Fyens Stift vil ud af Danske Kirkers Råd

Betyder Danske Kirkers Råds ambition om lige vilkår for alle kristne kirker, at de vil ophæve folkekirkens særstatus? Det mener Fyens Stift, som vil melde sig ud, mens Helsingør Stift overvejer. En misforståelse, lyder det fra Danske Kirkers Råd

Bregninge Kirke på Ærø hører under Fyens Stift. Fyens Stift vil melde sig ud fra Danske Kirkers Råd.
Bregninge Kirke på Ærø hører under Fyens Stift. Fyens Stift vil melde sig ud fra Danske Kirkers Råd. Foto: Bjarne Jakobsen/ Denmark.

Danmarks største mellemkirkelige organisation, Danske Kirkers Råd, er gået for langt i bestræbelserne på at ligestille kristne kirker i Danmark.

Det mener blandt andre Fyens Stiftsråd, som på sit seneste møde i februar enstemmigt besluttede at udmelde stiftet af Danske Kirkers Råd, der blandt andet står for initiativer som Grøn Kirke og Danske Kirkedage.

Også i Helsingør Stift er medlemskabet af Danske Kirkers Råd til debat, blandt andet fordi medlemmer finder rådet for politiserende, fremgår det af referatet fra det seneste stiftsrådsmøde.

Ester Larsen, næstformand i Fyens Stiftsråd, fortæller, at det springende punkt på Fyn har været den paragraf i Danske Kirkers Råds vedtægter, hvor der står, at rådet arbejder for lige vilkår for kristne kirker og trossamfund.

Det er betænkeligt at være med i en organisation, der i sin formålsparagraf har en bestemmelse om, at man skal ophæve folkekirkens særstilling i Danmark. De vil ligestille alle kristne kirker, og der er vi nogle, der synes, det er vigtigt at holde fast i Grundlovens bestemmelse af, at den danske folkekirke er den evangelisk-lutherske kirke, siger hun.

Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, bakker op om beslutningen.

Jeg forstår betænkeligheden ved at være medlem af en organisation, som ifølge sit formål arbejder for at ændre den folkekirkeordning, vi har nu. Hvad andre stifter beslutter, er hver enkelt stifts beslutning. Beslutningen om at melde os ud, er én, stiftsrådet har truffet her, fordi vi er blevet opmærksomme på det, og fordi vi fandt det væsentligt, siger hun.

LÆS OGSÅ: "Vi vil ikke ændre Grundloven"

Men tolkningen på Fyn er helt forkert, siger Anders Gadegaard, formand for Danske Kirkers Råd.

Det er en misforståelse, at Danske Kirkers Råd skulle arbejde for at ændre Grundloven. Der er fuld enighed om, at absolut ingen af Danske Kirkers Råds medlemmer har interesse i eller ønske om at forringe vilkårene for folkekirken. Tværtimod. Vi arbejder for at give folk mulighed for at udleve deres tro. I formuleringen om lige vilkår ligger, at vi ønsker at skabe ligeartede vilkår, ikke ens vilkår, siger han og giver rådets arbejde for, at andre kristne trossamfund skal kunne opkræve kirkepenge over skatten som eksempel.

Men også i Helsingør har de lige vilkår skabt tvivl. Her har domprovst Steffen Ravn Jørgensen opfordret stiftsrådets medlemmer til at læse Danske Kirkers Råds hjemmeside grundigt inden næste stiftsrådsmøde i maj.

Vi skal sikre gode vilkår for religionsudøvelse, men folkekirken har en særlig status. Og det skal man ikke prøve at nivellere ud. Nu er det givet op til diskussion, og så tager vi stilling på demokratisk vis, siger han.

Når Danske Kirkers Råd tages under lup, kan det have at gøre med Anders Gadegaards engagement i at skaffe kirkelig støtte til at bygge moskéer i Danmark, mener Viggo Mortensen, professor emeritus i teologi.

Men når man tolker det, som om Danske Kirkers Råd ligefrem er ude på at ændre Grundloven, så er man efter min mening ude i et urimeligt korstog. Danske Kirkers Råd diskuterer slet ikke, hvorvidt den katolske kirke skal have en pave, eller om folkekirken skal være statskirke. De arbejder for de kristnes enhed. At sige, at man arbejder for enhed, er ikke det samme som at sige, at man vil pille ved de enkelte kirkesamfunds måde at organisere sig på.

Biskop over Viborg Stift Karsten Nissen er enig og ser de lige vilkår som en helt naturlig sætning for et økumenisk fællesråd.

Det er et udtryk for, at som kirker er vi lige, i teologisk forstand. Der ligger ingen præmis om, at man dermed arbejder for at ophæve paragraf 4 i Grundloven.

I en globaliseret verden er det vigtigt at holde fast i glæden ved at være dansk og folkekirkelig, mener han.

Men det er sandelig også vigtigt at forstå, at vi ikke lever på en ø. Vi var aldrig blevet kristne i Danmark, hvis ikke nogen var kommet herop og havde fortalt os om kristendommen.