Gamle ritualer for lys og liv vinder frem i folkekirken

Lysene tændes, og hellige tekster læses på livet løs i landets sognekirker. Det er kyndelmissen, der gør sit indtog, og som ifølge Kristeligt Dagblads landsdækkende kirkekalender får seks gange så mange kirker til at slå dørene op og holde gudstjeneste som på en normal hverdag

-- Foto: Scanpix.
-- Foto: Scanpix.

I Roskilde Stift har kyndelmisse tilmed fået plads på en liste med 10 dage, hvor man særligt opfordrer folk til at gå i kirke.

For teolog Lars Nymark Heilesen kommer denne spirende interesse for den gamle lys- og midvinterfest i folkekirken ikke uden grund.

– Kyndelmissegudstjenesten er en landvinding, fordi det viser sig, at folk kommer i stort tal. Det er en meget velegnet anledning til at skabe mødesteder mellem folk og kirke, siger han.

Samtidig knytter kyndelmisse an til en række tendenser i tiden som for eksempel kropsliggørelse og personliggørelse.

– Vigtigst af alt synliggør kyndelmisse lyset som symbol, der er tilgængeligt for alle midt i den mørke vinter. Det er en symbolik med bred appel, for vi lever alle i spændingsfeltet mellem lys og mørke, siger Lars Nymark Heilesen.

Læs mere her