Der blev givet få konkrete svar, da de økonomiske og kulturelle aspekter ved globaliseringen og dens betydning for Afrika i går var til debat ved en konference, som udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R) var vært for i København.
- Men for alle os, der har fulgt de voldelige demonstrationer i Seattle, Prag, Göteborg og Genova, må det stå helt klart, at vi er nødt til at diskutere, hvad det er der sker......i håb om, at ord vil vise sig stærkere end sten, sagde udviklingsministeren.
Konferencen kommer forud for tre vigtige begivenheder, der er nært knyttet til globaliseringsdiskussionen: Verdenshandelsorganisationen WTO's møde til efteråret, FN's konference om finansiering af udvikling i marts næste år samt FN's topmøde om bæredygtig udvikling i september næste år.
Når Bundegaard satte Afrika specifikt på dagsordenen i går, skyldes det med ministerens ord, at »der er stor risiko for, at Afrika vil forblive marginaliseret og udeladt af det globale marked trods bestræbelser på at forbedre Afrikas adgang til markederne«.
Ministeren slog som flere af konferencens andre deltagere fast, at globaliseringen i dag ikke er global, men selektiv. Og at den går uden om Afrika. Men det var også ministerens synspunkt, at udviklingsbistand og reel adgang til markederne kan afhjælpe det problem.
- Men mange lande har indført markedsøkonomi uden først at have udviklet et demokrati. Hovedproblemet i dag er, at den politiske globalisering halter langt bag den økonomiske globalisering, sagde Bundegaard, der henviste til et helt aktuelt eksempel på manglen på globale politiske standarder, da hun nævnte de 438 flygtninge, som Australien har afvist at modtage fra et norsk fragtskib.
- Sådanne begivenheder minder os om, at globalisering ikke kun er et spørgsmål om pengenes mobilitet, men også om menneskers mobilitet, sagde ministeren, der erkendte, at »mange har en fornemmelse af, at de ikke ved, hvem der tager beslutningerne, og hvor de skal henvende sig for at få indflydelse«.
- Men der er alternativer. Vi må vise folk, at politik er i stand til at bringe orden i kaos, sagde Bundegaard.
Hvordan det så skal ske, gav konferencen ikke helt konkrete bud på.
Men for globaliseringsguruen professor ved Duke Universitet i USA Michael Hardt, ph.d. og forfatter til bogen »Empire«, handler det om at »både tænke og handle globalt«.
Om Afrika sagde Hardt bl.a., at de afrikanske lande efter hans opfattelse aldrig har været suveræne og heller aldrig vil blive det.
- Befrielseskrigene afsluttede koloniseringen, men Afrika er fortsat underlagt andre. Ikke Europa, ikke USA. Men den ny verdensorden, hvor et helt nyt globalt imperium har taget over. Et imperium bestående af nationalstater, internationale organisationer og multilaterale selskaber, der tilsammen udgør en global magt, som alle nationalstater har afgivet suverænitet til, sagde Hardt. /ritzau/