeg sætte dato på det."

Datoen var dog kun en dag i et langt forløb, hvor Bo Green Jensen havde forsøgt at undvære dråberne. Her genkender han følelsen af at holde op, men at blive fristet igen til at fortsætte drikkeriet. Ifølge ham selv var der ikke noget bestemt den aften i 1989, der gjorde udfaldet.

Datterens fødsel i 1991 forstærkede blot hans ønske om ikke at falde tilbage.

"Jeg sagde, at hun aldrig skulle se sin far beruset. Og det har hun heller aldrig gjort. Hun har set ham ryge en hel del til gengæld," smiler han.

I dag er hans nye kæreste netop flyttet ind. Før det var han gift og boede med den samme kvinde i 27 år. De fik en datter. Så blev han skilt. Blev alenefar. Gift endnu engang. Blev far igen. Levede i en sammenbragt familie. For så at blive skilt fra kone nummer to.

For eksempel sagde han ved nytår til sin nuværende kæreste og ældste datter, at han fik lyst til at drikke alkohol igen.

"De blev sådan helt arh," siger han, og kommer med en forskrækket lyd som en gengivelse af deres nervøse reaktioner over hans udmelding.

Men Bo Green Jensen har ikke gjort det endnu.

"Jeg vil holde mig fra alkoholen. Men hvis livet går helt i stykker, kan jeg ikke udelukke, at jeg begynder igen. Men det vil være åndssvagt at vende tilbage," siger han.

anne.jensen@k.dk